Få opslag som dette inden alle andre

Praktikanter, social science

DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut



Digitale Services søger praktikanter
Brænder du for brugerinddragelse, kommunikation og udvikling af digitale produkter? Og har du lyst til at anvende teori i praksis, og træne dine færdigheder fra dit studie? Så er vi på udkig efter dig i vores team!

Om Digitale Services
Digitale Services har vokseværk og er en tværfaglig afdeling med 14 ansatte bestående af UX- og brugereksperter, udviklere, og forretningsudviklere. Vores opgaver ligger i krydsfeltet mellem mennesker, teknologi og sikkerhed. Som praktikant er du med til at indtænke brugerperspektiver i projekter der spænder bredt; lige fra sikringsløsninger og branddokumentation til bæredygtighed, AI, digitalisering, og forskningsprojekter.

Vores tidligere praktikant og nuværende etnolog Silke Mehr fortæller: ”Som praktikant i Digitale Services får du mulighed for at udvikle dig personligt og professionelt, idet du fra starten får ansvar og anerkendelse i en afdeling med høj faglighed, respekt for forskelligheder og godt humør. Du vil kunne afprøve dine kompetencer i en bred vifte af projekter og på den måde opnå en dybere forståelse af, hvordan din faglighed kan anvendes i forskellige sammenhænge.”

Som praktikant bliver du en del af Digitale Services’ social science team, hvor der er stor mulighed for at lære og udvikle dig. I din hverdag hos os vil du f.eks. komme til at arbejde med bl.a.:

  • Brugerinddragelse ifm. diverse projekter (herunder deltagerobservationer, interviews, mv.)
  • Planlægning og gennemførelse af brugertests samt usability-tests af digitale løsninger
  • Udarbejdelse af spørgeguides og spørgeskemaer
  • Udføre tests med brugere af tekster, fx A/B tests
  • Skrive tekster til apps, hjemmesider og andre digitale produkter
  • Kommunikation og formidling af brugerindsigter og kompleks information
  • Transskribering, samt kodning og analyse af empiri fra brugerundersøgelserne
  • Forskellige typer af desk research, herunder også hjælp til projektansøgninger

Om dig

  • Du læser antropologi/etnologi/sociologi, kommunikation/retorik/dansk, it og interaktionsdesign eller lignende på bachelor- eller kandidatniveau
  • Du har erfaring med kvalitative eller etnografiske metoder fra studiet, og er nysgerrig på at anvende din faglighed i praksis
  • Du har erfaring med eller lyst til at bruge digitale og visuelle redskaber til dataindsamling, analyse, visualisering, og formidling
  • Du trives med at skrive og formidle, og gør det skarpt, konkret og endda måske visuelt
  • Du er velformuleret og flydende på dansk og engelsk både skrift og i tale, da vi har mange internationale kolleger
  • Du sætter pris på at gå systematisk og struktureret til dine opgaver
  • Du er nysgerrig og har mod på at lære nyt, er selvstændig og ser værdien i tværfaglige samarbejder

Vi tilbyder:

  • Et uformelt og inspirerende miljø, hvor fleksibilitet værdsættes, hvor der er plads til at vokse både fagligt og personligt, og hvor du kan udforske og træne dine faglige interesser.
  • Individuelle mentorsessioner med kolleger
  • Deltagelse i DBI’s studienetværk, hvor du får sparring, netværk og lærer studerende at kende fra andre dele af DBI og fra andre uddannelser
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.
  • Gratis frokostordning i vores kantine, som hver dag serverer lækker mad for os alle.

Stillingen som praktikant er ulønnet og fuldtid i overensstemmelse med de timer, som et praktikforløb varer på dit studie. Vi tager selvfølgelig hensyn til praktik-/eksamensopgaver.

Praktikken løber i efterårssemesteret 2024 og starter ultimo august eller efter aftale, og løber indtil medio december.

Din primære arbejdsplads vil være Hvidovre.

Efter endt praktik er der eventuelt mulighed for ansættelse som studiemedarbejder

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte faglig ansvarlig Mette Marie Vad Karsten på tlf. 50 80 65 19.

Send ansøgning og CV via knappen 'Søg stillingen'.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Afdeling: Jernholmen 12, Hvidovre

Lokation: Hvidovre

Ansøgningsfrist: 01 Sep 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.09.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Jernholmen 12, 2650 Hvidovre

Hos DBI er vi specialiserede i brand og sikring og arbejder målrettet for at sikre liv og værdier. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser inden for brandforebyggelse, brandteknik og sikring og arbejder for at hjælpe vores kunder med at opnå de bedste sikkerhedsløsninger.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2585622//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.