Få opslag som dette inden alle andre

Projektleder til strategiske bæredygtighedsprojekter

Per Aarsleff A/S



Har du lyst til at lede forandring og arbejde med ændring af adfærd? Er du en struktureret og dygtig projektleder med gode IT-kompetencer? Så er stillingen her måske noget for dig.

Hos Aarsleff ønsker vi at bidrage til den grønne omstilling, og vi arbejder derfor målrettet med at formindske vores miljøaftryk. Vi har flere strategiske bæredygtighedsprojekter i gang og søger nu en stærk profil, der vil være med til at omsætte strategi til handling.

Blandt andet arbejder vi målrettet med at nedbringe CO2-aftrykket fra vores store maskinpark. Her arbejder vi på flere punkter med indførelse af ny teknologi, men også bedre og mere klimavenlig udnyttelse af den ret omfattende teknologi der allerede er til rådighed.

Derfor søger vi nu en struktureret og dygtig projektleder med gode IT-kompetencer, som skal hjælpe os videre ad det rigtige spor.

En central rolle i den grønne omstilling
Du vil få en vigtig rolle i forhold til at drive og strukturere de initiativer, der er på området, blandt andet omkring optimal brug af vores maskiner og reduktion af tomgangstid. Du vil få en bred kontaktflade på tværs i organisationen og med samarbejdspartnere og leverandører samt sikre, at de mange initiativer bliver koordineret og gennemført.

Det vil være din opgave at sikre dokumentation af metoder og resultater og sikre, at der sker løbende vidensdeling med de mange interessenter.

Forandringsledelse og smart brug af data
Mange af initiativerne tager udgangspunkt i de store mængder data – og fx tomgangstid – vi løbende indsamler fra vores maskinpark, og vi ved, at det giver resultater at arbejde med adfærdsændringer. Du vil få en vigtig rolle i at sætte initiativer i gang, der understøtter dette.

Du vil blive en del af et mindre team med stor faglig viden om den seneste teknologi, korrekt håndtering af maskiner og indsamling og behandling af data. Din opgave bliver i høj grad at være den samlende og koordinerende kraft i teamet, så alles ressourcer udnyttes bedst muligt.

Du vil have din daglige arbejdsplads på vores kontor i Hasselager med en del rejseaktivitet til vores lokationer og byggepladser rundt i landet.

Er du vores nye kollega
Vi forestiller os, at du har erfaring med at lede tværorganisatoriske projekter, der indeholder ledelse af forandringer og ændring af adfærd. Har du erfaringer inden for bæredygtighed, og har du kendskab til entreprenørmateriel, vil det være en fordel.

Lyder det som noget for dig?
Du er velkommen til at kontakte koncern-værksteds- og logistikchef Torben Pedersen på tlf. 4030 3533 eller maskinchef Bo Mikkelsen på tlf. 2082 2673 for at få yderligere oplysninger.

Klik på Søg stillingen for at sende din ansøgning.

Vi behandler ansøgningerne løbende, men skal senest modtage din ansøgning 3. juli 2024

Afdeling: Hasselager Allé 5, Viby J

Lokation: Vest Danmark

Ansøgningsfrist: 03 Jul 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Per Aarsleff A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Per Aarsleff A/S

Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2585741//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.