Få opslag som dette inden alle andre

SOSU Nord søger to teamledere til KURSUS Nord

SOSU Nord



SOSU Nord søger to teamledere til vores kursusafdeling (KURSUS Nord).

Kursus Nord servicerer velfærdsområdet med at udvikle talent for mennesker. Kursus Nord servicerer velfærdsområdet ved at (efter)uddanne og udvikle Nordjyllands velfærdstalenter.

Du bliver leder for en gruppe engagerede medarbejdere med forskellige faglige og personlige kompetencer – og alle er klar til at tage del i den udvikling, som er nødvendig for vedvarende at være en attraktiv samarbejdspartner i forbindelse med kurser og efteruddannelsen inden for velfærdsområdet.

Velfærdsområdet udvikler sig hurtigt og det stiller nye krav til os som kursusudbyder. Derfor har vi gennem de seneste to år bl.a. arbejdet med at skabe et ledelsesmæssigt robust fundament, så vi kan imødegå de fremtidige udfordringer inden for velfærdsområdet.

To ledere, to retninger - men ét hold

Vi søger to ledere, hvor den ene har:

  • et markedsorienteret perspektiv med forståelse for pædagogik og didaktik og den anden har
  • en pædagogisk indsigt med forståelse for, at SOSU Nord arbejder i en markedsorienteret og politisk styret virkelighed.

Vi har fokus på uddannelsesudvikling og derfor har vi brug for ledere, der bl.a. har interesse for at implementere velfærdsteknologier og finde smarte løsninger i samarbejdet.

Som leder i Kursus Nord har vi også brug for, at du kan forstå styrken i forskelligheden blandt medarbejderne og aktivt deltage i dialog om udvikling af medarbejdernes praksis.

I rollen skal du sammen med din kollega varetage den daglige ledelse af 19 undervisere og fem konsulenter samt den didaktiske udvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne samt intro og brobygning.

Vi søger to teamledere.
Vi søger dig, der brænder for personaleledelse og som er klar til, i tæt samarbejde med din teamleder-kollega, at bruge arbejdsugen på ledelsesopgaverne i spændet mellem personaleledelse, ledelse af den faglige udvikling i afdelingen ud fra teorierne bag et professionelt læringsfællesskab samt koordinering af sikker drift.

Du bliver en del af ledelsesteamet i afdelingen, som består af chef for afdelingen, uddannelsesleder samt de to nyoprettede stillinger som teamledere, hvor vi drøfter, udvikler og implementerer fælles organisatoriske strategier. Stillingernes primære opgave er ledelse. Derudover vil der være varetagelse af projektledelse samt opsøgende virksomhedskontakt.

Du får sammen med din teamleder-kollega ansvar for:

  • prioritering af indsatser i afdelingen
  • ledelse af medarbejdere og medarbejderudvikling
  • ansvar for fag- og opgavefordeling og koordinering af sygefravær i medarbejdergruppen
  • udvikling af teamsamarbejde imellem undervisere og konsulenter under rammerne for et professionelt læringsfællesskab (PLF)
  • samarbejde med øvrige ledelsesområder om fælles organisatoriske mål og indsatser
  • understøtte et godt og velfungerende arbejdsmiljø imellem KURSUS Nords medarbejdere og SOSU Nords øvrige afdelinger.
  • arbejde med udviklingen af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i samarbejde med arbejdsmiljøgruppen

Specifikke ansvarsområder for de to teamledere:

  • Teamleder med markedsorienteret fokus og pædagogisk forståelse:

I samarbejde med teamlederkollega:

  • ansvarlig for ressourcestyring af afdelingens medarbejdere, til gavn for medarbejdernes arbejdsmiljø og trivsel med henblik på kvalitet i opgaveløsningen
  • planlægge opsøgende indsatser jf. afdelingens ressourcer og kompetencer
  • ansvarlig for, i samarbejde med lederteamet, at udvikle og implementere strategier for at øge KURSUS Nords markedsandel
  • identificere nye forretningsmuligheder og samarbejdspartnere
  • sikre effektiv kommunikation og samarbejde mellem konsulenter og undervisere
  • overvåge markedsudviklingen og tilpasse strategierne efter behov

Teamleder med pædagogisk/didaktisk fokus og forståelse for, at SOSU Nord er en markedsorienteret og politisk styret organisation:
I samarbejde med teamlederkollega:

  • ansvarlig for ressourcestyring af afdelingens medarbejdere, til gavn for medarbejdernes arbejdsmiljø og trivsel, med henblik på kvalitet i opgaveløsningen
  • planlægge opsøgende indsatser jf. afdelingens ressourcer og kompetencer
  • sikre optimal løsning af kerneopgaven ved at sikre høj kvalitet i undervisningsmaterialet
  • udvikle og implementere undervisningsmetoder og -værktøjer
  • tæt samarbejde med undervisere for at optimere undervisningsprocessen
  • evaluere undervisningsresultater og identificere forbedringsmuligheder

Vi forventer, at du:

  • har en relevant uddannelse
  • har ledelseserfaring og gerne lederuddannelse eller er villig til at påbegynde lederuddannelse
  • har kendskab til politisk styrede organisationer
  • indgår naturligt i teamsamarbejde og kan håndtere en høj grad af kompleksitet samtidig med, at du evner at tage selvstændige beslutninger
  • arbejder ud fra tesen om, at ”sammen lykkes vi bedre” og finder dermed løsninger og kompromisser i fællesskabet til gavn for kunden og SOSU Nord
  • besidder dialogiske og anerkendende kommunikative kompetencer og har en inddragende ledelsesstil
  • kan lede medarbejderne ud fra en tillidsbaseret tilgang, hvor ”frihed under ansvar” er et nøglebegreb

Vi tilbyder:

  • attraktive ansættelsesvilkår med høj grad af indflydelse på egen arbejdstid og opgaver
  • et spændende og udfordrende job
  • et godt arbejdsmiljø med høj intensitet
  • gode muligheder for at bidrage til udviklingen af afdelingen i forhold til at uddanne og efteruddanne fremtidens velfærdsmedarbejdere
  • samarbejde og videndeling med ledelseskollega, i lederteam både i afdelingen, men også på tværs i organisationen

Løn og ansættelsesforhold
Der er tale om faste stillinger på gennemsnitlig 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. september 2024 eller hurtigst muligt derefter.

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgning og yderligere oplysninger
Ansøgningsfrist er onsdag den 26. juni 2024 og ansættelsessamtaler forventes afholdt den 4. og 5. juli 2024.

Er du interesseret i stillingen, skal du uploade din ansøgning, CV og relevante uddannelsesbeviser, via skolens hjemmeside www.sosunord.dk under ledige stillinger.

Du skal i din ansøgning tilkendegive, hvilken af de to profiler, du finder interessant.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Uddannelsesleder Jens Ettrup [email protected] eller Chef for Partnerskaber, Rekruttering og Kompetenceudvikling, Maybritt Skak Pedersen på [email protected].

Om SOSU Nord
SOSU Nord uddanner til velfærd i praksis, og har en vision om at uddanne nutidens og fremtidens bedste velfærdsmedarbejdere, hvilket vi gør med høj faglighed og med udgangspunkt i skolens kerneværdier: Professionalisme, anerkendelse og initiativ. Vi er en af landets største social- og sundhedsskoler med seks afdelinger fordelt i hele Nordjylland og omkring 320 ansatte. Vi går gerne forrest, når der skal udvikles og afprøves nye undervisningsmetoder og har fokus at udvikle SOSU Nord som et professionelt læringsfællesskab.

KURSUS Nord er SOSU Nords kursus- og rekrutteringsafdeling, der tilbyder en bred vifte af rekrutteringsforløb samt efter- og videreuddannelse, kurser og særlige kompetenceudviklingsforløb indenfor social- og sundhedsområdet samt det pædagogiske område. KURSUS Nord samarbejder bredt med både regionale, kommunale og private virksomheder, skoler og institutioner inden for det sundhedsfaglige og pædagogiske område om kompetenceudvikling og rekruttering til branchen.

Da KURSUS Nord varetager undervisningsopgaver i hele SOSU Nords dækningsområde er det nødvendig at kunne lede medarbejderne og opgaven på distancen. Medarbejderne er i dag samlet hver ca. hver 14. dag til fælles koordinering samt pædagogik og didaktisk udvikling.Som udgangspunkt vil du have fast arbejdsplads på vores hovedafdeling i Aalborg, men da SOSU Nord består af seks afdelinger fordelt i Nordjylland, er kørekort en nødvendighed.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos SOSU Nord



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (26.06.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


SOSU Nord

På Sporet 8, 9000 Aalborg

SOSU Nord er én af landets største social- og sundhedsskoler. Vores primære opgave er at uddanne kompetent og velkvalificeret personale til hele social- og sundhedssektoren og den pædagogiske sektor.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2585753//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.