Få opslag som dette inden alle andre

Det Kgl. Bibliotek søger en fotograf til Retrodigitaliseringsafdelingen.

Det Kgl. Bibliotek



Det Kgl. Bibliotek søger 1 fotograf eller reprofotograf til at varetage arbejdet med at digitalisere den danske kulturarv.

Stillingen er foreløbig tidsbegrænset fra 1. oktober 2024 til 31. september 2025 med mulighed for forlængelse.

Om Retrodigitaliseringsafdelingen
Det Kgl. Biblioteks Retrodigitaliseringsafdeling beskæftiger syv medarbejdere, en fotografelev, en leder og op til 20 studentermedhjælpere, der hvert år digitaliserer op til 1,5 millioner bogsider, fotos, dokumenter og kort. Afdelingen har adresse på Lergravsvej på Amager og udfører primært opgaver for Det Kgl. Bibliotek. Digitaliseringen foretages på highend skannere og forskellige kameraer. Der arbejdes desuden i afdelingen med nye analyse- og reproduktionsmetoder som multispektralfotografering.

Arbejdsopgaver
Det Kgl. Bibliotek er i gang med at digitalisere store dele af bibliotekets hoved- og specialsamlinger der fordeler sig på materialetyper som bøger, kort, billeder, breve og forskellige arkivalier.

Den nye medarbejder vil blive ansvarlig for to fotoreproprojekter; digitaliseringen af Amalie Skrams samlede håndskrifter og digitaliseringen af Evald Tang Kristensens eventyrafskrifter. Ved afviklingen af begge projekter, vil det være en fordel med projektlederkompetencer, da den foregår i samarbejde med flere andre afdelinger og medarbejdere. Der kan komme andre projekter til i ansættelsesperioden.

Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har en faglig baggrund som fotograf eller reprofotograf.

Dine kompetencer:

  • Du har dokumenteret erfaring med fotografisk arbejde og billedbehandling, gerne fra en kulturarvsinstitution.
  • Du har erfaring med at arbejde i projekter, gerne som projektleder.
  • Du har gode it kompetencer, herunder gode kompetencer i Capture One og Photoshop.
  • Du har teknisk og praktisk sans.
  • Du er systematisk og nøjagtig.

Vi vægter desuden, at du besidder personlig dynamik, selvstændighed og gode samarbejdsevner og har interesse for dansk kulturarv.

Da afdelingen råder over meget teknisk udstyr, vil det være en fordel, hvis du har erfaring med at kalibrere og tilpasse fotoudstyr under de specielle forhold ved teknisk fotografering.

Du skal være indstillet på at arbejdet med at reproducere håndskrifter kan være meget ensformigt, og at der samtidig stilles krav til et højt teknisk niveau.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er tidsbegrænset til 1 år på 30 timer om ugen.

Du ansættes i henhold til fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisation samt organisationsaftale mellem Skatteministeriet og HK/STAT med mulighed for forhandling af et personligt tillæg afhængig af kvalifikationer og erfaring.

Arbejdssted: Lergravsvej 65, 2300 København.

Praktiske oplysninger
Tiltrædelse: 1. oktober 2024.

Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Peter Thiesen på mail [email protected] eller telefonisk 9132 4847.

Du skal være indstillet på at aflevere straffeattest på anmodning.

Vi lægger vægt på balance mellem arbejdsliv og fritid, og du har mulighed for fleksibel arbejdstid. Ansættelsen er på 30 timer ugentligt inklusiv frokostpause.

Stillingen kan kun søges elektronisk via linket ”søg stillingen”.

Vi forventer at holde samtaler i uge 32.

Ansøgning
Ansøgning med CV samt dokumentation for uddannelse og andre bilag skal være modtaget senest den 4. august 2024.

Ved eventuelle tekniske problemer, kontakt venligst HR Manager Talent Solutions på 7244 0644.

Afdeling: Christians Brygge 8, København K

Lokation: DIGI

Ansøgningsfrist: 04 Aug 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Det Kgl. Bibliotek



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Det Kgl. Bibliotek

Søren Kierkegaards Plads 1, 1016 København K

Det Kgl. Bibliotek er en institution under Kulturministeriet. Vi leverer services og vidensformidling samt sikrer dansk kulturarv for eftertiden.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2585902//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.