Få opslag som dette inden alle andre

Kreditanalytiker til Rapportering, analyse og kontrol i Koncern Kredit

Arbejdernes Landsbank



Har du lyst til at være med til at bygge et nyt analyse- og rapporteringsteam op i Koncern Kredit i Arbejdernes Landsbank? Og har du stærke analytiske og kvantitative evner og lyst til at formidle viden baseret på data? Så er du måske vores nye kollega.

I Rapportering, analyse og kontrol laver vi bl.a. 1. linje kontroller, porteføljeanalyser og ledelsesrapportering på kreditområdet. Som koncernfunktion arbejder vi tæt sammen med vores søsterteam i Vestjysk Bank.

Jobbet
Teamet er under opbygning, og vi har bl.a. fokus på udvikling af rapportering og analysedelen, herunder også på koncernniveau. Du vil blive en del af både udviklings- og driftsopgaver og vil med det samme blive en vigtig del af teamet. Som følge af bankens SIFI status, har teamet fokus på at løfte kvaliteten af en lang række opgaver, hvilket du vil få ansvar for sammen med dine kollegaer. Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Analyser, porteføljekontroller og rapportering på kreditområdet til direktion og bestyrelse
  • Databearbejdning og formidling af data, herunder ad hoc opgaver
  • Nedskrivningsområdet
  • Dataindberetninger
  • Præsentationer til Finanstilsynet, Nationalbanken, ratingbureauer mv.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:

  • Arbejder med dataanalyse og har erfaring med Excel, SAS eller andre programmeringssprog
  • Har analytiske evner og kan formidle viden baseret på data
  • Kan lide at arbejde med komplekse problemstillinger
  • Er vant til at holde mange bolde i luften
  • Er nysgerrig, har et højt humør og er god til at samarbejde på tværs
  • Har en økonomisk uddannelse fx cand.polit, cand.merc, cand.oecon eller anden relevant baggrund.

Hvem er vi?
Rapportering, Analyse og Kontrol er en del af Kreditområdet i Arbejdernes Landsbank. Når teamet er fuld etableret, er vi i alt 13 kollegaer i teamet. Vi tilbyder dig en mulighed for at tage et stort fagligt ansvar og blive en del af en dynamisk og faglig stærk afdeling med engagerede kolleger. Vi lægger vægt på værdiskabelse og ansvarlighed samtidig med, at vi har en uformel omgangstone og højt til loftet. Vi holder til i lækre lokaler i bankens hovedkontor, Panoptikonbygningen, Vesterbrogade 5 – kun 2 minutters gang fra Hovedbanegården.

I Arbejdernes Landsbank bliver du del af en kultur, hvor stærke værdier som ordentlighed, fællesskab og åbenhed er i fokus. Derudover kan du se frem til at blive del af:

  • En arbejdsplads hvor arbejdsglæden og medarbejdertilfredsheden er blandt de højeste i sektoren
  • En arbejdsplads, som er rangeret #3 ud af Danmarks 25 største pengeinstitutter målt på det bedste image som arbejdsplads i 2023
  • En bank som 15 år i træk er kåret til danskernes foretrukne bank
  • En flad organisationsstruktur med hurtige beslutningsprocesser
  • En vækstorienteret organisation, hvor der er rig mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt

Du får desuden en lang række medarbejdergoder, som bl.a. omfatter sundhedsforsikring, tandforsikring og ekstra ferietillæg.

Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Koncern Kredit – Rapportering, analyse og kontrol, Sara Hjelm på tlf. nr. 3848 4261 eller [email protected]. Ansøgningsfrist d. 26. juni. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Del på:

Jobtype:
Fast

Arbejdstid:
Fuldtid

Arbejdsdage:
Dag

Ansøgningsfrist:
26-06-2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Arbejdernes Landsbank



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (26.06.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Arbejdernes Landsbank

Vesterbrogade 5, 1620 København V

Arbejdernes Landsbanks grundlæggende værdier og tilgang til kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere og investeringer bygger på respekt for mennesker og et mål om at efterlade så positivt et aftryk på omverdenen som muligt. Banken har en række politikker og mål, der søger at sikre og fremme vores medarbejderes og kunders trivsel og økonomiske tryghed.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2586162//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.