Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper, som brænder for god kundeservice

K.W. Bruun & Co A/S



Trives du i et livligt miljø, og får du kunderne til at smile? Så velkommen til Bilabonnement, en del af K.W. Bruun-koncernen.
Du bliver ansat i selskabet Bilabonnement A/S, hvor vi tilbyder biler på abonnementsbasis til de kunder, der vægter frihed og fleksibilitet højt. Udover tryghed og sikkerhed tilbyder vi et bredt og attraktivt sortiment til en god pris.

”Du spiller en vigtig rolle i teamet, og du vil have indflydelse fra dag ét. I vores lille team er alles arbejde og indsats væsentligt for vores succes. Vi ser med forventning frem til at byde en ny engageret kollega, som vil bidrage positivt til vores teamwork, velkommen.”
-Din kommende leder, Head of Operations, Katja Vivet Laursen.

Kunden og de gode løsninger i fokus
Hos os gør vi en dyd ud af den gode kundeoplevelse, og vi gør gerne en ekstra indsats for at kunden tænker på os med et stort smil - ligesom en god Trustpilot giver smil på læben i afdelingen. Du skal sidde sammen med vores 2 inbound agents, som også samarbejder med et flådeteam, men vi hjælpes alle ad på tværs af vores arbejdsområder, så du vil altid have god sparring.

Om stillingen
Dine primære opgaver vil være

  • Kundesupport
  • Telefon og e-mail kommunikation med kunder
  • Håndtering af parkerings- og fartbøder

Vi forventer, at du i gennemsnit arbejder ca. 15-20 timer om ugen.

Vi er 13 personer i Bilabonnement, som håndterer salg, kundeservice, support, klargøring mv. Du får din daglige gang på vores kontor i Brøndby, hvor du vil opleve et uformelt og inspirerende arbejdsmiljø med plads til vidensdeling, læring samt personlig og faglig udvikling. Vi er tillige resultatorienterede og går op i performance og mål.

Er du vores nye kollega?
Du er en god teamplayer og kommer med en positiv og løsningsorienteret tilgang til dine opgaver og dine kolleger. Desuden er det for dig en selvfølge at udføre opgaverne selvstændigt og metodisk, og du færdiggør dem med effektivitet og stor kvalitet. Der kan være flere veje til jobbet, men vi lægger vægt på følgende:

  • Du kommer enten med kundeserviceerfaring eller har interesse i at lære det.
  • Du sætter en ære i at levere den gode kundeoplevelse.
  • Du er god til at lytte til kundens behov og finde løsninger sammen med kunden.
  • Du er god til at kommunikere via telefon og mail med mange forskellige kunder (både på dansk og engelsk).
  • Du er resultatorienteret, og det gode købmandskab løber i dine årer.
  • Det kan være en fordel at være interesseret i biler, da mange kundehenvendelser naturligvis vil relatere sig til Bilabonnements produkter.

Derfor skal du vælge os

  • Du får et godt onboardingforløb med oplæring, sparring, vidensdeling og support fra erfarne kolleger.
  • Du bliver en del af en succesfuld virksomhed, som blandt andet er kendetegnet ved højt tempo og kort vej fra tanke til handling.
  • Vi investerer i og plejer de sociale relationer på tværs af afdelinger og afholder med jævne mellemrum diverse sociale arrangementer, bl.a. i sportsklubben og i vinklubben.
  • Du får attraktive købs- og lånevilkår for privatkøb af bil fra egne brands.
  • Derudover forkæler Meyers Kantiner os med frokost.

Har vi fanget din interesse?
Så ser vi frem til at modtage dit CV og en motiveret ansøgning via linket hurtigst muligt. Vi afholder løbende samtaler og fjerner opslaget, så snart vi har fundet den rette kandidat, så vent ikke med at søge. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Katja V. Laursen.

Vær opmærksom på, at vi udelukkende modtager elektroniske ansøgninger via vores rekrutteringssystem.

Vi opfordrer alle til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse. Vi ser frem til at høre fra dig.

Afdeling: KundeservicePlacering: Vibeholmsvej, 31, 2605, Brøndby, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos K.W. Bruun & Co A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


K.W. Bruun & Co A/S

Ryvangs Allé 54, 2900 Hellerup

K.W. Bruun & Co er en dansk familiefondsejet koncern, der med udgangspunkt i ordentlighed og købmandskab har til formål at forvalte formuen ved aktivt og engageret ejerskab af sunde og værdiskabende selskaber og inspirerende arbejdspladser. I K.W. Bruun står vi på skuldrene af mere end 100 års historie. 100 år, som har tilført os en rigdom af erfaring og gjort os til dygtige, ambitiøse og ordentlige købmænd.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2586178//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.