Få opslag som dette inden alle andre

Senior Data Engineer til Statens BI

Økonomistyrelsen



Senior Data Engineer til Statens BI

Er du en skarp data engineer med back-end kompetencer og stor interesse i at arbejde med Cloud-tjenester? Har du en dyb passion for data som grundpille og forudsætning for dataprodukter? Trives du i en ledende og udførende rolle i transformations- og udviklingsprojekter, hvor du hjælper vores kunder med at træffe bedre beslutninger baseret på data? Så er du den kollega, vi leder efter.

Om stillingen
Du vil blive en del af et fagligt og dedikeret hold, der består af data engineers, produktowners samt projektledere på forskellige niveauer og med hver sine spidskompetencer. Vi arbejder i et fast team, hvilket giver gode muligheder for at opbygge tætte kollegiale relationer.

Vi arbejder sammen på tværs af vores dataprodukter og services, hvor vi prioriterer samarbejde og kommunikation højt. Det er sjovt og givende at være en del af en enhed, hvor vi har en stor følelse af samhørighed til både det nære og det større for gaven ved datadrevende beslutninger i staten. Vores fokus er styring med udgangspunkt i finansielle og HR relaterede processer, men vores kunders behov og ønske om at kombinere egen data ændrer vores forretningsdomæne og udvikler vores færdigheder.

I din stilling som Senior Data Engineer hos Statens BI vil du påtage dig en række ansvarsområder og opgaver, der omfatter:

  • udøve fagligt lederskab og bære ansvaret gennem alle projektets faser, fra den indledende analyse og design til den endelige implementering og efterfølgende opfølgning
  • håndtere opgaver inden for data engineering, herunder ETL-processer, SQL-programmering og datamodellering
  • udvikling og test af nye datamodeller og ETL-processer i samarbejde med vores forretningskontorer og øvrige kollegaer i teamet
  • arbejde parallelt med flere kunder og problemstillinger og aktivt bidrage til at identificere nye løsninger, der understøtter behov på tværs af kunder
  • sikre, at Statens BI lever op til kvalitetssikringsprocedurer og best practices for udvikling og forvaltning af BI-løsninger
  • rådgivning og problemløsning for mere end 400 kunder og 20.000 brugere.

Om dig
Vi forventer, at du har:

  • dybdegående kendskab til data warehouse-løsninger og erfaring med ETL-processer
  • stærke kompetencer i SQL eller tilsvarende programmeringssprog
  • evnen til at udvikle vedligeholdelsesvenlig og effektiv kode
  • erfaring med at udvikle og optimere store og komplekse data pipelines
  • stærke kompetencer i datamodellering og back-end udvikling
  • erfaring med Microsoft Azure-tjenester eller tilsvarende er blot et plud.

Derudover har du følgende kompetencer:

  • naturlig flair for hurtigt at tilegne dig nye teknologier og værktøjer, hvilket er afgørende i en branche, der konstant udvikler sig og ikke mindst i et team for vi løbende kigger ind i anvendelsen af nye teknologier
  • stærke analytiske evner til at navigere og forstå komplekse dataflows, strukturer og datamodeller
  • fremragende kommunikationsevner, der gør dig til en pålidelig rådgiver og sparringspartner for vores kunder, kollegaer og interessenter
  • ivrig efter at dele din viden og ekspertise med dine kolleger, hvilket bidrager til et miljø præget af fælles læring og udvikling
  • evne til at omsætte dine observationer og analyser til konkrete, handlingsorienterede anbefalinger, der driver forretningsværdi for vores kunder.

Om os
Statens BI sikrer, at beslutninger træffes på et oplyst og korrekt grundlag. Med data som fundament gør vi viden tilgængelig og visualiseret i den kontekst som vores kunder ønsker.

Det er et spændende, kompliceret og særdeles aktuelt arbejde hvor den enkeltes indsats kan måles direkte i de beslutninger, der træffes. BI er et strategisk vigtigt indsatsområde i Finansministeriet, hvilket afspejles i vores arbejde og den gode energi, hvormed vi tilgår vores opgaver.

Ud over et spændende job og kolleger i verdensklasse kan vi tilbyde dig:

  • Gode karrieremuligheder og personlig udvikling, herunder løbende træning og uddannelse.
  • Lækre omgivelser og gode arbejdsforhold.
  • Fleksibel hverdag med mulighed for at tilpasse familie med dit arbejdsliv.
  • En aktiv personaleforening, der favner bredt i aktiviteter.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling alt efter kvalifikationer.

Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan opnå en sikkerhedsgodkendelse af graden ’hemmelig’ og fastholde den under hele ansættelsesforholdet.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte teamleder Morten Bødtcher på tlf. 20 35 01 79.

Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 5. august, 2024.

Økonomistyrelsen ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Afdeling:
Landgreven 4, København K

Lokation: København

Ansøgningsfrist: 05 Aug 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Økonomistyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Økonomistyrelsen

Landgreven 4, 1301 København

I Økonomistyrelsen er vi ca. 300 ansatte, der hver dag arbejder for at gøre det nemmere og mere enkelt for statslige og offentlige institutioner at løse deres kerneopgaver effektivt til gavn for borgerne. Vi har ansvar for økonomistyring, Statens Indkøbsprogram og en række af statens it-systemer.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2586525//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.