Få opslag som dette inden alle andre

SORAS søger engagerede medarbejdere - med start fra 1.8. eller hurtigst muligt.

Aarhus Kommune



Vi har 3 ledige stillinger i det fleksible team på 37 timer og 2 stillinger til SORAS Mestringsvejledning

SORAS støtte- og samværstilbud
SORAS støtte- og samværstilbud giver støtte efter Servicelovens §85 til borgere over 18 med en ASF-diagnose. Omdrejningspunktet for indsatsen er at støtte den enkelte borger i forhold til at kunne mestre hverdagslivet i eller uden for borgerens egen bolig. Det kan være med ADL-opgaver, samtaler, kontakt til myndigheder etc. Derudover har vi et samværstilbud, hvor borgerne både kan indgå i og træne det sociale fællesskab.

SORAS er i rivende udvikling. Vi har et stigende antal indskrevne borgere, hvilket kalder både på flere medarbejdere, på nye løsninger og nye kompetencer.

Det fleksible team er et selvstændigt team i SORAS.
Målgruppen for det fleksible team er fleksibel støtte til unge med autisme samt evt. psykiske udfordringer, hvor det vurderes, at den unge med en fleksibel og intensiv støtte kan bo i eget hjem. De unge i denne sammenhæng er unge fra 18 år til 30 år. Fleksibel støtte er enten et alternativ til en placering i midlertidigt botilbud (§ 107) eller en overgangsløsning, når unge skal flytte fra midlertidige botilbud til egen bolig.

Den fleksible støtte tilrettelægges i forhold til den enkelte unges behov og i tæt samarbejde med myndighed. Støtten kan variere fra almindelig støtte i borgerens eget hjem til flere typer af støtte omkring en ung. Den kan bestå af såvel besøg hos den unge, virtuelle/digitale værktøjer, sms/opkald og følgeskab til andre aktiviteter.
Arbejdstid: Den fleksible støtte ydes 7 – 20 i hverdagen og 10 – 19 i weekenderne, weekendarbejde hver 4 weekend. Og støtten tilrettelægges, så der tages hensyn til den unges behov, ønsker og drømme, herunder andre aktiviteter, uddannelse og job.

Det er derfor vigtigt, at du formår at navigere i kaos og holde hovedet koldt, er et anerkendende, glad og positivt menneske, der kan holde begge ben på jorden, være lyttende og i stand til at træffe hurtige beslutninger.

Det vil være fedt, hvis du sammen med kollegaerne og de unge kan byde ind med nye, spændende måder at tænke støtte på. SORAS er hele tiden i udvikling, hvilket bl.a. er en følge af at være i en politisk ledet organisation.

Vi samarbejder med myndighed, jobcentre og andre aktører, så du skal være samarbejds- og løsningsorienteret samt udad farende. Det er vigtigt, at du er åben for nye ideer og tanker fra såvel kollegaer, ledelsen og samarbejdspartnere. Derfor skal du også kunne tale med mange forskellige mennesker og være god til at kommunikere.

Vores ønsker til en kommende medarbejder:

  • Du er uddannet pædagog eller har en anden relevant socialfaglig uddannelse
  • Du har viden om og erfaring med målgruppen eller er motiveret for at tilegne dig dette.
  • Du samarbejder med borgeren om mål og delmål i borgerens handleplan. Og du har fokus på, at relationen til borgeren skabes via dette arbejde.
  • Du trives med mange bolde i luften, kan rumme og navigere i forandringsprocesser og du får energi af at være med til at forandre, medskabe og nytænke nye løsninger, bl.a. støtteformer.
  • Du trives i at arbejde selvstændigt og fleksibelt, og samtidig har blik for helheden
  • Du kan bevare ro og fokus i arbejdet med mennesker, der indimellem kan have det svært.
  • Du kan jonglere med logistik og en omskiftelig kalender
  • Du er parat til at udfordre dig selv og vores organisation ad nye veje, eksperimenterende veje, så hæng på og gå videre.

Derfor skal du vælge os:

  • Vi er en arbejdsplads med masser af faglige udfordringer.
  • Du vil få skønne kolleger.
  • Du får stor mulighed for at præge egen arbejdsdag, og vil opleve en høj grad af selvstændighed.
  • Supervision tilbyder vi løbende.
  • Vi arbejder kontinuerligt for at skabe en god arbejdsplads med en høj faglighed og et godt arbejdsmiljø hvor vi vægter humor og den uformelle omgangstone.

Du vil blive en del af et selvstyrende team, hvor man bistår hinanden i forhold til at løse opgaverne. Vi arbejder med ”Makkerpar” dvs. at som udgangspunkt er der 2 kontaktpersoner pr. borger. Støtten tilrettelægges i samarbejde med myndighed (socialrådgiver) og i samarbejde med den enkelte borger.

Det er en fordel, at du har kørekort og bil.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: 37

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Frode Lerdahl på tlf. 2425 5376.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 01.07.2024

Vi forventer, at 1. samtale finder sted 10.7.2024.

Om os
Ungecenter Døgn og Støtte:

Centret laver sociale indsatser for udsatte unge og voksne som har brug for massiv støtte grundet deres komplekse problemstillinger, herunder psykiatriske problemstillinger, autismespektrumforstyrrelser mm. Indsatserne består af døgntilbud både som døgninstitution og som massiv støtte for unge i egen bolig, udslusning samt bostøtte, herunder både ordinær og fleksibel bostøtte.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: UDS SORAS 2

Ansøgningsfrist: 01 July 2024

Placering: Nørre Boulevard, 1D, 8000, Aarhus

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2586591//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.