Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog til Børnehuset Svanereden, specialtilbuddet

Bornholms Regionskommune



Vi søger en ny kollega og kan tilbyde en fast stilling som pædagog i Specialtilbuddet på 34 - 37 timer pr. 1. august 2024.

Specialtilbuddet er et §84 tilbud efter Barnets lov. De børn som visiteres til Specialtilbuddet har betydelige og varigt nedsatte psykiske og fysiske udfordringer. Vi er normeret til 10 børn og har 5 pædagoger samt en pædagog med koordinerende funktion ansat og ligger i udkanten af Svaneke tæt på skov og klipper.

Specialbørnehaven Mælkebøtten og Svaneke Børnehus blev 1. april 2023 lagt sammen på Mælkebøttens matrikel og er nu Børnehuset Svanereden. Vi er derfor fortsat i gang med en spændende proces, hvor vi sammen er nysgerrige på hvilke børnefællesskaber der på kryds og tværs af huset kan give udviklingsmuligheder for alle børn.

Vi arbejder med Nest pædagogik som en fælles pædagogisk tilgang ud fra følgende værdierne:

  • Børn er mere ens end forskellige
  • Børn gør det bedste, de kan; lykkes de ikke, er det de voksne, der skal gøre noget andet
  • De professionelle bliver aldrig færdige med at øve sig
  • Alle børn har krav på kvalificeret pædagogik

I Specialtilbuddet arbejder vi ud fra børnenes perspektiv og er nysgerrige på deres invitationer. Vi skal kunne se bag om barnets adfærd og møde barnet der hvor det er. Børnenes udvikling og trivsel er det vigtigste i vores arbejde. Lykkes børnene ikke, skal de voksne gøre noget andet. Med Nest har vi fokus på at flytte vores opmærksomhed fra inklusion til relationer mellem børnene, mellem børn og voksne og ikke mindst relationerne mellem de voksne. Dette kræver at vi sammen udvikler en stærk vi-kultur.

Jobbet som pædagog i Specialtilbuddet:
Du vil som pædagog i Specialtilbuddet blive en del af et fagligt pædagogisk miljø på det specialpædagogiske område. Dit arbejde bliver sammen med dine kollegaer at arbejde med børn med forskellige diagnoser blandt andet indenfor autismespektret. Børnene der visiteres til Specialtilbuddet kan have meget forskellige behov og udfordringer qua deres diagnoser. Du skal kunne være med til at sætte en ramme for det enkelte barn og for fællesskabet, så vi skaber trivsel, udvikling, læring og dannelse for børnene. Det er alt afgørende for børnene at du som pædagog kan rumme hele barnet – også når det er svært.

Vi reflekterer sammen over praksis og sammen skaber vi gode og udviklende læringsrum for børnene. Som pædagog i Specialtilbuddet har du i samarbejde med dine kollegaer ansvaret for den daglige pædagogiske praksis og for at koordinere og organisere læringsmiljøer omkring børnene, både egne kontaktbørn og de andre børn i gruppen. Du vil skulle deltage i netværksmøder, udarbejde handleplaner og kommunikere og samarbejde med forældre og eksterne samarbejdspartnere.

Vi arbejder med Nest pædagogik, Den styrkede pædagogiske læreplan og Neuroaffektiv udviklingspsykologi.

Vi forventer at du:

  • Har erfaring med pædagogisk praksis, meget gerne 0-6 års området, og brænder for og vil engagere dig i det specialpædagogiske arbejde.
  • Har viden/interesse indenfor det specialpædagogiske område, gerne indenfor autismeområdet.
  • Arbejder ud fra at det er barnet der skal lykkes.
  • Møder børnene lige som de er med de udfordringer de kommer med.
  • Kan arbejde med relationer og give nærvær og omsorg.
  • Kan arbejde selvstændigt og arbejde som et team.
  • Bidrager med anerkendende kommunikation, åben dialog og aktiv deltagelse i fællesskabet som en nødvendighed for udviklingen af det gode kollegaskab.
  • Har overblik i hverdagen, kan arbejde struktureret og være en tydelig voksen.
  • Kommer med et roligt nervesystem og stor tålmodighed.

Vi tilbyder dig:

  • Faglige og reflekterende kollegaer, der arbejder sammen mod fælles mål.
  • Kollegaer der skaber pædagogiske læringsmiljøer, som fokuserer mere på processen end på målet.
  • Et professionelt læringsfællesskab hvor vi er optaget af at udvikle Nest pædagogikken, den daglige pædagogiske praksis og at børnene skal lykkes.
  • Tværfagligt samarbejde med dygtige eksterne samarbejdspartnere.
  • En kultur med engagerede kollegaer og ledelse.
  • De mest fantastiske og livsbekræftende børn.

Arbejdstiden er mandag – fredag i tidsrummet kl. 8.30 – 15.30, som er Specialtilbuddets åbningstid. Hver torsdag har vi møde fra kl. 15.30-17.30. Derudover er der et månedligt fælles personalemøde fra kl. 17-19.30. Herudover kan arbejdstiden indeholde 1-2 personalelørdage om året samt månedlige aftentimer til møder og lignende.

Kan du genkende dig selv i stillingsopslaget og ønsker du at være vores nye kollega, ser vi frem til at høre fra dig. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte leder Lisbeth T. Dahl på 29210898 eller pædagog Mille Dam Jensen på 30182044.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.

Stillingen er på 34-37 timer pr. uge.

Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen.

Ansøgningsfrist
26-06-2024

Samtaletidspunkt
27-06-2024

Ansættelsesdato
01-08-2024

Kontaktperson
faglig pædagogisk leder
Lisbeth Teilmann Dahl
56924541 / 29210898
eller

pædagog

Mille Dam Jensen

56924540 / 30182044

Arbejdssted
Børnehuset Svanereden special
Møllebakken 26, 3740 Svaneke

En arbejdsplads, der binder øen sammen
BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.

BRK er en røgfri arbejdsplads.

Vi hjælper dig på plads
Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Bornholms Regionskommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (26.06.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Bornholms Regionskommune

Ullasvej 23, 3700 Rønne

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2586631//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.