Få opslag som dette inden alle andre

Redaktør til TV2.dk

TV 2 DANMARK A/S



København

25. juni 2024

TV2.dk er samlingspunktet for sport og nyheder i Danmark, og vi når hver dag 1,3 millioner daglige brugere på tværs af TV2.dk og vores gratis apps.
Om rollen
Som redaktør hos TV 2 bliver du en del af en stor, velfungerende og meget dygtig gruppe af redaktører. Vi har faktisk fire typer redaktører på TV2.dk: forsideredaktør, nyhedsredaktør, indholdsredaktør og live-redaktør. Du vil have mulighed for at træde ind i alle fire roller.

  • Som forsideredaktør er din vigtigste opgave at prioritere og igangsætte de rigtige historier, så brugerne får noget ud af at besøge os og får lyst til at komme igen. Du skal have klare holdninger og idéer til, hvordan vi vinkler og laver overskrifter. Det er dit ansvar at skabe levende og relevante forsider.
  • Nyhedsredaktører har sammen med forsiden ansvaret for at sætte de rigtige historier i gang. Som nyhedsredaktør håndterer man især de mere tidskrævende og komplicerede historier og har dialogen med fagredaktionerne.
  • Som indholdsredaktør skal du løbende sparre med reporterne om vinkling og formidling. Det er dit ansvar at redigere og kvalitetssikre vores artikler og øvrige indhold. Du er i den rolle med til at udvikle reporterne og vores journalistiske formidling.
  • Live-redaktørens ansvar er at sikre, at TV2.dk er live på de rigtige historier og udkommer med den kvalitet, der skal til for at skabe den bedste livedækning. Den gode live-redaktør formår at skabe relationer i huset for at hele TV 2 leverer godt indhold til livebloggen. Derfor skal live-redaktøren også løbende give feedback og udvikle korrespondenter, analytikere og livereportere.

Du bliver en del af et nyskabende journalistisk miljø, hvor vi ud over artikler satser meget på live og video. I alle fire roller vil du være med vinde de store dagsordener – og flytte dem videre med egne vinkler.

Som redaktør er du leder på dagen for reporterne, og du skal derfor ikke kun være interesseret i journalistik, men også i ledelse. Du skal kunne motivere og begejstre holdet af journalister.

På TV2.dk lykkes vi bedst, når vi samarbejder med andre dele af huset som Indland, Udland, Christiansborg, TV 2 News, Dokumentargruppen, TV 2 Echo og alle andre, der laver godt indhold på vores platforme.

Vi har på TV2.dk stort fokus på feedback og udvikling af medarbejderne, og du vil have løbende udviklingssamtaler med din redaktionschef. Teamet mødes tilmed til redaktionsmøder en gang om måneden, hvor vi sætter flere timer af til faglige oplæg, diskussioner eller øvelser.

Dine primære ansvarsområder vil være:

  • Ansvar for at sikre, at TV 2 er på de rigtige historier
  • Kvalitetssikring af den digitale journalistik

Det vil være muligt at have alle fire redaktørroller, og fordelingen er individuel.

Dit arbejdssted bliver hos TV 2 på Teglholmen i København. Du indgår i en vagtplan og skal være indstillet på at arbejde på skæve tidspunkter.

Din profil

  • Du er uddannet journalist.
  • Du har en god dømmekraft og høj integritet – og har klare holdninger til indhold.
  • Du er interesseret i at lede og udvikle reporterne.
  • Det er en bonus, men ikke et krav, at du har erfaring med at lave forsider. Det vigtigste er dit overblik og dømmekraft.
  • Du kan bevare fatningen og udkomme i et højt tempo, når begivenhederne kræver det.
  • Du har gode formidlingsevner. Du skriver og redigerer korrekt og præcist.
  • Du er fuld af energi og holder af at samarbejde med andre.

TV 2 som arbejdsplads
På TV 2 arbejder vi hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. Som en moderne virksomhed ønsker vi at skabe en rummelig arbejdsplads for vores dedikerede medarbejdere. Medarbejdernes trivsel er vigtig for, at vi hver dag kan udkomme med vores indhold og samle danskerne om alt fra store sportsbegivenheder til aktuelle emner om samfundet omkring os. Derfor arbejder vi hver dag med at skabe de bedste rammer for de mange fagligheder, vi har på TV 2. Med fokus på ligestilling, inklusion og trivsel ønsker vi at tiltrække en mangfoldig blanding af talenter, der vil være med til at udvikle fremtidens TV 2.

Søg stillingen
Send din ansøgning med CV via formularen snarest muligt og senest 25. juni. Vi gennemgår ansøgninger efter ansøgningsfristen, og du vil kunne forvente at høre fra os i forlængelse deraf.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Kirstine Benedicta Lauritzen
Redaktionschef

[email protected]

60948504

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos TV 2 DANMARK A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (25.06.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


TV 2 DANMARK A/S

Teglholm Alle 16, 2450 København SV

TV 2 DANMARK A/S er et 100 procent statsligt aktieselskab med cirka 1.000 ansatte. Virksomheden driver TV 2, der er landets mest sete tv-kanal, og søsterkanalerne TV 2 NEWS, TV 2 ZULU, TV 2 CHARLIE, TV 2 SPORT og TV 2 FRI, samt TV 2s tv-tjeneste på net, mobiltelefon og tablet, TV 2 PLAY – tv2play.dk. Dertil kommer bl.a. internet-portalen tv2.dk, der er blandt landets mest anvendte.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2586719//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.