Få opslag som dette inden alle andre

Faglig leder af Team Indkøb og Udbud i Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune



Er du en erfaren og engageret indkøbsprofessionel med lederevner? Så søger vi i Vordingborg Kommune en indkøbsfaglig stærk og strategisk tænkende faglig leder til Team Indkøb og Udbud.
Hvem er vi?
Team Indkøb og Udbud består af tre medarbejdere, som på forskellig vis arbejder med indkøb og udbud i Vordingborg Kommune. Vi gennemfører udbud, indgår indkøbsaftaler, sikrer aftaleoverholdelse, udarbejder ledelsesinformation, rådgiver ledere og medarbejdere om lovgrundlaget for offentlige indkøb og meget andet. Der er stor efterspørgsel efter teamets kompetencer og viden i resten af organisationen, så derfor opnormerer vi teamet med en faglig leder. Team Indkøb og Udbud er en del af Afdeling for Budget og Indkøb, som består af i alt 11 medarbejdere, en teamleder og en afdelingsleder. Vi er fysisk placeret centralt i Vordingborg, og flytter i løbet af 2025 ind i et helt nybygget rådhus.

Som faglig leder af indkøbsafdelingen vil du få ansvaret for at lede og udvikle vores indkøbsfunktion, sikre effektiv og bæredygtig indkøbspraksis samt optimere vores leverandørsamarbejder. Du bliver en central aktør i kommunens bestræbelser på at skabe økonomisk bæredygtige løsninger og sikre høj kvalitet i vores indkøbsprocesser. Personaleledelsen af teamets medarbejdere ligger hos afdelingslederen for Budget og Indkøb, så du kan koncentrere dig om den faglige ledelse af opgaverne.

Dine opgaver bliver at:

  • Koordinere opgaverne i Team Indkøb og Udbud
  • Gennemføre udbud for andre centre i kommunen
  • Sikre compliance med kommunens politikker og gældende lovgivning
  • Yde faglig rådgivning til organisationen i forbindelse med tilbudsindhentning
  • Optimere indkøbsprocesser og sikre kosteffektive løsninger
  • Bidrage til udbudssamarbejdet Fællesudbud Sjælland (FUS) på vegne af Vordingborg Kommune

Vi søger en faglig leder, der:

  • Har relevant uddannelse - det kan eks. være cand.merc.jur e.l.
  • Har erfaring med indkøb fra en offentlig organisation
  • Har potentiale og lyst til ledelse af tre dygtige medarbejdere
  • Har indgående kendskab til udbudsregler og offentlig forvaltning
  • Er en stærk kommunikator både internt og eksternt
  • Kan drive egne projekter og samtidig have overblik over teamets samlede portefølje

Vi tilbyder et alsidigt og udviklende job i en afdeling med højt kompetenceniveau og godt samarbejde. Du vil få stor frihed til at planlægge din egen opgaveløsning, men også få sparring fra kolleger og ledelse. Som afdeling prioriterer vi et fagligt miljø med videndeling og læring. Vi har et godt humør, en uformel omgangstone og en god balance mellem arbejde og privatliv. Du får mulighed for at arbejde hjemme 1-2 dage om ugen.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder for Budget og Indkøb Henrik Svarre Andersen på tlf.: 20 51 23 81.

Der er ansøgningsfrist torsdag d. 9. august 2024
Samtaler afholdes i uge 34 og 35.
Jobbet tiltrædes d. 1. oktober 2024.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og se dig til en samtale.

Afdeling: Budget og Indkøb

Ansøgningsfrist: 09 August 2024

Placering: Valdemarsgade 43, 4760, Vordingborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vordingborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vordingborg Kommune

Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2586766//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.