Få opslag som dette inden alle andre

Kroppeloppen søger faglig ambitiøs pædagogisk assistent på 37 timer pr. uge.

Næstved Kommune



Motiveres du af at blive fagligt udfordret og skabe det bedste børnemiljø for alle børn hver dag? Så er du lige den vi mangler!
Kroppeloppen er en DGI certificeret leg- og bevægelsesinstitution med gode fysiske rammer både ude og inde. Det betyder at bevægelse er en naturlig del at vores hverdag og at alle børn har egne cykler med, som vi bruger aktivt i institutionen og i nærmiljøet.

Er du typen, der får energi af at skabe inspirerende og motiverende læringsmiljøer for alle børn inde og ude? Er du nysgerrig og nærværende i dialogen med børn, forældre og kolleger? Og har du lyst til at tage et væsentligt medansvar for udvikling og kvalificering af den pædagogiske praksis i Kroppeloppen? Så er det dig vi søger til vores børnehus.

Vi har brug for en ny kompetent kollega til vores arbejdsfællesskab. Vi skal bruge en pædagogisk assistent, der har lyst til at arbejde med børnehavebørn i et mindre børnehus, hvor faglighed og samarbejde er nøgleord. Stillingerne er til besættelse 1. august 2024 eller snarest derefter.

Vil du være en del af et børnehus i udvikling?
Kroppeloppen er en institution med 2 børnehavegrupper med børn i alderen 3-6 år og to vuggestuegrupper med børn i alderen 0-3 år. Vi er normeret til 44 børnehavebørn og 18 vuggestuebørn. Vi er i alt 8 pædagogiske medarbejdere, samt en daglig leder. Vi har vikarer tilknyttet huset, samt løbende samarbejde omkring jobpraktikanter og pædagog studerende i lønnet praktik.

Som vores kollega får du højt til loftet – vi ligger på landet i en lille by – Sandved – i Næstved kommune, tæt på natur. Vi har til huse i en gammel skole, hvor vi skaber inspirerende lege- og læringsmiljøer for alle børn. Vi har en stor dejlig legeplads som benyttes dagligt. Hos os får du et tæt og kollegialt samarbejde, hvor alles perspektiver er væsentlige i forhold til at skabe de bedste trivsels- og udviklingsbetingelser for husets børn, forældre og medarbejdere. Vi har pædagogiske dage og stuemøder, som en fast del af planlægningen.

Har du en positiv tilgang og spændende idéer der udvikler praksis?
Vi er på udkig efter dig, der arbejder evidensbaseret og har lyst til at være medansvarlig for at udvikle det pædagogiske arbejde i Kroppeloppen. Dig der har et positivt menneskesyn, dig der er stærk i dit relations arbejde og dig der er fagligt nysgerrig.

Vores ambition, er at Kroppeloppen skal være et højkvalitets dagtilbud, der danner rammen om et udviklende, legende og nysgerrigt børneliv for alle børn.

I vores overordnede planlægning arbejder vi med en tydelig voksenorganisering, så vi skaber leg og læring henover hele dagen. Vores nye pædagogiske assistent får en væsentlig rolle ift. at kvalificere og videreudvikle den pædagogiske praksis i børnehaven, sammen med pædagogen på stuen.

Vil du være med til at løfte pædagogikken og skabe faglig kvalitet i hverdagslivet?
Vi har faglige visioner om at styrke sammenhængskraften i hele huset og skabe højkvalitet i samspils- og relationsarbejdet, samt i hverdagspædagogikken.

Vi forventer at du både overfor børn, forældre og kollegaer kan:

  • Vise glæde og positive følelser for den anden
  • Se den andens initiativ – og justér dig selv ind til dette
  • Invitere den anden til samspil – lyt og svar
  • Vise anerkendelse for det, den anden magter at gøre
  • Fange den andens opmærksomhed, om det I er sammen om – skabe en fælles oplevelse
  • Fastholde den andens opmærksomhed om det I er sammen om – vise følelse og entusiasme for det den anden siger og gør
  • Folde den andens oplevelse ud – uddyb og forklar og sæt oplevelsen i sammenhæng fx ved at lave koblinger til tidligere erfaringer, kommende handlinger eller andre situationer.
  • Skabe rammerne. fortælle den anden – trin for trin – hvad der skal foregå, hvor det starter og hvor det slutter, hvad vi kan og hvad vi ikke kan

Vi arbejder med at etablere relevante lege- og læringsmiljøer henover hele dagen, hvor læringsaktiviteterne tager udgangspunkt i de konkrete børnegrupper og hvor husets rum, legeplads og nærmiljøets muligheder inddrages i høj grad. Der arbejdes i mindre aldersopdelte grupper flere gange om ugen.

Vi arbejder med fortsat udvikling af den styrkede pædagogiske læreplan og vi har særligt fokus på at videreudvikle detailplanlægningen på de enkelte stuer. Vi arbejder ud fra principperne i Marte Meo og møder børn, forældre og kolleger positivt, anerkendende og respektfuldt. Vi arbejder løbende med det fysiske læringsmiljø til gavn for alle børn.

I 2025 forventer vi at starte på en ICDP-certificering og du skal have lyst og gå-på-mod til at være med i denne certificering.

Du kan se job- og personprofilen her.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og FOA.

Tiltrædelse 1. august eller snarest muligt derefter, vi venter gerne på den rette.

Arbejdstid pr. uge 37 timer ugentligt.

Vil du vide mere:
Du er velkommen til at kontakte daglig leder Dorte Kongshøj Marcussen på telefon 51428319 eller pædagog Lisbeth Bagger fra Trillestuen på telefon 55887622

Ansøgningsfrist 25. juni 2024.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende dog senest i uge 27.

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kroppeloppen er en del af Område Vest i Næstved kommune.

-Arbejdsgiver:
Næstved Kommune, Klaksvej 1, 4262 Sandved

Afdeling: Kroppeloppen i Sandved

Ansøgningsfrist: 25 June 2024

Placering: Klaksvej 1, 4262, Sandved

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Næstved Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (25.06.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Næstved Kommune

Rådmandshaven 20, 4700 Næstved

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2586772//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.