Få opslag som dette inden alle andre

Byplanlægger til team Plan

Hjørring Kommune



Byplanlægger til team Plan

Brænder du for fysisk planlægning og byudvikling med fokus på bæredygtighed og arkitektur ?

Nu har du muligheden for at blive en del af Team Plan, som både er et ungt, kreativt og fagligt stærkt team. Vi har brug for dig, som har en stærk faglig profil, og som har lyst til at arbejde med fysisk planlægning.

Om os
I Hjørring Kommune er vi optaget af, hvordan vi igennem vores fysiske planlægning kan bidrage til den bæredygtige omstilling, og hvordan vores planlægning skaber rammerne for den gode byudvikling og tilfører kvalitet i det bebyggede miljø. Det tværfaglige samarbejde er i fokus, og det er vigtigt, at du kan se muligheder og ”bygge bro” mellem den fysiske planlægning og bl.a. kommunens klima- og energiplaner.

I Team Plan har vi en bred faglighed indenfor den fysiske planlægning, Vi er 10 personer i teamet, der arbejder med kommune- og lokalplanlægning, landzoneadministration, udviklingsopgaver, kommuneplan revision, arkitektur, miljøvurderinger, detailhandel, bygningsbevaring og kulturmiljøer, bæredygtighed m.m. Der er stor variation i vores opgaver, som løses i tæt samarbejde med kolleger, borgere, byråd, virksomheder samt lokale foreninger og aktører.

Dine opgaver
Dine opgaver vil primært være knyttet til udarbejdelse af lokalplaner og kommuneplantillæg, projektledelse af udviklingsprojekter og planprocessen fra start til slut. Du skal ligeledes arbejde med varierende opgaver indenfor den fysiske planlægning, som teamet løser, se ovennævnte.

Det er en fordel, hvis du har høj faglighed og erfaring med både fysisk planlægning og projektledelse samt har kendskab til Planloven og Miljøvurderingsloven – i nogen grad. Hvis du er knap så erfaren, vil der være oplæring og sparring at hente hos dine kolleger, som du arbejder tæt sammen med om planopgaverne.

Indflydelse, fællesskab og udvikling
Team Plan er en del af Kultur-, Teknik- og Miljøområdet. Vi er organiseret i teams, så medarbejdere har størst mulig indflydelse på eget arbejdsliv. Opgaverne bliver løst i et tæt fagligt fællesskab, ligesom samarbejde på tværs af teams prioriteres højt. Vi har et arbejdsmiljø, som er præget af humor, hjælpsomhed og faglig diskussion, som du kan glæde dig til at blive en del af. Vi vægter det sociale sammenhold i både teamet og på tværs af Kultur-, Teknik- og Miljøområdet.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har en baggrund som ingeniør, urban designer, arkitekt, landskabsarkitekt - eller en anden relevant uddannelse.
  • Har kendskab til fysisk planlægning, og brænder for at gøre en forskel.
  • Er god til samarbejde om at finde de gode løsninger.
  • Er god til at kommunikere og samarbejde med borgere, virksomheder, bygherrer, foreninger m.v.
  • Kan arbejde selvstændigt, skabe overblik og holde mange bolde i luften.
  • Kan arbejde struktureret og være god til at anvende digitale værktøjer.

Praktiske oplysninger:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Vi har 37 timers arbejdsuge med fleksibel arbejdstid. Du får god mulighed for at tilrettelægge en fleksibel arbejdsuge med 1-2 hjemmearbejdsdage om ugen. Vi holder til på rådhuset i Hjørring, og der er motorvej og gode togforbindelser med kort afstand til rådhuset. Vi har en god kantine med et bredt udvalg med fokus på bæredygtighed.

Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.

Hvis du ønsker yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Line Hesselholt på tlf. 72 33 67 72, Rasmus Bo Rasmussen på tlf. 72 33 67 91 eller teamleder Michael Hammer på tlf. 72 33 65 44.

Ansøgningsfrist den 4. august 2024
Samtaler den 15. og 16. august 2024 i uge 33.
Ansættelse den 1. oktober 2024.

Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Stillingsbetegnelse:
Byplanlægger til team Plan

Ansøgningsfrist:
4. august 2024

Ansættelsessted:
Hjørring Kommune
Kultur, Teknik & Miljø
Team Plan
Springvandspladsen 5
9800 Hjørring

Jobtype:
Akademisk arbejde

Tiltrædelse:
1. oktober 2024

Ugentlig arbejdstid:
37 timer

Hjørring Kommune
Springvandspladsen 5
9800 Hjørring

Hjemmeside | |

Du har allerede ansøgt

Du har allerede sendt din ansøgning med denne e-mail. Hvis du vil ændre din ansøgning, så henvend dig til den rette kontaktperson.

Luk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Hjørring Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Hjørring Kommune

Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring

Hjørring Kommune er med sine mere end 65.000 indbyggere den anden største kommune i Nordjylland. Du finder Hjørring Kommune centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2586780//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.