Få opslag som dette inden alle andre

Er du sygeplejerske helt ind til knoglen? - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Er du sygeplejerske helt ind til knoglen?

Har du lyst til at arbejde på en arbejdsplads, hvor den daglige indsprøjtning består af lige dele medbestemmelse, høj faglighed, humor med fokus på læring og det gode patientforløb? Så er Ortopædkirurgisk Afsnit O2 på Aalborg Universitetshospital lige stedet for dig!

Vi søger sygeplejersker til to faste stillinger og to etårige vikariater, da vi er et produktivt afsnit, så vi har altid medarbejdere på barsel og faktisk også pensionsmodne kollegaer.

Få en afgørende rolle på ”senen”
På Ortopædkirurgisk Sengeafsnit O2 varetager vi behandling og pleje af patienter inden for de ortopædkirurgiske fagområder: traume, ryg, børn- og rekonstruktion samt sår og amputation. Vi har et højt patientflow med fagligt udfordrende og komplekse patientforløb, hvilket stiller krav til din selvstændighed og evne til selvledelse, prioritering, koordinering, uddelegering og overblik.

Til daglig er vi organiseret i teams fordelt på fire fagområder, og du bliver tilknyttet ét primært fagområde efter det første år. Dermed får du mulighed for at tilegne dig et bredt fagligt fundament inden for det ortopædkirurgiske speciale samt på specialistniveau. Du bliver hurtigt dygtig til den kirurgiske sygepleje hos patienten og til at arbejde i tværfaglige teams med mange forskellige samarbejdspartnere. I teamsamarbejdet træner du dine kommunikative evner med både kollegaer, tværfaglige samarbejdspartnere og hos patienterne.

Vi har teamansvarlige sygeplejersker i fagområderne. De vil bl.a. støtte dig i oplæringsperioden og sammen med dine erfarne kolleger fungere som sparringspartnere i det daglige. Du bliver en del af et godt arbejdsfællesskab, som både rummer nye og erfarne kolleger. Her er der mulighed for og plads til at bidrage med egen kreativitet. Høj faglighed, medbestemmelse og mangfoldighed er den daglige medicin, som indtages på afsnit O2. Vi har det godt med hinanden og vægter det sociale fællesskab højt, ligesom vi sagtens kan finde på at mødes til hyggelige arrangementer udenfor arbejdstiden.
Lattermusklerne aktiviseres ofte i en sådan grad, at vi priser os lykkelige for at arbejde i afsnit O2, så vi altid kan få dem sat på plads igen.

Er du nysgerrig på hvem vi er, så kan du følge os på Instagram, hvor vi har en profil, som er med til at fortælle om vores hver dag: O2Orto

Vi tilbyder dig følgende behandlingsform…

  • Et tværfagligt arbejdsmiljø, hvor faglighed og sparring vægtes højt, og hvor vi også har et stort fokus på, at vi har det godt og trives, når vi går på arbejde.
  • Dygtige og engagerede kolleger, som alle lider af humor og godt humør.
  • Vi arbejder med ”Optima”, som betyder, at du selv er med til at tilrettelægge din arbejdsplan og dermed kan indstille dit, altid desinficerede sygeplejeur derefter.
  • En tydelig sygeplejefaglig ledelse, der brænder for at gøre vores afsnit, samt Ortopædkirurgisk afdeling, til en arbejdsplads ITOP med plads til udvikling, uddannelse og læring - både fagligt og personligt.
  • Vi har et struktureret oplæringsforløb, som vi er i gang med at digitalisere, således at du får et forløb, hvor du via en app får tilsendt kompetencekort, som passer ind i din udvikling – på den måde kan vi afstemme vores forventninger til hinanden.

Ligesom patienter er forskellige, er medarbejdere det også. Når du starter hos os som sygeplejerske, får du et individuelt tilpasset introduktionsforløb i op til 8 uger, og hvis du er nyuddannet, kan du også deltage i kursusforløbet ’Godt Fra Start”. Kort sagt: Du får den helt rigtige behandlingsform hos os.
Foruden de 8 ugers introduktionsforløb skal du i løbet af det første år, rundt i vores 4 forskellige faglige teams. Dette for at du kan erhverve dig specielle sygeplejefaglige kompetencer inden for Rygkirurgi, Sår-Amputations kirurgi, Traumatologi og Børn-Rekonstruktionskirurgi.

Dit primære ansættelsessted vil være Ortopædkirurgisk Sengeafsnit, og for at understøtte sammenhængende patientforløb og kompetence - udvikling kan du eventuelt på sigt forvente også at skulle arbejde i ambulatoriet.

Du kan læse mere om at være sygeplejerske i Region Nordjylland og ’Godt fra Start’ her.

Om os – på alle led og kanter
I Ortopædkirurgisk Afdeling, Aalborg, kan du blive behandlet på højt specialiseret
niveau, hvis der er sket skade på dine knogler, muskler, sener eller led. Afdelingen rummer afsnit O1, O2, Operationsafsnit samt ambulatorium. Afdelingens aktiviteter fordeler sig over forskellige ortopædkirurgiske fagområder: børneortopædkirurgi, knoglerekonstruktion, fod- og ankelkirurgi, knæ- og hoftekirurgi, ryg- og bækkenkirurgi, knæ- og idrætsskader, tumor- og sarkomkirurgi, amputationer og sår samt traumatologi.

Om dig
I din journal står der, at du…
Altid sætter patienten først – både i handling og holdning. Du har en positiv indstilling, evne og vilje til at udøve sygepleje med høj kvalitet. Du både kan og tør arbejde selvstændigt ud fra et delegeret ansvar. Det er ikke alle vores patienter, som kan stå på egne ben, men det håber vi, at du kan. Du tør også sige fra, kalde på hjælp og sågar hive i den røde alarmsnor, hvis kompetencerne endnu ikke rækker – det er helt ok og forventeligt i lang tid efter opstart.

Derudover lider du sikkert også af følgende egenskaber:

  • Faglig nysgerrighed og initiativ
  • Prioriterende i en til tider opgavefyldt klinisk praksis
  • Dygtig til at kommunikere med både patienter og kollegaer, og samarbejder ubesværet både mono-og tværfagligt
  • Erfaren inden for det ortopædkirurgiske speciale eller har lyst til at blive det

Vil du vide mere? Så grib knoglen!
Ledende Oversygeplejerske Susanne Højen 97662364/40920009,
Sygeplejerske med ansvar for Udvikling og Undervisning Heidi Hvistendahl på 23305730 eller Afsnitskoordinerende sygeplejerske Marlene Hanghøj Weidanz på 97662529 for mere information.

Og SÅ til det praktiske…

  • Vent ikke for længe med at sende din ansøgning, vi afholder ansættelsessamtaler i uge 35
  • Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og DSR
  • Stillingerne er på fuld tid og der er en forventning om weekendvagt hver 3. weekend

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2586850//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.