Få opslag som dette inden alle andre

Økonom med indsigt i regnskab og økonomiske processer

Trafikstyrelsen



Grib muligheden for et job med faglig tyngde og fokus på høj kvalitet og et godt sammenhold.
Vi udvider det økonomiske hold i Minksekretariatet i et nystartet kontor i København og har brug for dygtige kolleger, som gerne vil arbejde i dybden med det økonomiske aspekt i den komplekse sagsbehandling og forberedelse af sager til afgørelse i de nedsatte minkkommissioner.
De økonomiske medarbejdere indgår sammen med de juridiske kollegaer og teamet af administrative kolleger i behandlingen af minkavlernes ansøgninger om erstatning.

Hverdagen i Minksekretariatet
Du bliver en vigtig medspiller i et sekretariat med fokus på høj kvalitet og et godt sammenhold. Et godt arbejdsklima er vigtigt for os. Vi hjælper hinanden både inden for samme fagområde og på tværs af dem alt efter, hvad der giver mening. Vi arbejder typisk i teams, hvor forskellige faglige styrker mødes og skaber de bedst mulige løsninger på opgaverne.
Du får et spændende og udfordrende job i København med engagerede kolleger og en arbejdsdag, der også rummer plads til fritid og familieliv. Efter din opstart er der evt. mulighed for hjemmearbejde i mindre omfang, ligesom vi har flekstid og betalt frokostpause.
Du vil få en grundig oplæring af erfarne kollegaer fra de allerede etablerede kontorer i Viborg og Aalborg. Du vil opleve en stærk pionerånd med en entusiastisk evne og vilje til at løse opgaverne. Vi værner om vores sammenhold gennem forskellige sociale arrangementer som fx fredagsbar, sommerfest, julefrokost, mv.

Dine arbejdsopgaver
- Kontrol og validering af økonomiske oplysninger
- Kontrol og validering af erstatningsopgørelse
- Arbejde på tværs af faggrupper, særligt har du et tæt samarbejde med de juridiske sagsbehandlere
- Understøtte kommissionerne under sagernes forberedelse.
- Bidrage til at kommissionerne kan fastlægge praksis på et nyt retsområde

Vi lægger vægt på, at du:
- har praktisk viden om aflæggelse af årsrapporter og grundlæggende regnskabsforståelse
- har bred og almen driftsøkonomisk forståelse
- er habil bruger af Excel
- er god til at formidle økonomiske forhold for både fag- og lægfolk

Du får stor indflydelse i forhold til at sikre, at den økonomiske udmåling af erstatningerne sker på et velfunderet og dokumenteret grundlag. Det er derfor en klar fordel, hvis du er vant til at arbejde struktureret og har lyst til at sætte struktur på de arbejdsprocesser, som du selv skal være med til at fastlægge.
Det er en fordel, at du er god til at kommunikere – både mundtligt og skriftligt – og at du kan samarbejde med kolleger med forskellige uddannelsesmæssig og erfaringsmæssig baggrund. Udover kommunikation internt i sekretariatet vil du få en vigtig rolle overfor de forskellige erstatningskommissioner.

Har du praktisk erfaring fra et revisionshus, bank, en økonomi- eller controllerfunktion eller lignende, herunder forståelse for økonomiske processer m.v., er dette kun et plus.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en teoretisk baggrund som cand.merc., HD’er eller på anden måde har tilegnet dig tilsvarende relevant viden og erfaring. Vigtigst af alt er, at du har lyst til økonomisk sagsbehandling og formidling og har et godt humør og gåpåmod.
Det er en fordel, hvis du har erfaring indenfor emnet, men du kan også være nyuddannet eller i starten af din karriere. Du skal kunne formulere dig enkelt og klart og ikke være bange for at tage ansvar.
Du vil blive en del af et kompetenceudviklingsforløb med en stejl udviklingskurve. Du vil hurtigt få egne ansvarsområder samtidig med, at du vil blive en del af et internt oplærings- og sparringsmiljø gennem sidemandsoplæring og ved deltagelse i interne introkurser.

Løn og ansættelsesforhold
Vi har brug for dig hurtigst muligt, gerne i forbindelse med opstart af kontoret medio august.
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem den relevante faglige organisation og Skatteministeriet. Lønmæssig indplacering sker på baggrund af erfaring og kompetencer.
Arbejdsstedet er København.

Yderligere information
Du kan få mere at vide om stillingen hos Souschef, Tommy Bach på tlf. 29 31 36 37. Send gerne en SMS inden og aftal tidspunkt. For spørgsmål om personaleforhold kan du kontakte HR-Partner, Sofie Kirkegård på tlf. 41 78 02 01.

Ansøgning
Send din ansøgning og eksamensbeviser via Trafikstyrelsens ansøgningsportal på www.trafikstyrelsen.dk så hurtigt som muligt. Vi afholder samtaler løbende og senest i uge 26 kort efter ansøgningsfristen den 30. juni 2024, kl. 23.59. Vi håber at du kan starte snarest muligt. Ønskescenariet er den 1. eller 15. august 2024.

Minksekretariatet ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende danske samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Du kan læse mere om Minksekretariatet på https://www.minksekretariatet.dk/

Afdeling:
Carsten Niebuhrs Gade 43, København V

Lokation: Carsten Niebuhrs Gade 43 1577 København V

Ansøgningsfrist: 30 Jun 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Trafikstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.06.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Trafikstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V

Trafikstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet med arbejdsopgaver, der er placeret mellem det politiske niveau og branchens virksomheder.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2586905//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.