Få opslag som dette inden alle andre

Søger du høj faglighed i et spændende kardiologisk speciale, dejlige kollegaer og et job med mange muligheder?

Region Hovedstaden



Så er du vores nye kollega…
Vi søger 1 ny kollega pr. 1. september 2024 til vores fantastiske gruppe af dedikerede kardiologiske sygeplejersker på afsnit 3143.
Hos os møder du patienter fra 18 år og opefter i såvel planlagte som akutte forløb, når de indlægges til behandling af hjerterytmeforstyrrelser og medfødte hjertesygdomme.

Det er vigtigt for os at levere sammenhængende patientforløb med høj faglig kvalitet og vi går langt for at finde individuelle løsninger i samarbejde med hver enkelt patient og pårørende. Vi vægter faglig udvikling højt, hvilket kommer til udtryk igennem:

  • Ugentlig sygeplejefaglig refleksion
  • Kompetenceudviklingsforløb og efteruddannelse
  • Undervisning og temadage
  • Direkte patientfeedback
  • Stærke faglige og tværfaglige netværk
  • Mulighed for at varetage et særligt ansvarsområde
  • Mulighed for at deltage i forskningsarbejde, arbejde med et projekt, deltage på træningsforløb mm.

I teamet for hjerterytmeforstyrrelser indlægges patienter med VT storm, patienter som har fået stød fra deres ICD, patienter med 3. grads AV-blok og patienter i forløb både før og efter PM/ICD anlæggelse. Desuden modtager vi patienter efter overlevet hjertestop, udreder dem for deres arytmi samt behandler og følger dem i efterforløbet.

I teamet for medfødte hjertesygdomme har vi landsdelsfunktion for kateterbaserede undersøgelser og behandlinger. Nogle patienter følger vi livslangt f.eks. patienter med Eisenmenger syndrom og singleventrikel. Andre patienter er indlagt i korte forløb til f.eks. lukning af atrium septum defekt eller indsættelse af pulmonal stentklap.

Vores afsnit er normeret til 12 sengepladser. Derudover varetages flere specialistfunktioner og sygeplejeambulatorier samt et pacemakerambulatorium. Vi arbejder i teams, som er bygget op omkring afsnittets to hovedspecialer og har tilknyttet to kliniske sygeplejespecialister.

Vi lægger meget vægt på fleksibel vagtplanlægning, hvor der tages højde for individuelle behov og ønsker. Vi passer på vores normering, dvs. at vi f.eks. i dagvagten på hverdage har 3 til 4 patienter, så fokus kan forblive på kvaliteten af patientplejen.

Som vores nye kollega tilbydes du 1 års oplæringsprogram, hvoraf minimum 6 uger er introduktion med sygeplejerske makker uden for normering samt mulighed for kardiologisk efteruddannelse modul 1 og 2.

Vi søger en sygeplejerske, der har lyst til at

  • Fokusere på den grundlæggende sygepleje som et væsentligt element i vores højt specialiserede behandlingstilbud
  • Finde veje i en kompleks hverdag og unikke løsninger for det enkelte menneske
  • Arbejde selvstændigt med tildelt patientpleje og indgå i makkerpar mhp. faglig sparring
  • Indgå i et team hvor alle har ansvar for et højt fagligt niveau og indflydelse på den videre udvikling af sygeplejen

Vi ønsker, at du har

  • Erfaringer, faglig viden og ambitioner som du vil anvende i dit daglige arbejde
  • Kompetencer: Team-ånd, høj ansvarlighed, stor empati, engagement, fleksibilitet, nysgerrig tilgang til faget og dets videre udvikling

Hvis ovenstående lyder som noget for dig, vil vi glæde os til at læse din ansøgning. Vil du besøge afsnittet eller læse vores oplæg til stillingsbeskrivelse, så kontakt oversygeplejerske Kim Mechta Nielsen på tlf. 35 45 86 62.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningsprocedure
Interesserede uanset alder, køn, religion eller andet etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Send ansøgning og CV via nedenstående link senest mandag d. 22. juli 2024.
Samtaler vil blive afholdt løbende.
Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.

Afdeling:
Blegdamsvej 9, København Ø

Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej

Ansøgningsfrist: 22 Jul 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2586991//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.