Få opslag som dette inden alle andre

Selvstændig og struktureret HR Partner

Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S



Er du en dygtig sparringspartner, og brænder du for at gøre en forskel for både dine kollegaer og forretningen? Trives du i en alsidig rolle, hvor du både er hands-on og samtidig er med til at udvikle nye retninger og initiativer? Har du styr på din HR-værktøjskasse, og er du bare helt klart til at tage den i brug i en hurtigt voksende virksomhed indenfor sundhed og forsikring? Så er du måske den kollega, der skal træde til, når vores HR Partner går på barsel.

OM STILLINGEN
Som HR Partner er du med til at sætte retningen for en organisation med vokseværk samt selvstændigt at drive dine egne forretningsområder med et 360 graders fokus indenfor HR-årshjulet og medarbejdercyklussen. Du får ansvar for en række HR-projekter, som du enten driver selvstændigt eller i samarbejde med andre i teamet. Du bliver go-to-person ved relaterede henvendelser både internt og eksternt fra både medarbejdere og ledere – og vil skulle yde support til egne afdelinger vedrørende HR-processer, -politikker og -arbejdsret mm. Rollen vil indebære både driftsmæssige, udviklende og strategiske opgaver og projekter samt nogle CSR og facility miljøopgaver. Du vil skulle være med til at sikre en stabil, effektiv og udviklingsorienteret afdeling, som arbejder forretningsorienteret.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Rekrutteringsprocesser i egne områder fra A-Z
  • On/off-boarding-processer fra A-Z
  • Tovholder på administrative processer og optimeringer
  • Udarbejdelse af ansættelsesretlige dokumenter
  • Ledersparring og deltagelse i svære samtaler
  • Opdatering og videreudvikling af værktøjer, der understøtter forretningen
  • HR-kommunikation og Employer Branding
  • Praktiske opgaver ifm. personalegoder, arbejdsmiljø, facility og CSR
  • Administrator på vores HR-system

Du kommer til at referere til HR Chefen og bliver en del af HR, Løn, Facility og Kommunikationsteamet bestående af i alt 7 personer. I rollen kræves fysisk tilstedeværelse på vores kontor i Herlev – men med mulighed for hjemmearbejde.

DIN PROFIL
Vi forestiller os, at du har solid erfaring fra en lignende stilling inden for HR, og at du med din stærke forretningsforståelse er vant til at fungere som HR-sparringspartner for ledere i den brede HR-palette. Du er vant til at arbejde med processerne i HR-årshjulet og medarbejdercyklussen. Din faglige værktøjskasse er opdateret, og du har en grundlæggende viden om alt fra personalejura og overenskomster til brugen af test- og profilværktøjer i rekrutteringsprocesser – hos os er vi certificerede hos Master Danmark. Du besidder gode kommunikative kompetencer både på dansk og engelsk – og du er vant til at drive og facilitere forandringsprocesser. Du er superbruger af Office-pakken og har generelt flair for IT og let ved at sætte dig ind i nye systemer. Det er en fordel, hvis du har kendskab til HR-systemet Emply. Du besidder høj integritet og etik i forhold til at arbejde med fortrolige og personfølsomme oplysninger og data.

Som person er du serviceminded og udadvendt – og en do’er med højt drive. Du har gennemslagskraft og kan levere et klart budskab, ligesom du med dine gode samarbejdsevner og dit gode humør har let ved at skabe tillidsfulde relationer både internt og eksternt. Du er en teamplayer og sætter altid teamets mål foran dine egne. Med din proaktive og strukturerede tilgang tager du ansvar for dine opgaver og sikrer, at de leveres til tiden og i den rette kvalitet. Du trives i en alsidig og omskiftelig hverdag, hvor ingen opgaver er for små, og hvor prioriteter skifter – og du drives af at have gang i mange opgaver på samme tid. Du er samtidig grundig, og din detaljesans er udbredt. Du kan lide at arbejde selvstændigt men opsøger sparring, når det er nødvendigt.

EN ORGANISATION I UDVIKLING
Du tilbydes et spændende barselsvikariat på 13-14 mdr. 37 timer ugentligt i en dynamisk og vækstpræget virksomhed, hvor det går stærkt. Selvom vi har travlt, er det vigtigt for os, at der er plads til hygge og humor i dagligdagen. Virksomhedskulturen er uformel, og kommunikationen er direkte og respektfuld. Vi løfter i flok, og der er kort vej fra idé til handling. Vi vægter trivsel og balance mellem arbejds- og privatliv højt og har gode personaleforhold. Lønnen forhandles på baggrund af dine kvalifikationer, og derudover får du en pensionsordning og sundhedsforsikring. Vi tilbyder også en lækker frokostordning.

I Dansk Sundhedssikring bygger vi vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer nye ideer og god service til den enkelte kunde og samarbejdspartner. Vi ser mangfoldighed som en styrke, og derfor opfordres alle uanset køn, alder, religion, seksuel orientering, handicap og etnisk baggrund til at søge.

SØG JOBBET
Vil du gerne være vores nye kollega? Så send dit CV og en motiveret ansøgning via ”Ansøg”-linket. Stillingen er med tiltrædelse d. 1. oktober 2024 – og går du videre i processen, skal du igennem flere steps, hvor både du og vi vurderer, om denne stilling er det rigtige match for dig og Dansk Sundhedssikring. Hos os kan du blive invitereret til videointerview, samtaler med både HR, leder og evt. ansættende direktør (grundet sommerferie forventes samtaler afholdt fra uge 32 og frem). Som en del af processen bruger vi personprofiler og faglige cases – alt sammen for at sikre det optimale match for begge parter. Vi ser frem til i sidste ende at byde den helt rette kandidat velkommen i Dansk Sundhedssikring. Har du spørgsmål eller ønsker mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Chef Karina Aabling på tlf. 5129 7127.

Hvem er Dansk Sundhedssikring?

Dansk Sundhedssikring er med over 575.000 forsikrede kunder Danmarks største udbyder af sundhedsforsikringer. Vores kerneopgave er gennem personlig og sundhedsfaglig rådgivning at finde den rette behandling for vores kunder, hvad end den bedste løsning findes hos det offentlige eller private. I dag er vi over 260 dedikerede medarbejdere, der alle arbejder for at skabe resultater og gøre en forskel. Vi er nyskabende og i konstant udvikling. Det ligger i vores DNA at være ordentlige, tilgængelige og ansvarlige. Selvom vi er et forsikringsselskab, ser vi os selv som et sundhedshus – hvor sundhed for det hele menneske er dét, der driver os.

Afdeling: HR & Kommunikation

Ansøgningsfrist: 10 July 2024

Placering: Hørkær, 12B, 2730, Herlev

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.07.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S

Hørkær 12B, 2730 Herlev

Lige fra begyndelsen har vi været dedikerede til sundhed. Vores Sundhedsteam består af læger og sygeplejersker, der til dagligt sikrer, at vores kunder kommer nemt igennem det offentlige og private behandlingssystem. Desuden tager vi ikke kun hånd om vores kunder, når skaden er sket, vi forebygger også skader. Det er drivkraften i vores virksomhed, og det har gjort os til Danmarks største udbyder af sundhedsforsikring.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2587237//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.