Få opslag som dette inden alle andre

Dansk Erhverv søger en ambitiøs student

Dansk Erhverv



Gerne med overblik, energi og gode samarbejdsevner til at understøtte vores kommunikationsindsats overfor vores medlemmer.

Som studentermedhjælper kommer du helt tæt på udviklingen af erhvervspolitik i en af Danmarks største erhvervsorganisationer. Vi varetager politiske interesser på vegne af og sammen med en lang række medlemsvirksomheder og brancheforeninger.

Vi skal sikre relevant kommunikation til vores medlemmer. Det er her, du kommer ind i billedet. Du skal have lyst til at have fingeren på pulsen ift relevant viden og nyheder til vores medlemmer. Uanset om det drejer sig om nye krav fra EU til hvordan tekstilbranchen skal omstille sig, regler om forbrugerrettigheder, regulering af online markedspladser - hvad enten det er i det levende handelsliv, på webshoppen eller en kombination af begge.

Du vil blive en del af Dansk Erhvervs Handelsafdeling, hvor vi primært har medlemmer indenfor detail- og engroshandlen, som lever af købmandskab; at sælge og købe varer, at finde og udvikle nye produkter - og at have tilfredse kunder – og hele tiden være på forkant ift omverdens krav og forventninger.

I jobbet vil du være med til at:

  • Understøtte og udvikle afdelingens kommunikationsarbejde på diverse platforme som hjemmeside og sociale medier, primært LinkedIn
  • Sikre, at vores medlemmer får de rigtige nyheder både gennem nyhedsbreve, LinkedIn og hjemmesiden www.danskerhverv.dk
  • Koordinere udsendelse og indhold af det ugentlige nyhedsbrev til medlemmer i detailhandlen
  • Opdatering af vores politiske notater
  • Lave notater, debatindlæg og andre løbende opgaver

Øvrige opgaver i Handelsafdelingens studenterteam er for eksempel:

  • Korrekturlæsning af forskellige tekster
  • Ajourføring af handelsafdelingens forskellige materiale, tekster, analyser på Dansk Erhvervs hjemmeside
  • Opsætning og markedsføring af invitationer til forskellige events

Med i bagagen har du:

  • Du er fx i gang med en videregående kommunikationsuddannelse. Det er ikke afgørende, hvad du studerer – det vigtigste er din motivation, dit initiativ og dit drive
  • Du synes, det er spændende at få indsigt i forskellige erhvervspolitiske dagsordener og vil gerne være med til at sikre relevant og aktuel kommunikation til dansk erhvervsliv
  • Du skriver godt og fejlfrit dansk
  • Du har flair for IT, digital kommunikation, sociale medier og gerne erfaring med CMS-systemer og Excel
  • Du er fleksibel, effektiv, struktureret og har blik for detaljen
  • Du har et stort engagement, kan arbejde selvstændigt og holde styr på flere opgaver på én gang
  • Du er imødekommende og bidrager til det gode fællesskab
  • Du har meget gerne tidligere relevant erhvervserfaring
  • Derudover er det et plus, hvis du har erfaring med hjemmesideredigeringsprogrammer, eks. Episerver.

Dansk Erhverv har et aktivt studenterteam, hvor vi prioriterer et godt studentermiljø med forskellige former for sociale arrangementer og mulighed for faglig udvikling.

Arbejdsstedet er København K og den forventede arbejdstid er 15 timer om ugen, og der er naturligvis fleksibilitet ift. at indpasse undervisning og eksamensperioder. Til gengæld forventer vi også, at du er fleksibel, når der er behov for det.

Ansøgningen
Har du spørgsmål til stillingen eller spørgsmål om at være student i Dansk Erhverv, kan du kontakte Matthias på 4187 0870 eller Ida Amalie på 2087 6363.

Vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige kandidat. Send derfor gerne din ansøgning allerede i dag.

Ansøgning bilagt cv sendes online via linket ”ansøg” ude til højre snarest muligt og senest den 27. juni.

I Dansk Erhverv mener vi, at mangfoldighed gør os stærkere og medvirker til at skabe udvikling og fornyelse. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen uanset køn, alder, religiøs overbevisning, seksuel orientering og etnisk oprindelse mv.

Afdeling: Børsen, København K

Lokation: København K

Ansøgningsfrist: 27 Jun 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Dansk Erhverv



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (27.06.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Dansk Erhverv

Børsen, 1217 København K

I Dansk Erhverv handler vi hver dag på vegne af 16.000 medlemsvirksomheder og flere end 100 brancheforeninger. Vi er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af verdens mest handlekraftige erhvervsliv.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2587252//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.