Få opslag som dette inden alle andre

Ledende sektionschef til Sikring i Banedanmark

Banedanmark



Vil du stille dig i spidsen for det område, som har størst betydning for, om passagerne kommer punktligt frem? Motiveres du af at tænke nyt for at sikre, at gammel teknologi stadig virker? Og kan du lede på en motiverende måde med højt humør?

Banedanmark bygger en helt ny, attraktiv, grøn jernbane til nye, moderne og klimavenlige eltog, mens vi holder den gamle jernbane kørende. Det gør vi ved at vedligeholde og forny eksisterende strækninger, samtidigt med at vi bl.a. elektrificerer. Vi er ansvarlige for, at hundredetusindevis af passagerer kommer punktligt frem. En af de største udfordringer for at det lykkes er vores gode, men meget gamle sikringsanlæg. Derfor har vi stort fokus på, hvordan vi gennem standardisering og optimering samt struktureret læring hele tiden kan holde vores sikringsanlæg i bedst mulig form.

Om jobbet
Sikring har ansvaret for at holde signaler, baliser, akseltæller og sikringsanlæg i drift, projektere og validere ændringer hertil samt nedtage anlæggene i takt med, at de nye signalsystemer udrulles. Derudover servicerer Sikring de nye signalsystemer.

Der er tale om et område i rivende udvikling, hvor vi arbejder med tavlestyring, struktureret problemløsning, proceskonfirmering samt standardisering af processer, produktionsmetoder mv. Samtidig er området under omstilling til både at skulle servicere de gamle sikringsanlæg og de nye signalsystemer.

Området ’Sikring’ er en del af Banedanmarks Infrastrukturdivision og består af ca. 150 medarbejdere. Infrastrukturdivisionen er en ud af fire divisioner i Banedanmark og har ansvaret for langt hovedparten af vedligehold af den danske jernbane. I stillingen refererer du til den tekniske driftsdirektør for området ’Drift og Vedligehold’.

Kvalifikationer
Vi forventer, at du har veldokumenteret ledelseserfaring, og at du har lyst til at udvikle dig i rollen. Du er stærk i din driftsledelse og kan lide at være eksekveringsorienteret. Du er målrettet og god til at styre processer og bevare overblikket - også i stormvejr eller ved uforudsete hændelser på jernbanen. Du har solid teknisk forståelse, og du trives med at sætte dig ind i tingene i praksis.

Du har flair for at sikre den daglige drift samtidig med, at du understøtter en udvikling af driften. Det viser du fx i dit arbejde med forbedringskultur og hændelsesudredning, hvor du formår at anvende dine medarbejderes viden til at udvikle nye og bedre arbejdsgange. Som leder har du et godt strategisk overblik og er vant til at navigere i komplekse sammenhænge. Du er vant til at stå på egne ben og vise retningen, og du går foran samtidig med, at du formår at kommunikere i øjenhøjde og sikre følgeskab. Som person er du en teamplayer og trives med samarbejde på tværs af organisationen, hvor du samarbejder med andre ledere i alle divisioner som en del af en samlet leverancekæde i en travl hverdag.

Løn og ansættelsesvilkår
Som akademiker ansættes du som chefkonsulent med personaleansvar efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark. Stillingen er placeret i løngruppe 4.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Stillingen vil eventuelt kunne besættes på åremål.

Tjenestested er Ringsted.

Ansøgning og kontakt
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Teknisk driftsdirektør i ’Drift og Vedligehold’, Infrastruktur Jes Øksnebjerg på 21461587.

Send din ansøgning med CV

senest den 26. juni 2024.
For at søge stillingen klikker du på linket ´søg stillingen´ og følger instruktionerne.

Afdeling: Carsten Niebuhrs Gade 43, København V

Lokation: Region Sjælland

Ansøgningsfrist: 26 Jun 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Banedanmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (26.06.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Banedanmark

Amerika Plads 15, 2100 København Ø

Vi udvikler og leverer en sikker, pålidelig og attraktiv jernbane, hvor vi løbende forbedrer rettidighed, trafikinformation og effektivitet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2587284//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.