Få opslag som dette inden alle andre

Systemforvalter til forretningskritisk løsning inden for sundheds-it

Sundhedsdatastyrelsen



Sundhedsdatastyrelsen søger en profil, som vil være med til at løfte forvaltningen af Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR). Sammen løfter vi et stort nationalt ansvar inden for national sundheds-it. Derfor tør vi godt love, at du kommer til at gøre en forskel!

Om afdeling for Sundheds-it
Stillingen er placeret i sektionen National Infrastruktur i Afdeling for Sundheds-it. Vores opgaver er bl.a. forvaltning, drift, udbud, videreudvikling og udvikling af nye løsninger. Vi har både ansvar for samfunds- og forretningskritisk sundheds-it. Så hvis hjertet brænder for et arbejde med mening, garanterer vi på forhånd stor arbejdsglæde.

Din hverdag hos os
Du bliver en del af et mindre team, hvor I sammen sikrer forvaltningen af en forretningskritisk løsning i samarbejde med vores leverandører.

I SOR-teamet har vi ansvar for, at oprettelser og ændringer i alle sundhedsvæsenets organisationer kan it-understøttes – og at der dagligt udgives nye udgaver, som mange parter aftager og indlæser i egne løsninger. Datakvalitet og driftsstabilitet er f.eks. afgørende for, at borgere møder op rette sted til deres aftaler med sundhedsvæsenet, at henvisninger og meddelelser sendes til korrekt modtager, at apoteker kan udlevere medicin og at data i det Fælles Medicin Kort er korrekte.

Ansvaret for forvaltning af SOR er delt mellem to product ownere og en systemforvalter ud fra den statslige it-systemstyringsmodel. De to roller komplimenterer hinanden og vi koordinerer opgaveløsning i fællesskab.

Som systemforvalter vil dine opgaver f.eks. omhandle compliance og sikkerhed, opfølgning på tekniske minimumskrav, udarbejdelse af teknisk roadmap, håndtering af tekniske opdateringer og changes, ansvarlig for kontakt til Statens It, leverandørsamarbejde og kontraktstyring, opfølgning på SLA, kontraktstyregruppe, udarbejdelse af styregruppemateriale etc. Heldigvis kommer du til at overtage et set-up med veldokumenterede processer.

Udover stabil drift er nogle af de højaktuelle opgaver i teamet centreret omkring udfasning af en ældre klassifikation, som en forudsætning for SOR som autoritativt organisationsregister for hele sundhedsvæsenet. Derudover skal vi også have gennemført en databasemigrering.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Generelt for stillingen gælder det, at arbejdsopgaverne er mange og forskelligartede, og du kan forvente både ansvar, udviklingsmuligheder og hjælpsomme kollegaer. Vi forventer, at du er en holdspiller, der tager ansvar, og kan medvirke til at sikre fremdrift i et politisk præget miljø med mange interessenter. Vi forventer, at du er skarp, har gode kommunikationsevner på dansk og en udpræget systematisk tilgang til opgaver.

Du har måske en baggrund, der rimer godt på sundheds-it. Måske har du et par års erfaring eller er nyuddannet. Du får brug for dit engagement og du er klar til at lære nyt.

Vi tilbyder
Vi er gode til at hjælpe hinanden og løfte i flok. Selvom vi løfter et stort ansvar, prioriterer vi tid til videndeling og sociale aktiviteter i et uformelt miljø.

Styrelsen er placeret en kort cykeltur fra Rådhuspladsen og vi har rigelige gratis parkeringspladser.

Hos os møder du en uformel tone med en aktiv personaleforening med tilbud om vinklub, tennis, yoga, fitness etc.

Du vil møde en høj grad af frihed og fleksibilitet med rummelige rammer og gode muligheder for hjemmearbejde.

Vi er ikke lønførende, til gengæld værner vi om vores arbejdstid og forventer generelt ikke, at du arbejder mere end aftalt i din kontrakt.

Vi er stolte af vores arbejde, og vores arbejde gør en forskel for folkesundheden.

Om ansættelsen
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for den uddannelse, du besidder.

Som AC er du omfattet af den til enhver tid gældende Akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten, og bliver ansat som Fuldmægtig

Som HK er du omfattet af organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK/samdata) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten)

Ansættelsen er på 37 timer ugentligt, inkl. frokostpauser.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Gitte Nørgaard Aidt, telefon 9133 4823.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 27 og 28.

Ansøgningsfristen er den 27. juni 2024.

Afdeling:
Ørestads Boulevard 5, København S

Lokation: Sundhedsdatastyrelsen

Ansøgningsfrist: 27 Jun 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Sundhedsdatastyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (27.06.2024)
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Sundhedsdatastyrelsen

Ørestads Boulevard 5, 2300 København S

Sundhedsdatastyrelsen har til opgave at skabe sammenhængende sundhedsdata og digitale løsninger til gavn for patienter og klinikere samt forskningsmæssige og administrative formål i sundhedsvæsenet.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2587291//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.