Få opslag som dette inden alle andre

Data- og proceskonsulent til ejendomsområdet i kriminalforsorgen

Direktoratet for Kriminalforsorgen



Er du stærk til dataunderstøttelse, har stærke metodiske og analytiske evner og formår du at samarbejde på tværs af fagligheder? Hos os får du en unik mulighed for at tage ansvar og forme en nyoprettet stilling, hvor du vil spille en central rolle i at professionalisere vores ejendomsadministration, facility management, vedligehold og bygherreorganisation.

Et job, hvor du får indflydelse og ansvar
Kriminalforsorgen har etableret et nyt ejendomscenter, der har ansvar for ca. ½ mio. m2 bygninger og en historisk udvidelse af fængselskapaciteten ved nybyggeri. Vi er i gang med at bygge centeret op og har brug for en erfaren konsulent, der kan udvikle vores opgavevaretagelse gennem bedre dataunderstøttelse og effektive arbejdsgange og processer. Du bliver en del af en lille stabsfunktion, der refererer direkte til centerdirektøren.

Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor du i meget høj grad får indflydelse på, hvordan opgaverne skal organiseres og løses. Du vil særligt få ansvaret for at drive den fremadrettede tværgående koordinering af dataprojekter i centeret samt drive og indgå i strategiske udviklingsprojekter, herunder understøtte centerets arbejde med tydeligere arbejdsgange og processer.

Du vil fra første dag i jobbet stå overfor flere presserende opgaver, herunder:

  • Etablere en grundlæggende datamodel for vores eksisterende ejendomsmasse.
  • Indgå i en tæt dialog med kriminalforsorgens center for IT og digitalisering om indkøb og implementering af IT-systemer til at understøtte centerets opgaveløsning.
  • Understøtte centerdirektøren og centerledelsen med etablering af klare arbejdsgange og ansvarsområder i centeret.
  • Udvikle relevant ledelsesinformation inden for centerets opgaveområder, herunder skabe større transparens i kriminalforsorgens ejendomsrelaterede omkostninger.

Som del af stabsfunktionen vil du også skulle bidrage til, at bestillinger fra kriminalforsorgens topledelse og Justitsministeriets departement besvares rettidigt og i en høj kvalitet.

Du vil indgå i et tæt tværgående samarbejde med centerets ledelse og medarbejdere samt med medarbejdere på tværs af kriminalforsorgen.

Hvem er du?
For at blive en succes i jobbet skal du finde en god balance mellem et stærkt metodekendskab og en pragmatisk, empatisk og løsningsorienteret tilgang.

Vi forventer, at du har en relevant og metodestærk baggrund inden for dataopbygning og -anvendelse. Derudover er det vigtigt, at du er vant til at varetage processtyring, og hurtig til at sætte dig ind i nye forretningsområder.

Derudover er det vigtigt, at du:

  • Har erfaring med styring af dataprojekter og forstår sammenhængen mellem forretning og data.
  • Har erfaring med at udvikle og implementere arbejdsgange og processer i en driftsorganisation.
  • Har stærke kommunikative evner i både skrift og tale og formår at skrive velformulerede beslutningsoplæg.
  • Har erfaring med interessenthåndtering og gode samarbejdsevner på tværs af fagligheder.

Det er en fordel, hvis du erfaring med ejendomsdata.

Derudover skal du trives med en omskiftelig hverdag, og det skal falde dig naturligt selvstændigt at drive og tage ansvar for dine opgaver.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat som special- eller chefkonsulent, afhængig af din erfaring og kvalifikationer. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem staten og AC for akademikere i staten eller overenskomst med anden relevant faglig organisation.

Ansættelsesområdet er kriminalforsorgen. Arbejdsstedet er Direktoratet for Kriminalforsorgen, Strandgade 100, 1401 København K.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde din sikkerhedsgodkendelse gennem din ansættelse.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Ansøgningen
Stillingen søges elektronisk via linket "Søg stillingen".

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale skal være modtaget senest

torsdag den 1. august 2024
.

Samtaler afvikles løbende.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i Det Centrale Kriminalregister.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerdirektør Kristian Lyk-Jensen på tlf. 7255 4040.

Du kan læse mere om kriminalforsorgens organisation og opgaver på www.kriminalforsorgen.dk

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Afdeling:
Strandgade 100, København K

Lokation: Strandgade 100, 1401 København K

Ansøgningsfrist: 01 Aug 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Direktoratet for Kriminalforsorgen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Direktoratet for Kriminalforsorgen

Strandgade 100, 1401 København K

Vi driver landets fængsler og arresthuse, og vi fører tilsyn med dømte. Sammen med de andre myndigheder i retssystemet begrænser vi kriminalitet og skaber tryghed i samfundet.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2587435//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.