Få opslag som dette inden alle andre

Client Manager til TV 2 Reklamesalg

TV 2 DANMARK A/S



København

Løbende

Vil du skabe salgssucces og udvikle din egen kundeportefølje på en virkelig stærk platform?
Har din hidtidige karriere lært dig, at opsøgende salg er det, du kan og vil, så har vi det helt rigtige job klar til dig. Som en del af Danmarks største mediehus, kommer du til at arbejde med et super stærkt brand i ryggen, der blandt andet omfatter Danmarks største streamingplatform TV 2 Play.
Du får mulighed for at arbejde med seriøse budgetter og være en vigtig del af dine kunders vækstrejse. Du får frie rammer til at planlægge din tid og indsats, og så bliver du del af et hus med et miljø, der er lidt mere spændende end normalt.

Byg og udvikle din egen kundeportefølje og skab vækst for dine kunder
Dit nye job handler om at udvikle din egen kundeportefølje. Det gør du ved at tage initiativ, tænke i nye baner og være vedholdende, når det gælder mødebooking og -afvikling. På dine møder demonstrerer du, at du forstår dine kunders forretning og situation, så du kan matche denne optimalt med den rigtige pakke.
Dine produkter er reklamer på tværs af TV 2, TV 2 Play og TV2.dk inklusive sponsorater, så du har altid mulighed for at skabe et godt match med kundens forretning og behov. Dine targets er primært nye kunder, men også nuværende og tidligere kunder.
Dine primære opgaver bliver at:

  • Kontakte potentielle kunder via telefon, mail og LinkedIn
  • Booke og afvikle salgsmøder
  • Udarbejde oplæg og følge op
  • Forhandle og lukke aftaler
  • Vedligeholde kunderelationer og skabe mersalg i takt med, at din portefølje vokser

Din nye arbejdsplads er TV 2 huset på Teglholmen i København lige ud til havnen med mulighed for at holde uformelle møder eller spise frokost på vores egen terrasse på molen. Med i pakken følger blandt andet fast løn, god bonusordning og firmabil.

Vedholdende relationsbygger med solid erfaring med opsøgende salg
For at lykkes med opsøgende salg, skal du have mere energi end gennemsnittet. Som den optimist du er, lader du dig ikke slå ud af lidt modgang. Du ved nemlig, at når du holder foden på speederen, så kommer succeserne også. Du har samtidig overblikket til at planlægge, så du udnytter din tid bedst muligt. At du derudover kan bygge relationer og skabe god stemning på et møde, tager vi for givet, når du har valgt salg som din karrierevej.
Dertil kan du sætte kryds ved:

  • Sandsynligvis en kommercielt orienteret uddannelse
  • Solid erfaring med opsøgende salg
  • Gerne kendskab til mediebranchen eller motivation for en stejl læringskurv i forhold til branchekendskab

TV 2 som arbejdsplads
TV 2 Danmark er en public service-virksomhed med store digitale målsætninger og en mangeårig solid position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi leverer public service på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Som en moderne virksomhed ønsker vi at skabe en rummelig arbejdsplads for vores dedikerede medarbejdere. Medarbejdernes trivsel er vigtig for, at vi hver dag kan udkomme med vores indhold og samle danskerne om alt fra store sportsbegivenheder til aktuelle emner om samfundet omkring os. Derfor arbejder vi hver dag med at skabe de bedste rammer for de mange fagligheder, vi har på TV 2. Med fokus på ligestilling, inklusion og trivsel ønsker vi at
tiltrække en mangfoldig blanding af talenter, der vil være med til at udvikle fremtidens TV 2.

Søg stillingen
Du sender din ansøgning med CV via formularen nedenunder. Vi holder løbende samtaler og lukker stillingen, når den rigtige kandidat er fundet.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Simon Lorentsen
Salgchef, TV 2 Reklamesalg

[email protected]

93544059

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos TV 2 DANMARK A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


TV 2 DANMARK A/S

Teglholm Alle 16, 2450 København SV

TV 2 DANMARK A/S er et 100 procent statsligt aktieselskab med cirka 1.000 ansatte. Virksomheden driver TV 2, der er landets mest sete tv-kanal, og søsterkanalerne TV 2 NEWS, TV 2 ZULU, TV 2 CHARLIE, TV 2 SPORT og TV 2 FRI, samt TV 2s tv-tjeneste på net, mobiltelefon og tablet, TV 2 PLAY – tv2play.dk. Dertil kommer bl.a. internet-portalen tv2.dk, der er blandt landets mest anvendte.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2587499//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.