Få opslag som dette inden alle andre

AC-generalist med interesse for projektstyring til By-, Land- og Kirkeministeriet

By-, Land- og Kirkeministeriet



Vil du arbejde med digitalisering hos en af Danmarks mest distribuerede arbejdspladser? Og synes du, det kunne være spændende at arbejde med forvaltning og digitalisering i By-, Land- og Kirkeministeriet og folkekirken, så læs videre.

Om din kommende arbejdsplads
Vi er en del af By-, Land- og Kirkeministeriet, og vi leverer it-ydelser til By-, Land- og Kirkeministeriet og folkekirken. Vores vigtigste opgave er at sikre effektive og solide it-løsninger, der understøtter Personregistrering, administration, løn, økonomi, sagsbehandling og en række andre aktiviteter inden for det folkekirkelige område.

Vi er ca. 40 medarbejdere, som er organisereret i enheder og teams med to souschefer, med beliggenhed i København. Vi har ansvar for en velfungerende it-infrastruktur, der omfatter ca. 3.200 arbejdssteder i kirker og sognegårde fordelt på alle landets ca. 2.200 sogne.

Vi tilbyder et job med mening, indflydelse på egne opgaver og et uformelt arbejdsmiljø. Jobbet giver dig stor mulighed for at bringe mange kompetencer i spil. Vi anvender projektmetodikker i stort set alle opgaver, som vi varetager uanset der er tale om store eller små opgaver. Det indbefatter en flad hierarkisk struktur, hvor projektledere, projektdeltagere og systemansvarlige til gengæld forventes at udfylde deres roller.

Om stillingen
Du bliver en del af enheden Forretningsudvikling og Projekter, hvis opgaver spænder bredt fra at gennemføre it-projekter fra ide-udvikling til implementering. Vi systemforvalter som oftest også selv de systemer, som vi anskaffer. Vores enhed er også indgang for henvendelser fra Rigsarkivet i forhold til anmeldelse og aflevering af systemer. Ligesom vi også er indgang i forhold til Rigsrevisionens it-revision af systemer.

Din rolle vil være flerstrenget. Du skal udfylde rollen som projektlederpå opgaver med afleveringer af systemer, data og dokumentation til Rigsarkivet. Derudover skal du tage del i kontorets øvrige projekter og opgaver, og meget gerne særligt de opgaver, som er relateret til almindelige departementsopgaver.

Dine arbejdsopgaver som projektleder for vores systemafleveringer til Rigsarkivet består af:

  • at sikre at afleveringerne planlægges og koordineres hos de forskellige systemansvarlige således at både tid og ressourcer udnyttes bedst muligt,
  • at have øje for, hvilke systemer der skal anmeldes og deltage i den løbende dialog med både forretningen og Rigsarkivet, og
  • at skabe overblik over afleveringsopgaverne og kommunikere og inddrage både forretning, systemansvarlige i Folkekirkens It, leverandører og ledelse.

Om dig
Vi forventer, at du har en relevant videregående samfundsfaglig uddannelse. Du kan både være nyuddannet eller have nogle års erfaring.

Vi forventer, at du er engageret, grundig, udviser gå-på-mod og har lyst til at tilegne dig ny viden. Du har en åben og lyttende tilgang og trives med mange opgavetyper.

Vi lægger desuden vægt på, at du

  • arbejder struktureret og tager ansvar for dine projekter,
  • er initiativrig og helhedsorienteret,
  • har nemt ved at kommunikere både i tale og på skrift,
  • er fagligt dygtig til dine opgaver og synes, at både jura og økonomi er vigtigt,
  • lægger vægt på det gode samarbejde både ift. forretning, leverandører og kollegaer, og
  • har kendskab til de juridiske og økonomiske rammer for digitalisering og kan samarbejde med både specialister og leverandører.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på fuld tid som fuldmægtig eller specialkonsulent i henhold til overenskomsten for akademikere i staten. Der er mulighed for at forhandle et eventuelt kvalifikationstillæg i forbindelse med ansættelsen. Du kommer til at referere til souschefen for digitalisering Sofie Navntoft Sønderskov. Tjenestestedet er Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V.

Vi ser gerne, at du kan begynde den 1. oktober 2024 eller gerne før.

Er du interesseret?
Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte souschef Sofie Navntoft Sønderskov på telefon 4036 3516 eller teamleder Jacob Rosenkrans Bøgh på telefon 2423 5333.

Ansøgningsfristen er mandag den 22. juli 2024.
Din ansøgning skal indeholde motiveret ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 32-33.

Om Kirkeministeriet
Som ansat i By-, Land og Kirkeministeriet bliver du del af en ny organisation med ca. 280 ansatte i henholdsvis departementet og Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Vores hverdag er præget af høj faglighed og engagement hvor sparring og samarbejde er i højsædet. Vi lægger vægt på at være en attraktiv og innovativ arbejdsplads med et uformelt arbejdsmiljø.

Du kan læse mere om By-, Land- og Kirkeministeriet og vores organisation på www.blkm.dk og om Folkekirkens It på www.folkekirkensit.dk.

Ministeriet ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Afdeling:
Frederiksholms Kanal 21, København K

Ansøgningsfrist: 22 Jul 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos By-, Land- og Kirkeministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


By-, Land- og Kirkeministeriet

Frederiksholms Kanal 21, 1220 København K

Kirkeministeriet er den øverste administrative myndighed i folkekirken og fungerer som et fælles sekretariat for folkekirken. Fra kontorerne i Staldmestergården tæt på Christiansborg har ministeriets ca. 80 medarbejdere ansvaret for:

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2587612//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.