Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske søges til Uummannaq Sundhedscenter fra November 2024 og i 2025

Det Grønlandske Sundhedsvæsen



Kan du lide den brede sygepleje? Uummannaq er en ø i nordlige del af Grønland med en by med flot udsigt med høje fjelde.
Ønsker du arbejde en fast stilling eller vikariat på 3-6 måneder, så har vi måske dit næste job her i Uummannaq!

Vi tilbyder en alsidig stilling, hvor du vil varetage mange spændende opgaver og vil være med til at arbejde med patientforløb i sygeplejen. Så vi har brug for din selvstændighed og erfaring.

Jobbet
Sundhedscenterets primære opgaver er konsultation for byens borgere, skadestuearbejde, sygepleje og behandling af indlagte patienter, samt kontrol af gravide og kronisk syge.

Der foretages ingen elektiv kirurgi på stedet, men mindre indgreb i lokalbedøvelse foretages. Forebyggende arbejde varetages på baggrund af de ressourcer der findes på Sundhedscentret.

Sengeafdelingen har plads til 10 indlagt og et mindre patienthotel, da der er tilknytte fem bygder til Uummannaq Sundhedscenter.

Patienter som er indlagte kan både være medicinsk og kirurgiske sygdomme og er i alle aldre.

Vi glæder os til at møde vores kommende kollega der:

  • Er uddannet sygeplejerske
  • Er positiv og har fokus på god kvalitet i plejen med udgangspunkt i den enkelte patient
  • Er engageret og har et godt overblik
  • Har gode samarbejdsevner og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Er fleksibel og indstillet på at gøre en ekstra indsats, når det kræves
  • Kan lide en arbejdsdag med vekslende arbejdsopgaver
  • Ønsker at udvikle dig fagligt

Kvalifikationer

  • Gerne erfaring med akutsygepleje fra et hospital eller behandlersygeplejerske
  • Gerne bred faglig erfaring
  • Gerne IT-minded

Hvem er vi?
Du bliver del af et engageret og dygtigt team i et lille - men velfungerende Sundhedscenter. Du vil møde venlige kollegaer, som giver en god introduktion både fagligt og socialt i en spændende kultur. Sundhedsvæsenet fælles værdier er respekt, tillid, omsorg og faglighed.

På Sundhedscenteret er der 3 sygeplejersker, 5 sundhedsassistenter, 6 afdelingsmedhjælper, 1 bioanalytiker, 2 portør og 2 læger. Derudover tolke, rengøring, køkkenpersonale og driftspersonale.

Sundhedscenteret varetager på primærområdet somatisk- og psykiatrisk hjemmepleje, sundhedspleje, svangeromsorg og Veneria klinik.

Uummannaq
Er smukt beliggende op af et fjeld og en af de nordligst beliggende byer i Grønland. Her bor ca. 2500 indbyggere fordelt i Uummannaq by og de tilhørende bygder. Byen er speciel med sit vartegn, hjertebjerget (Uummannaq), fiskeri og 3 fiskefabrikker. Ligger på et meget smukt sted og med meget venlige mennesker

Om vinteren kan du bl.a. kører på hundeslæde på isen, opleve nordlyset samt dage hvor solen ikke kommer over horisonten.

I sommer månederne er fiskeri , hvalsafari og sejlture populært. Fra maj til august kan du også opleve midnatssolen.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Kandidater, der besidder supplerende kvalifikationer udover de i ovenstående specificerede, såsom relevante diplom- eller masterniveauer, kan være berettiget til yderligere honorering i henhold til gældende overenskomst og virksomhedens retningslinjer.

Sygeplejerske: Ansættelsen er betinget af at du kan fremvise gyldig autorisation - søg via www.nun.gl

Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl

Startdato: D. 1. november 2024

Ansøgningsfrist: D. 10. oktober 2024

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved sygeplejerske Sofie Broberg på tlf. (+299) 94 71 45 eller på e-mail: [email protected]. Eller til ledende regionssygeplejerske Dorte Skaarup Schmidt på e-mail [email protected]

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Det Grønlandske Sundhedsvæsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Vi tilbyder spændende vikariater og faste stillinger til sundhedsfagligt personale.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2587712//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.