Få opslag som dette inden alle andre

Finansministeriet søger ambitiøs og fagligt stærk studentermedhjælper

Finansministeriet



Har du ambitioner på dine egne og samfundets vegne, og vil du opleve, hvordan politiske beslutningsoplæg formes i regeringens økonomiske maskinrum? Motiveres du af at finde faglige løsninger på komplekse problemer i samarbejde med andre? Så er det måske dig, der er vores nye studentermedhjælper i Finansministeriets 3. kontor, der varetager Finansministeriets opgaver på Udenrigsministeriets, Erhvervsministeriets, Kulturministeriets, Transportministeriets, Økonomiministeriets og By-, Land-, og Kirkeministeriets områder.

Om Finansministeriets 3. kontor
I Finansministeriets 3. kontor vil du få indsigt i, hvordan finansloven bliver til og Finansministeriets centrale rolle heri. Du vil konkret blive involveret i den udgiftspolitiske beslutningsproces og styring på de områder, som 3. kontor har ansvar for.

3. kontor varetager Finansministeriets opgaver på Udenrigsministeriets, Erhvervsministeriets, Kulturministeriets, Transportministeriets, Økonomiministeriets og By-, Land-, og Kirkeministeriets områder. Du kan fx blive involveret i analyser af en grøn og klimavenlig omstilling af transportsektoren, opgørelser af udviklingsbistanden eller beslutningsoplæg om store infrastrukturprojekter. Andre aktuelle opgaver i kontoret vedrører blandt andet Ukrainefonden, Lynetteholmen, DSB, en kommende museumsreform m.fl.

Vores opgaver vedrører derudover særligt finanslovsarbejdet, herunder det løbende budgetarbejde, analyser af policy-tiltag, beslutningsoplæg og politiske forhandlingsforløb mv.

Vi tilbyder
I Finansministeriets 3. kontor vil du få indsigt i, hvordan et klassisk budgetkontor i Finansministeriet arbejder, og hvordan centrale politiske processer fungerer i praksis. Du vil have opgaver med korte frister – ofte i forbindelse med finanslovprocessen – men også være en del af længerevarende analyser. Dine opgaver vil derfor spænde bredt og give dig god mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt. Opgaverne vil løbende blive tilpasset til at understøtte din udvikling og kompetencer bedst muligt i dialog med kontorets studenterkoordinator. Du vil herudover have rig mulighed for sparring med øvrige fastansatte medarbejdere i kontoret.

Gennem arbejdet vil du få et indgående kendskab til centraladministrationens arbejde og politiske beslutningsprocesser og udarbejdelse af den årlige finanslov. Jobbet vil dermed give dig en række kompetencer og forudsætninger, som du forhåbentligt kan bruge, når du er færdig med dit studie.

Som student i 3. kontor vil du samarbejde med engagerede, dygtige og imødekommende kollegaer i et kontor med en uformel og humoristisk omgangstone. Vi lægger stor vægt på at inddrage studentermedhjælpere i kontorets daglige arbejde, faglige diskussioner og sociale aktiviteter.

Samtidig vil du blive en del af et stærkt studenterfællesskab på tværs af hele departementet med arrangementer af både faglig og social karakter.

Om dig
Vi forventer, at du:

  • Har interesse for politikudvikling og analyser. Tidligere erfaring er en fordel, men ikke et krav.
  • Har stærke analytiske kompetencer samt flair for både tal og skriftlig formidling
  • Har gode samarbejdsevner og tager selvstændigt ansvar for dine opgaver
  • Har lyst til at lære og at samarbejde med din studenterkoordinater om din faglige udvikling
  • Er målrettet og initiativrig og har mod på at bringe din faglige viden i spil
  • Har lyst til at bidrage til den gode stemning i kontoret og deltage i kontorets sociale aktiviteter

Om os
Du bliver ansat i Finansministeriets 3. kontor. I kontoret understøtter vi regeringens politikudvikling, økonomiske politik og udgiftsstyring inden for kontorets ansvarsområder, som aktuelt omfatter Udenrigsministeriet, Erhvervsministeriet, Kulturministeriet, Transportministeriet, Økonomiministeriet og By-, Land-, og Kirkeministeriet. På disse områder varetager kontoret opgaver i relation til finanslovsarbejdet, herunder det løbende budgetarbejde, analyser af den udgiftsmæssige udvikling, politiske beslutningsoplæg samt forhandlingsforløb mv. Der er et godt sammenhold i kontoret, hvor vi lægger vægt på at hjælpe hinanden i travle perioder og løbende prioriterer sociale arrangementer.

Kontoret består af 8 AC-medarbejdere, 3 studenter, en souschef og en kontorchef.

Se mere om at arbejde i Finansministeriet på www.fm.dk.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område og organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, Laboranter og IT-medarbejdere (HK) i staten.

Generelt tilstræber vi en arbejdstid på ca. 15 timer i gennemsnit pr. uge. Der vil være mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder.

Vi ønsker at besætte stillingen med henblik på opstart primo august.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Ansøgning
Hvis stillingsopslaget har din interesse, så tryk på ”Søg stillingen” og send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag. Vi skal modtage din ansøgning senest d. 26. juni 2024 og gerne før. Vi indkalder løbende til samtaler.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater, uanset personlig baggrund, til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Marie Skougaard på tlf. +45 20 21 34 35 eller mail på [email protected] eller chefkonsulent Mads Aleksander Daugaard Buhl på tlf. +45 24 90 10 81 eller på mail [email protected].

Afdeling:
Christiansborg Slotsplads 1, København K

Lokation: Christiansborg Slotsplads 1

Ansøgningsfrist: 26 Jun 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Finansministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (26.06.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Finansministeriet

Christiansborg Slotsplads 1, 1218 København K

Finansministeriet spiller en helt central rolle for skiftende regeringers økonomiske politik. Ministeriet er blandt andet ansvarlig for udarbejdelsen af de årlige finanslove, der populært sagt er budgettet for alle statens udgifter og indtægter. På denne side kan du læse mere om ministeriets organisering, lovarbejde og historie.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2587740//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.