Få opslag som dette inden alle andre

IT-Projektledere - IT Service (AIT)

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)



IT-projektledere med gode samarbejdsevner søges til DTU's IT-afdeling.
IT-projektledere med gode samarbejdsevner søges til DTU's IT-afdeling
Er du en dygtig IT-projektleder og kan omsætte forretningsidéer til konkrete løsninger med IT? Vil du fremme nytænkning og hjælpe DTU med at udnytte mulighederne ved digitalisering, så forandringer skabes? Vil du arbejde med IT projekter, hvor teknologien er for mennesket? Så er du måske den projektleder, som vi søger efter.

Vi søger tre erfarne og engagerede IT-projektledere med gode samarbejdsevner men med forskellige profiler:

  • IT-projektleder med en teknisk baggrund
  • IT-projektleder med andre baggrunde men med stor interesse for og viden om IT
  • IT-projektleder med erfaring i test-management

Engageret projektleder
Vi lægger stor vægt på, at du er passioneret i dit arbejde og kan samarbejde på tværs af organisationen. Du skal have en relevant akademisk baggrund og erfaring med professionel IT-projektledelse. Det er en fordel, hvis du har erfaring med projektledelse af projekter, hvor der arbejdes agilt, men det er ikke et krav. Derudover ser vi gerne, at du er certificeret i f.eks. PMI, Prince2, IPMA, og at du har viden om og erfaring med adfærdsdesign og design thinking.

Fælles for de tre stillinger er, at du gennemfører spændende og alsidige IT-projekter - fra ideen opstår ude i organisationen til den færdige løsning leveres og bliver forankret i forretningen og i IT-driftsorganisationen.

Du kan også se dig i følgende:

  • Du er nysgerrig men også diplomatisk og kan samarbejde om projekter med DTU’s administrative afdelinger og institutter
  • Du gennemfører projekter i overensstemmelse med de aftalte mål fastlagt af styregruppen
  • Du kan lede projektets leverancer ift. scope
  • Du kan lede projekter hvor egen-udvikling af systemer indgår
  • Du kan kvalitetssikre såvel de tekniske løsninger som den forretningsmæssige implementering
  • Du er nytænkende ift. metoder, og når du hører et ”vi plejer”
  • Du kan facilitere møder og workshops
  • Du kan udarbejde procesanalyser
  • Du kan formulere dig klart og tydeligt på dansk, især på skrift
  • Du har mod på at udvikle dine projektledelsesmetoder i samarbejde med Projektledelsesteamet

Et spændende team med et godt samarbejde
Du vil være forankret i et projektlederteam bestående af 8 projektledere med direkte reference til gruppelederen. Vi sætter en ære i at bruge hinanden som sparringspartnere og udnytte hinandens forskellige kompetencer i teamet. Derudover vil du arbejde tæt sammen med vores business relation business relation managers og enterprise arkitekter for at sikre, at IT-projekterne understøtter DTU’s digitaliseringsstrategi og governance. I hverdagen vil du udover projektledelse af IT-projekter også deltage i Projektledelsesteamets arbejde med at udvikle og erhverve nye metoder.

Hvad tilbyder vi dig
Vi giver dig mulighed for at påvirke DTU’s fremtid ved at have ansvar for IT-projekter, som gør en afgørende forskel for DTU’s forskere og administrative medarbejdere. DTU udvikler teknologi for mennesker, og vi mener, at IT-implementeringer kun kan lykkes, hvis medarbejdere involveres fra start til slut. Vi arbejder selvstændigt med ansvar for opgaven og samarbejdet. Dynamik er grundstenen i vores sektion, så du har gode muligheder for at udvikle dig personligt som fagligt.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til organisationsaftale for IT-medarbejdere (Prosa/Stat) eller overenskomst for akademikere i staten (AC).

Startdato er tidligst 1. september 2024.

Din nye arbejdsplads bliver på DTU’s campus i Lyngby med gode muligheder for hjemmearbejde og stor fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge dit arbejde.

Ansøgning og kontakt
Vi indkalder løbende til samtale, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest d. 1. juli 2024. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte gruppeleder for IT-projektledelse Charlotte Emmeluth på [email protected] eller tlf. 22 97 99 33.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Adresse:

Anker Engelunds Vej 1, bygning 101A
2800 Kgs. Lyngby

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Danmarks Tekniske Universitet (DTU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.07.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Anker Engelunds Vej 1, 2800 Kgs. Lyngby

DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2587804//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.