Få opslag som dette inden alle andre

Vi søger 2 sonografer til Ultralydsskanning af Gravide på Herlev Hospital

Region Hovedstaden



Er du uddannet sygeplejerske eller jordemoder, og certificeret som føtalmedicinsk sonograf eller interesseret i at blive uddannet i subspecialet? Nu har du mulighed for at blive en del af vores farverige afsnit og team af dygtige sonografer pr. 1 august 2024 eller efter aftale.
Ultralydsskanning af Gravide bor på 15. etage på Herlev Hospital, i vores nyrenoverede afsnit, med udsigt over hele lokalområdet. Vi har højt til loftet og ønsker at tilbyde de gravide og deres partnere en god behandling.

Vi udfører ultralydsskanninger af høj faglig kvalitet med afsæt i en informativ dialog, hvor medmenneskelige kompetencer prioriteres.

Vi brænder for subspecialet og er gode til at håndtere det selvstændige ansvar og de etiske dilemmaer, vi ofte sættes i. Vi har meget høj grad af sparring, supervision og tværfagligt samarbejde.

I afdelingen ønsker vi at prioritere udvikling og høj faglig standard. En af vores sonografer varetager derfor også funktionen som udviklings-sonograf. Vi har fokus på kvalitetsudvikling, opdatering af faglige vejledninger mm. Vi afholder desuden en halv times konference hver dag med forskelligt fokus. Der kan fx være gennemgang af cases og undervisning i føtalmedicinske emner. Sonograferne har mulighed for deltagelse i relevante kurser, der udbydes af DFMS.

Alle medarbejdere spiller en vigtig rolle for afdelingen og ikke mindst vores patienter, og vi er en del af projektet "Mental Sundhed", hvor udbredelsen af støttende kollegiale samtaler og defusing skal være med til at øge arbejdsglæden.

Vi varetager ca. 22.000 ultralydsundersøgelser, ca. 400 invasive prøver, og ca. 300 genetiske rådgivninger om året. Arbejdet som sonograf består primært i de lovpligtige screeningsundersøgelser (1. trimesterskanning og 2. trimesterskanning) og tilvækstskanninger. Derudover vil du som sonograf assistere ved de invasive fosterdiagnostiske undersøgelser i tæt samarbejde med lægerne i afsnittet.

Oplæring og supervision er en del af arbejdet som sonograf, og du vil derfor også skulle varetage oplæring af kollegaer, der ønsker at uddanne sig indenfor specialet.

Din profil

  • Autorisation som jordemoder eller sygeplejerske
  • Certificeret føtalmedicinsk sonograf*
  • Klinisk erfaring mere end 3 år

*Hvis du ikke er uddannet/certificeret føtalmedicinsk sonograf er der mulighed for at gennemfører et oplæringsforløb. Oplæringsforløbet består dels af en teoretisk og en praktisk del. Den teoretiske del består bl.a. af 5 teorimoduler, der varetages i regi af DFMS. Den praktiske del er en mesterlæreuddannelse med en høj grad af sidemands-oplæring i afsnittet.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er faste stillinger på 37 timer pr. uge eller efter aftale.

Afhængig af dine interesser og kompetencer vil der være mulighed for kombinere arbejdet som sonograf med delvis funktion på andre afsnit i afdelingen.

Du har mulighed for at få indflydelse på dit vagtskema, da det er vigtigt for os med et bæredygtigt arbejdsliv.

Stillingen er til besættelse fra den 1. august eller efter aftale.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og dine kompetencer.

Har du spørgsmål til stillingen er du naturligvis meget velkommen til at ringe til vicechefjordemoder Karina Blom telefon 38689131/mobil 20448449 eller fagligt ansvarlige overlæge Louise Stig Hornstrup telefon 38686225.

Ansøgningsfrist: Onsdag den 26. juni 2024, gerne før!

Ansættelsessamtaler: Mulige kandidater bliver kontaktet mhp. samtale.

Afdeling:
Borgmester Ib Juuls vej 1, Herlev

Borgmester Ib Juuls Vej 1, Herlev

Lokation: Herlev og Gentofte Hospital

Ansøgningsfrist: 26 Jun 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (26.06.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2587846//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.