Få opslag som dette inden alle andre

Ansøgningsfrist: 26. juni 2024 Administrativ medarbejder til booking af borgere til ambulant genoptræning og forebyggende indsatser

Gentofte Kommune



Administrativ medarbejder til booking af borgere til ambulant genoptræning og forebyggende indsatser

Har du lyst til at indgå i et team, som bl.a. servicerer borgere, der går til ambulant genoptræning? Har du stærke administrative kompetencer? Arbejder du struktureret og er vild med at hjælpe borgere godt på vej? Så er det dine kompetencer, der skal i spil her.

Center for Rehabilitering og Forebyggelse i Gentofte kommune er i gang med at implementere en organisationsændring med fokus på sammenhæng i borgerforløb, hvor vi understøtter borgernes individuelle ønsker og mål for meningsfuldt liv gennem et aktivt samarbejde.

De administrative medarbejdere er samlet i én afdeling, og vi løser en bred vifte af opgaver, som understøtter Rehabiliteringsområdet. Vi søger en ny kollega, som har lyst til at indgå i et team på fire, som bl.a. booker og servicerer borgere til ambulant genoptræning og forebyggelsesforløb. Ligeledes tager vi os i teamet af mange ad hoc-opgaver som fx ajourføring af telefonlister, bestilling af varer og telefoni. Vi sidder fysisk placeret i receptionsområdet og har dermed en udadvendt og koordinerende funktion.

I vores arbejde, som hele tiden forandrer sig og kalder på forbedringer eller justeringer søger vi en kollega, der bidrager med friske øjne, energi og lyst til at samarbejde og videreudvikle procedurer og arbejdsgange på tværs og lokalt.

Om dig
Du er ansvarlig, arbejder selvstændigt og er struktureret. Du er imødekommende og det er vigtigt for dig at give god service i mødet med borgere.

Dine kvalifikationer og kompetencer

  • Du skal have en uddannelse inden for kontor og administration og meget gerne erfaringer fra lignende jobs i politisk styrede organisationer.
  • Du har et digitalt mindset og er nysgerrig på, hvordan digitale værktøjer kan hjælpe din hverdag.
  • Du skal kunne håndtere at arbejde med mange deadlines, og du skal være fleksibel, positiv og trives med at hjælpe andre.
  • Det vil være en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med Nexus.
  • Du har gode samarbejds- og kommunikationsevner og du trives, når der er travlt og formår at prioritere.

Dine arbejdsopgaver

  • Besvarelse af telefoniske henvendelser.
  • Booke borgere til ambulant genoptræning og forebyggende indsatser i Nexus med de tilhørende arbejdsopgaver, fx kørselsbestilling, aktindsigt og betalingstilsagn.
  • Diverse administrative opgaver, fx eksempel opdatering af telefonlister, kursusopdateringer, der understøtter kollegaer i rehabiliteringsområdet.
  • Diverse ad-hoc opgaver.

Vi kan tilbyde dig

  • En organisation, som er i bevægelse efter en organisationsændring.
  • En stilling i en organisation, hvor der er plads til nytænkning og initiativ.
  • Et arbejdsmiljø, der er lægger op til åbenhed og samarbejde.
  • Fleksibel arbejdstid med mulighed for at arbejde hjemme efter aftale.
  • En arbejdsplads, der giver gode muligheder for at kombinere arbejdsliv og familieliv/fritid.

Om os
Du kommer ind i en afdeling med et godt arbejdsfællesskab med fokus på samarbejde og videndeling. Du bliver ansat i Administrationen og får 13 kollegaer, som alle arbejder med at understøtte rehabiliteringsområdet, herunder visiteringer til Forebyggelse, ind- og udskrivning af borgere, vagtplanlægning for kollegaer på midlertidigt døgnophold, HR, økonomi og personale.

I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der indenfor Social- og Sundhedsområdet skal indhentes straffeattest.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen, med mulighed for færre timer. Forventet tiltrædelse den 1. september 2024 eller efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.

Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem senest den 26. juni 2024 kl. 12. Vi forventer at afholde 1. samtalerunde tirsdag den 2. juli og evt. 2. samtalerunde torsdag den 4. juli.

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Pernille Fritzen på telefon 2437 2434 for flere oplysninger.

Om Rehabiliteringsområdet, Gentofte Kommune
Rehabiliteringsområdet er en del af Pleje og Sundhed i Gentofte Kommune. Pleje og Sundhed varetager udover Rehabiliteringsområdet også Hjemmeplejen, Plejeboliger og Myndighed.

Center for Rehabilitering og Forebyggelse beskæftiger ca. 270 medarbejdere og er fysisk placeret på Schioldannsvej 31, 2920 Charlottenlund. Rehabiliteringsområdet består samlet af to terapier med fysio- og ergoterapeuter ansat som varetager genoptræning, en afdeling for aflastning, to døgnafdelinger der varetager døgnophold for borgere med bl.a. multisygdom, neurologiske sygdomme, erhvervede hjerneskader og fysiske funktionsnedsættelser. Derudover har vi også en forebyggelsesenhed, som varetager den borgerrettede forebyggelse i forløbsprogrammerne samt forebyggelsen indenfor livstilsområdet. Rehabiliteringsområdet har ydermere et Køkken og Serviceteam med rengøring og eget køkken, som også varetager medarbejderkantinen på Schioldannsvej. Til understøttelse af vores borgernære funktioner har vi en administration, som understøtter hele rehabiliteringsområdet med blandt andet booking af borgere, Økonomi, HR- og Personaleopgaver.

Vores vision er, at muliggøre et meningsfuldt liv med bedst mulig aktivitet og deltagelse, mestring og livskvalitet. Vi arbejder med høj faglighed ud fra en borgercentreret rehabilitering. Vores kerneopgave er at: ”Vi understøtter borgernes individuelle ønsker og mål for et meningsfuldt liv gennem et aktivt samarbejde”.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Pernille Fritzen
Afdelingsleder

[email protected]
Mobil: 24372434

Ansøgningsfrist: 26. juni 2024 klokken: 12:00

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Gentofte Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (26.06.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Gentofte Kommune

Bernstoffsvej 161, 2920 Charlottenlund

Gentofte Kommune ligger nord for København og er kendt for sine smukke grønne områder, hyggelige villakvarterer og attraktive kyststrækning langs Øresund. Her finder du både historiske seværdigheder, moderne arkitektur og en stærk lokal fællesskabsånd.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2587861//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.