Få opslag som dette inden alle andre

Maskinmester eller elinstallatør til Spildevand Drift (generationsskifte)

HOFOR



Vil du være med til at drive og optimere afløbssystemet i HOFORs ejerkommuner? Og drømmer du om at blive specialiseret i overvågning af underjordisk infrastruktur via SRO?
HOFOR har et stort ledningsnet og mange tekniske anlæg, som ca. 100 medarbejdere i Spildevand Drift er ansvarlige for at drive, optimere og udvikle. Vi sikrer, at det samlede afløbssystem hele tiden leverer en effektiv, sikker og bæredygtig bortledning af regn- og spildevand til gavn for mennesker og miljøet.

Kvalitetssikring og driftsoptimering
Du vil blive en del af sektionen Drift Teknik, hvor vi løbende har ansvaret for at konvertere og opdatere alle vores pumpestationer med nye PLC’ere og opdatering af SCADA-system. I den forbindelse vil du varetage opgaven fra driftens side, hvilket inkluderer alt fra kvalitetssikring af udbud, Factory Acceptance Test (FAT) , Site Acceptance Test (SAT) samt driftsoptimering af stationen ved overdragelse.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • Sikre daglig gennemgang og overvågning af afløbssystemet via SRO
  • Validere data fra SRO-systemet
  • Yde teknisk faglig support til driftssektionerne
  • Yde driftsteknisk rådgivning og sparring til plan-og projektafdelingerne samt vores IT SRO-afdeling
  • Bistå konverteringsprojekter af styringer på pumpestationer

Driftsorienteret, engageret og handledygtig
Vi forventer, at du er maskinmester eller elinstallatør og har erfaring med SRO. Derudover har du interesse i at lære nyt indenfor afløbsteknik og synes arbejdet med drift, vedligehold, projekter, Asset Management og PLC er spændende.

Da du skal arbejde med pumper og pumpestationer – både den mekaniske og elektriske del – er det en fordel, hvis du har praktisk el erfaring. Du skal have interesse i at dele din viden og skabe resultater gennem godt samarbejde. Det er derfor også vigtigt, at du kan skabe gode relationer og trives med dagligt at have kontakt med kolleger i forskellige faggrupper og med eksterne samarbejdspartnere.

Det er desuden et krav, at du er i besiddelse af gyldigt kørekort til personbil, kategori B.

Dine kommende kolleger ser frem til at byde dig velkommen
Sektionen Drift Teknik har base ved Kløvermarken på Amager og består af 12 dygtige specialister, som bliver dine kommende kolleger. Sammen varetager vi bl.a. system- og anlægsovervågning, driftsrapportering, hydraulisk systemoptimering, driftsplanlægning, teknisk faglig support til driftssektionerne samt driftsteknisk rådgivning til Planafdelingen og Projektafdelingen.

Vi arbejder i mindre teams, hvor der er stor selvstændighed og frihed under ansvar. Kim Roy Kronkvist-Hansen er sektionsleder og går meget op i, at der er et støttende og motiverende arbejdsmiljø med plads til at udvikle sig professionelt. Derudover er Kim meget lydhør og sætter pris på den praktiske problemløsning

Når du har fået en grundig oplæring af dine kolleger, vil deltagelse i rådighedsvagt komme på tale.

Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her

Bliv en del af HOFOR og vær med til at gøre en forskel
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at modtage et motiveret CV senest d. 11. juli 2024.

I CV'et bedes du skrive et par linjer om, hvorfor du søger jobbet og hvad du konkret kan bidrage med. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Sektionsleder, Kim Roy Kronkvist-Hansen på 2795 3082 eller på mail, [email protected].

Send dit CV ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.

Afdeling: Ørestads Boulevard 35, København S

Lokation: Kløvermarken, Herjedalgade 1-3, 2300 København S

Ansøgningsfrist: 11 Jul 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos HOFOR



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


HOFOR

Ørestads Boulevard 35, 2300 København

HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, står for vandforsyningen og for at lede spilde- og regnvand væk i otte kommuner. Derudover forsyner vi København med fjernvarme, bygas og fjernkøling, og opfører vindmøller.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2588171//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.