Få opslag som dette inden alle andre

Project Manager, Digital & It

Unique Human Capital A/S



Vil du være med til at drive den digitale agenda på tværs af Lars Larsen Group?

Lars Larsen Group har et stort strategisk fokus på at fremme den digitale transformation i organisationen, og har derfor en række spændende indsatsområder som kræver både stærk og nytænkende IT- og forretningsforståelse.

Som Lars Larsen Groups nye Project Manager, Digital & It vil du komme til at bidrage til prioritering og implementering af værdiskabende projekter på tværs af virksomheden, herunder at understøtte udvælgelse, udvikling og implementering af nye eller eksisterende systemer, der berører de enkelte teams og organisationen som helhed. Yderligere er automatisering og effektivisering af arbejdsprocesser ved hjælp af moderne teknologier i højsædet.

Lars Larsen Group flyttede i foråret 2024 i nye lokaler i Silkeborg, hvor de i den forbindelse opstartede en ny IT-funktion, hvor stillingen som Project Manager, Digital & It er tilknyttet.

Arbejdsområdet bliver mangeartet, og du vil komme til at arbejde både på strategisk, taktisk og operationelt niveau. Du skal derfor trives i en hverdag hvor arbejdsopgaverne spænder bredt, lige fra at bidrage med at sikre forankringen af optimering- og digitaliseringsprojekter på strategisk niveau, til at understøtte infrastruktuen for en effektiv og IT-sikkerhedsmæssig arbejdsplads.

Udover ovenstående, vil arbejdsopgaverne bl.a. blive:

  • Skabe samlet overblik over systemlandskaber og sammenhænge mellem systemer, samt sikre decentralt ejerskab af hhv. systemer og processer
  • Være forbindelsesled til såvel interne som eksterne IT-samarbejdspartnere
  • Hjælpe med at udarbejde og definere forretningskrav og specifikationer
  • Tage aktiv del i at undersøge og analysere anvendelses- og optimeringsmuligheder med moderne teknologier
  • I forlængelse af overstående, også bidrage til at nye teknologier adopteres under rette sikkerhedsmæssige foranstaltninger og governance
  • Øge effektiviseringen og produktiviteten gennem automatisering af forretningsgange og processer
  • Arbejde aktivt med change management – herunder kommunikation, uddannelsesmateriale, evaluering og opfølgning på tværs af organisationen
  • Drive egne projekter fra definering af business case til gennemførsel og drift samt indgå i afdelingsspecifikke projekter som sparringspartner og i nogle tilfælde teknisk projektleder
  • Bidrage til udarbejdelse og den forsatte implementering af IT-strategien i Lars Larsen Group

Du har minimum tre-fem års erfaring med digitalisering og automatisering af processer. Herigennem har du fået en god forståelse for IT-systemer, og har været vant til at være bindeled mellem forretning og IT. Du har muligvis din erfaring fra roller som IT-konsulent, Business Analyst eller Projektleder in-house eller ved et IT-konsulent bureau. Du har dokumenteret, at du evner at drive projekter igennem, og du finder det motiverende at tænke effektivisering og digitalisering i et større forretningsmæssigt perspektiv på tværs af flere forskellige funktioner.

Uddannelsesmæssigt kommer du med en cand.merc.IT, eller anden relevant uddannelse, som kombinerer IT- og forretningsudvikling.

Som person er du ambitiøs og stiller høje krav til indhold og eksekvering. Derudover er fællesskab, samarbejde og en team-orienteret tilgang nøgleord for dig i dit daglige arbejde. Din energiske personlighed, kombineret med dit analytiske mindset, gør at du kan drive transformationsprojekter effektivt igennem på tværs af både interne og eksterne stakeholders.

Som Project Manager, Digital & It kommer du til at spille en nøglerolle i Lars Larsen Groups fortsatte strategiske udvikling. En udvikling hvor digitalisering, IT og automatisering er store fokusområder.

Arbejdssted: Silkeborg.

Opstart: Hurtigst muligt.

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, Senior Research Manager Henriette Toftgaard Pedersen på M: +45 60 21 02 31. Alle henvendelser behandles fortroligt.

SØG DETTE JOB
Klik på knappen herunder for at søge stillingen
Lars Larsen Group
Lars Larsen Group er opkaldt efter Lars Larsen, grundlæggeren af JYSK, og er moder/holdingselskab for samtlige selskaber i koncernen. Lars Larsen Group er, og vil fortsat være, en familieejet virksomhed, hvor det overordnede værdisæt – købmand – korpsånd og kollega er i højsæde.

Succesen med JYSK har dannet grundlaget for Lars Larsen Group, der er aktiv inden for en række forretningsområder, herunder møbler, golfudstyr, restauranter, hoteller og en række andre aktiviteter.

Læs mere på www.larslarsengroup.com

Adresse: Randersvej 2C 8600 Silkeborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Unique Human Capital A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Unique Human Capital A/S

Jægersborg Alle 4, 2940 Charlottenlund

Med forretningsforståelse og præcision arbejder vi med menneskelig kapital og leverer rådgivning og ydelser indenfor: Board Services, Executive Search, Search & Selection, Outplacement og Management Performance.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2588282//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.