Få opslag som dette inden alle andre

Børnehuset Solstrålen søger en ny pædagog, som er klar til sjov og leg

Roskilde Kommune



Kære voksen

Vi er en masse børn, som går i vuggestue og børnehave i Børnehuset Solstrålen, og vi bliver flere og flere. Derfor søger vi en ny, sej pædagog, som vil være med til lege, undersøge, lære nyt, grine, finde på og have det sjovt, både ude og inde – og især i børnehaven. Vil du være vores nye voksen?

Mange hilsener

Børnene i Børnehuset Solstrålen

Hverdagsmagi i børnehuset
Børnehuset Solstrålen består af en vuggestuedel og en børnehavedel med hver fire stuer og egne produktionskøkkener. De er fordelt i to adskilte bygninger, hvoraf børnehavedelen for nyligt er blevet gennemrenoveret. Siden renoveringen er der kommet flere børn til, og snart er vi fuldt hus – med 44 vuggestuebørn og 100 børnehavebørn. Børnehuset åbner hver dag kl 6:30 og lukker kl. 16:45 mandag-torsdag, og kl. 16:30 om fredagen. Vi skiftes til at åbne og lukke, og vi dækker ind for hinanden, når der er brug for det.

Ingen dage er ens, men alle dage byder på særlige øjeblikke, både inden for i vores mange forskellige læringsmiljøer og uden for på legepladsen, hvor vi er heldige at have god plads. Vi nyder også at bruge lokalmiljøet aktivt. Inden for kort afstand, har vi idrætsanlæg, gymnastikhal, skov, eng, og et stort nyt kulturhus, samt bibliotek. Vi laver både ting sammen på stuerne, opdelt efter alder, på tværs af stuerne eller alle sammen samlet. Sammen skaber vi trygge rammer, hvor børnene kan udfolde og udvikle sig.

Der er altid god mulighed for at nye ideer kan opstå, og vi støtter hinanden, i at prøve ideerne af. Nogle gange bliver succesen så stor, at det bliver til en tradition. Et børnehavebarn fortæller f.eks. at ”om fredagen spiller vi musik. Det er altid god musik, og så må man gerne danse […] og så har jeg slet ikke tid til at tage hjem fra Børnehave”. Vi hylder hverdagsmagien, og nyder at skabe den sammen.

”Skal vi lege?”
I en hverdag i børnehøjde, er det vigtigt med voksensparring. Derfor arbejder vi i teams, og bruger hinanden aktivt. Alle pædagoger har én time om ugen, hvor man kan arbejde mere uforstyrret med at løse opgaver.

Der er fuld fart på i hverdagen, så vi har ekstra fokus på at passe på os selv, og vores kollegaer. Vi har for eksempel frugtordning og et fælles frivilligt træningsinitiativ – og så arbejder vi på at få en massageordning. På den måde får vi ekstra energi til hele tiden at skabe og udvikle, inspirerende og lærerige, aktiviteter og miljøer for børnene.

Lyder det som noget for dig, så søger vi aktuelt pædagog til børnehavedelen, i en 35-37-timers stilling.

”Skal vi lege”, spørger børnene og til dét, håber vi, at du vil svare ”ja”.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst, samt principperne i Ny Løn.
Vi indhenter børne- og straffeattester, samt referencer fra tidligere arbejdssted i forbindelse med ansættelsen.

Vil du høre mere?
Hvis du vil høre mere om Børnehuset Solstrålen og den aktuelle stilling, så er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Rikke Hansen, via telefon på 2138 5234. Vi står også gerne til rådighed for en rundvisning

Ansøgningsfrist er den 28. juni kl. 10.00 og ansættelsessamtaler afvikles løbende.

Afdeling: Ørstedvej 61B

Lokation: Ørstedvej 61B, 4130 Viby Sjælland

Ansøgningsfrist: 28 Jun 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Roskilde Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (28.06.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Roskilde Kommune

Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2588301//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.