BDO’s marketingteam søger en studentermedhjælper
BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab
Vi tilbyder lige nu – hvis vi selv skal sige det – verdens bedste studiejob. Og hvis du har gode kommunikationsfærdigheder og interesserer dig for marketing, så kan det blive dit.
Vi søger nemlig en ny kollega til BDO’s Markedscenter på vores spritnye hovedkontor i Aarhus. Her bliver du en del af et kreativt og energisk hold, der arbejder med alle aspekter inden for kommunikation, markedsføring og digital udvikling.
Om jobbet
Hvis du bliver vores nye studentermedhjælper, omfatter dine arbejdsopgaver blandt andet:
- Udarbejdelse og eksekvering af marketingaktiviteter på sociale -, digitale - og trykte medier
- Tekstforfatning og korrekturlæsning
- At assistere med planlægning, eksekvering og markedsføring af events
- Lette grafiske opgaver såsom PowerPoint
- Diverse ad hoc-opgaver.
Vi forventer, at du kan arbejde to dage om ugen svarende til cirka 12-16 timer – og gerne i hverdagene inden for normal arbejdstid. Vi er naturligvis fleksible i forhold til planlægning af dit studie og eksaminer – eller hvis du i perioder gerne vil arbejde mere. Hvis du skal i praktik som en del af din uddannelse, har du også mulighed for at tage den hos os.
Om dig
Vi forestiller os, at du studerer medievidenskab, kommunikation, journalistik eller lignende. Det vigtigste er ikke, hvad du læser, men at du interesserer dig for kommunikation og markedsføring. Ideelt set har du et par år tilbage af dit studie.
Vi forestiller os desuden, at du har gode kommunikationsevner, og at du er ansvarsbevidst, løsningsorienteret og idérig. Hos os arbejder vi både selvstændigt og i hold – så du skal gerne trives i begge.
Ansøg allerede i dag
Fortæl os, hvem du er, og hvorfor det netop er dig, der skal have verdens bedste studiejob. Vi indkalder løbende til samtaler og forventet opstart er midt august.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Camilla Tryk på [email protected] eller 26318223.
Afdeling: Markedscentret - 1037
Placering: Vestre Ringgade, 28, 8000, Aarhus
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: