Få opslag som dette inden alle andre

SAP indkøbsproces specialist til Forsvarsministeriet Materiel- og indkøbsstyrelse.

Forsvaret



Har du fokus på detaljerne, og er du samtidig i stand til at bevare helhedsperspektivet? Kan du se dig selv som en aktiv deltager i optimeringen af indkøbsmetoderne og i at opdatere brugen af vores SAP system? Så er det dig, vi leder efter til vores Indkøbs- og forsyningsprocessektion.

Om os
Forretningsprocesafdelingen er en central enhed i Center for Styring, som koordinerer, udarbejder og udvikler, grundlæggende forvaltningsgrundlag for forretningsprocesserne i Supply Chain Divisionen i Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen.
Vi er en moderne logistisk virksomhed, som dagligt forsyner danske soldater med alt fra snørebånd til køretøjer.

Forretningsprocesafdelingen er opdelt i tre afdelinger: Materiel stamdata, Vedligeholdelse samt Indkøb og forsyning, og du vil indgå i vores velfungerende team, som har 18 medarbejdere. Vores primære opgave er at udarbejde processer, regelsæt og retningslinjer, der sikrer ensretning og effektiv styring af logistikken på tværs af hele Forsvaret.

Hos os er der plads til trivselsorienterede tilpasninger i en atmosfære af uformel kommunikation og høj ekspertviden. Vi stræber efter at skabe en arbejdskultur, der giver mulighed for at opretholde en sund balance mellem arbejdet og fritiden. Derfor tilbyder vi fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.

Om stillingen
Indkøbs- og forsyningsprocessektionen er en central del af organisationen med en stor berøringsflade og deltager aktivt i tværgående projekter og arbejdsgrupper. Vi har det faglige ansvar for Forsvarets uddannelser inden for det logistiske område, når det kommer til anvendelsen af Forsvarets ERP-system DeMars (SAP).

Som en del af vores team tilbyder vi dig spændende arbejdsopgaver:

  • Procesudvikling: Du er ansvarlige for at udvikle og optimere forretningsprocesser på tværs af organisationen. Dette indebærer at identificere områder, hvor der er behov for forbedring, og designe og implementere effektive og strømlinede processer.Endvidere bidrager du til digitalisering af undervisningen samt dokumentation af anvendelsen af processerne. Ligeså indgår du i forretningsudviklingsprojekter – herunder opgradering af nuværende ERP system (SAP/DeMars).
    Der må forventes rejsedage med 1-2 overnatninger.

• Bestemmelsesgrundlag: Du deltager i udarbejdelsen af bestemmelsesgrundlag inden for forsyningsprocesområdet gældende for hele Forsvarsministeriets område.

• Brugerstøtte: Du gennemfører brugerstøtte inden for forsyningsprocesserne for alle brugere inden for Forsvarsministeriets område.

• Uddannelse: Du står for at uddanne medarbejdere og interessenter i de nye processer og regelsæt. Dette indebærer at udvikle og facilitere workshops, erfaringsmøder og informationsmøder for at sikre, at alle har den nødvendige viden og forståelse til at arbejde i overensstemmelse med de fastsatte retningslinjer.

• Opsætning af regelsæt: Du er ansvarlige for at udarbejde klare og præcise regelsæt og retningslinjer, der sikrer ensartethed og konsistens i organisationens forvaltning. Dette omfatter at undersøge og tyde relevante love og regler, for dermed at kunne omdanne dem til praktiske og lettilgængelige retningslinjer.

• Implementering af processer: Du sikrer en innovativ implementering af nye processer og retningslinjer i organisationen. Dette indebærer at samarbejde tæt med relevante interessenter og sikre, at de nødvendige ressourcer og værktøjer er tilgængelige for en vellykket implementering.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en akademisk baggrund, men du kan også have en anden baggrund med relevant og nogle års erfaring, som vi værdsætter.

Egenskaber som ansvarsbevist og evnen til at engagere relevante interessenter er centralt i din tilgang til opgaveløsningen. Du er god til at samarbejde, dele viden og formidle, og du ser løsninger, der kan implementeres på tværs af organisationen.

Det vil være nyttigt at have kendskab til forsyningsprocesser, inklusiv indkøb, samt at være bekendt med ERP-systemet SAP og S/4 HANA. Erfaring med undervisning og formidling, og evnen til at udarbejde digitaliserede uddannelser.

Du har det bedst i en atmosfære, hvor forandring er en del af hverdagen, og hvor der regelmæssigt opstår friske muligheder. Du trives med at engagere dig i teamarbejde og har evnen til at tage initiativ til at løse opgaver.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for den
uddannelse, du besidder. Som AC ansættes og aflønnes du efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i Staten.

Som HK er du omfattet af organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Der vil i forbindelse med en ansættelse være mulighed for forhandling af tillæg der modsvarer dine kvalifikationer.
Der er til stillingen tilknyttet en attraktiv arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Kontakt & ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Chefen for Indkøbs- og forsyningsprocessektionen, Michael Ostermann på 9350 5687.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Malene Christiansen 3266 5685.

Vi beder dig om at søge stillingen via linket og vedhæfte din ansøgning, CV og uddannelsesbevis som PDF-filer.
Ansøgningsfristen er den 30. juni.2024. Vi holder løbende ansættelsessamtaler.

Stillingen er i Ballerup og til besættelse 1. august 2024 eller efter aftale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed udvikler opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Afdeling: Lautruphøj 8, Ballerup

Lokation: Ballerup, Danmark

Ansøgningsfrist: 30 Jun 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvaret



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.06.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forsvaret

Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2588607//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.