Få opslag som dette inden alle andre

Psykologer søges til Forebyggelse og Sundhed i Faaborg-Midtfyn Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune



Vil du være med til at understøtte børn og unges udvikling samt styrke inklusionen i Faaborg-Midtfyn Kommune?
Kan du omsætte specialpædagogisk viden til almenområdet og varetage udredninger, samtale- og lettere behandlingsforløb for børn, unge og deres familier?

Så er det lige dig, vi søger!

Da PPR i Forebyggelse og Sundhed har fået til opgave at varetage kommunens lettilgængelige behandlingstilbud for børn og unge i psykisk mistrivsel, opnormerer vi vores psykologteam med to faste stillinger. Vi søger to psykologer med høj faglighed og gode samarbejdsevner til at løse PPR-opgaver på dagtilbuds- og skoleområdet samt lettere behandlingsopgaver. Der er tale om to faste stillinger på henholdsvis 37 timer og 35 timer ugentligt med opstart d. 01.09.24 eller senest d. 01.10.24.

Om stillingen
Stillingen refererer ind til dagtilbuds- og skoleområdet (0 – 17 år), hvor der med afsæt i PPR-opgaver skal være fokus på at understøtte udvikling/forandring for sårbare børn og unge i tæt samarbejde med børnene/de unge, deres forældre, dagtilbud og skoler. PPR-opgaverne har som hovedfokus at understøtte inklusion samt styrkelse af almenområdet, således flest muligt børn kan understøttes i deres nærmiljø. Vi er organiseret således, at vores pædagogiske psykologiske konsulenter varetager den konsultative funktion i skoler og dagtilbud. Som psykolog har du til opgave at forestå sparring til konsulenterne, udarbejde psykologiske undersøgelser af barnet/den unge samt varetage lettere behandlingsforløb for børn og unge i psykisk mistrivsel.

Dine opgaver vil bestå af:

  • Undersøgelse af børn og unge (0-17 år)
  • Varetagelse af lettere behandlingsforløb for børn og unge i psykisk mistrivsel
  • Sparring/supervision til pædagogisk personale i skoler og dagtilbud i samarbejdet med den pædagogiske psykologiske konsulent
  • Deltagelse i ugentlige psykologfaglige konferencer, hvor der er mulighed for sagsdrøftelse/sparring
  • Tovholder på én af vores socialpædagogiske behandlingssteder
  • Udfærdigelse af pædagogiske psykologiske vurderinger (PPV) med henblik på vurdering af specialundervisningsbehov/specialpædagogisk bistand
  • Deltage i status- og opfølgningsmøder på interne skoler

Om os
Opvækst og Læring udgøres af skole og dagtilbudsområdet samt Forebyggelse og Sundhed, som arbejder tæt sammen med det socialfaglige myndighedsområde med henblik på at understøtte alle børn og unges sundhed, udvikling, trivsel og læring i henhold til kommunens Børne – og Ungepolitik.
Forebyggelse og Sundhed er tværfagligt sammensat af henholdsvis PPR, Sundhedsplejen, Tandplejen, Ungdommens Uddannelsesvejledning og SSP.

I Forebyggelse og Sundhed er vi sammen med socialområdet optaget af tidlige og helhedsorienterede indsatser til gavn for børn, unge og deres familier, hvorfor vores frontpersonale bestående af socialrådgiver, pædagogisk psykologisk konsulent og sundhedsplejerske er fast forankret i Forebyggende team i alle dagtilbud og skoler.

FMK har indgået et samarbejde med børne-og ungdomspsykiatrien om at implementere lettere behandlingsforløb til børn og unge i psykisk mistrivsel, der relaterer sig til fire spor som er:

  • Når svære følelser fører til selvskade
  • Når tanker om krop og mad fylder for meget
  • Når bekymring eller tristhed fylder for meget
  • Når uro, opmærksomhed og impulsivitet er en udfordring

Læs mere i den faglige ramme for tilbuddet her:
Kommunalt behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel | Sundhedsstyrelsen

Vi holder fysisk til i Gislev, hvor vi deler bofællesskab med Socialområdet og Sundhed og Ældre. Vi har dertil et lækkert forebyggelseshus til rådighed i Vester Hæsinge for udførelse af forebyggende aktiviteter herunder undersøgelsesarbejde og samtale- og gruppeforløb.

Om dig
Du er uddannet psykolog - gerne med autorisation - og har erfaring inden for børne – og ungeområdet. Vi søger psykologer, der har kendskab til og interesse for såvel det specialiserede og almenpædagogiske praksisfelt på dagtilbuds – og skoleområdet. Du brænder for at udfolde de specialiserede indsatser på grundskoleområdet, således vi lykkes med målsætningen om at styrke almenmiljøerne og dermed fastholde flest mulige børn i deres skolenærmiljø. Du trives med både at fordybe dig i det kliniske udredningsarbejde, facilitere sparrings-/supervisionsforløb og varetage samtale/gruppeforløb.

Vi søger psykologer, der er fagligt funderet og som kan udfordre eksisterende positioner i en saglig, positiv og fremadrettet ånd. Du trives i udviklingsprocesser, hvor sporene lægges, mens vi er undervejs, og du er ikke bange for at springe ud i ukendt land. Du anerkender betydningen af tværprofessionelle indsatser – og dertil kan du:

  • Let skabe god kontakt og etablere relation samt tilgå børnene og deres forældre med et differentieret blik for deres individuelle behov
  • Formidle fagstof på en let tilgængelig måde – ud fra grunderkendelse af, at det er modtageren, der bestemmer budskabet
  • Understøtte forandringer i et systemisk perspektiv, hvor der også er fokus på effekten
  • Holde overblik og er i stand at prioritere indsatser i en travl hverdag

Som person er du fleksibel og uhøjtidelig. Du er opmærksom på kommunikationens betydning og har nemt ved at samarbejde. Du er ydmyg overfor opgavernes kompleksitet, men har samtidig modet på at stå fast – også når det er svært.

Vi tilbyder:
Du bliver en del af en psykologgruppe på fire, hvor der er fokus på løbende udvikling arbejdsopgaver og tilgange, så vi søger en kollega, der ønsker at bidrage ind i disse processer, hvor faglighed vægtes højt og der er stor mulighed for indflydelse:

  • At blive del af en fagligt stærk psykologgruppe, hvor faglighed og engagement i opgaveløsningen vægtes højt
  • Et arbejde hvor der er høj grad af fleksibilitet og indflydelse
  • Gode muligheder for selv at tilrettelægge dine opgaver
  • Mulighed for fleksibel arbejdstid og hjemmearbejde
  • Opkvalificering efter behov
  • Mulighed for supervision
  • Fokus på tilrettelæggelse af individuelle uddannelsesplaner mhp. opnåelse af autorisation eller specialist.

Yderligere oplysninger vedrørende stillingen
Hvis du gerne vil vide mere om os og stillingen, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at rette henvendelse til leder af Forebyggelse Pernille Petersen på telefon 72 53 31 82 eller psykologfaglig koordinator Ajla Stougaard på telefon 72 53 46 89.

Ansøgning
Send din ansøgning med bilag elektronisk via linket nedenfor. Den skal være os i hænde senest d. 12. august 2024 kl. 12.00.

Første samtale afholdes torsdag d. 15. august 2024 i Gislev. Evt. anden samtale afholdes d. 16. august 2024.

Ansættelse og løn forhandles individuelt med baggrund i gældende overenskomst i henhold til principperne om Ny Løn. Der vil ved ansættelse blive indhentet straffe- og børneattest.

Vi forventer, at du har kørekort, da Faaborg-Midtfyn Kommune er en geografisk stor kommune.

Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Vi har røgfri arbejdstid og du kan læse mere om Faaborg-Midtfyn Kommune som arbejdsplads her.

Afdeling: Center for Opvækst og Læring

Ansøgningsfrist: 12 August 2024

Placering: Gislev Skolevej 6

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Faaborg-Midtfyn Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Faaborg-Midtfyn Kommune

Tinghøj Allé 2, 5750 Ringe

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2588759//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.