Få opslag som dette inden alle andre

Senior Frontend Developer

Knowit Solutions Danmark A/S



AARHUS

Trives du med at forme og skabe digitale oplevelser ved hjælp af kodning? Elsker du at kombinere smukt, brugervenligt design med en velstruktureret, skalerbar backend? Så er det måske dig vi søger.

Hos Knowit Experience skaber vi digitale løsninger for nogle af landets førende virksomheder. Vores kunder ved, at teknologi spiller en afgørende rolle i at flytte deres forretning, og vi arbejder hårdt på at være på forkant med udviklingen, så vi kan guide vores ambitiøse kunder bedst muligt.

Det stiller store krav til vores løsninger, som skal være brugervenlige, skalerbare og i takt med kundernes behov. Og det er her, du kommer ind i billedet.

Din faglige sikkerhed tillader dig at udfordre vanetænkning og fungere som ambassadør for et felt i konstant udvikling. Du kan arbejde tæt sammen med andre dygtige fagpersoner inden for UX, design, backend-udvikling, insights & analytics mm., i et tempo, der passer til situationen. Det kunne fx være at udvikle en levende prototype med en UX’er, tage ejerskab for frontend-retningen i et projekt, eller formidle mediets muligheder og begrænsninger for kunder og kolleger.

Du bliver en del af et tværfagligt team, hvor både designere, dataeksperter, forretningsudviklere og UX’ere sidder med ved bordet, og hvor du spiller en væsentlig rolle i at anvende moderne frontend-teknologier til at udvikle digitale løsninger, som alle kan være stolte af.

Hvem er du?
Du er en erfaren udvikler med +5 år på bagen, måske som backend-udvikler, men det er ikke et krav. Vi håber, du kan tjekke flere af følgende bokse af:

  • Solide frontend-udviklingskompetencer (HTML, CSS og JavaScript).
  • Erfaring med TypeScript er et stort plus.
  • Erfaring med Vue eller andre frontend frameworks er en fordel.
  • Erfaring med skalerbare CSS frameworks som f.eks. Tailwind CSS er en fordel
  • God forståelse for agile udviklingsprincipper.
  • Vant til at sparre og samarbejde med andre udviklere i et team bl.a. ved brug af code-reviews og peer-reviews.
  • Erfaring med browserkompatibilitet, progressive enhancement og fallback strategier er en fordel
  • Forståelse for web-performance, SEO, unit testing, API-arkitektur, tilgængelighed, komponent-arkitektur og genbrugelighed, responsive web design, design systemer mm.
  • Erfaring med både content og ecommerce websites.
  • Erfaring med at rådgive kunder om teknologi og en interesse for at opbygge relationer og dele din viden.
  • Udadvendt og komfortabel med at stå sammen med kolleger i forreste række til et pitch og argumentere for dine tekniske anbefalinger.
  • Er nysgerrig af natur og kan ikke lade være med at følge med i de nyeste frontend nyheder, digitale trends og tendenser og ser det som et kompliment at blive kaldt en nørd.
  • Værdsætter et stærkt socialt miljø og nyder at være sammen med dine kolleger, hvad enten det er på arbejde, i gamer-klubben, brætspil-klubben eller til cross-fit.

Hvad vi tilbyder
Du får selvfølgelig en attraktiv løn- og pensionspakke svarende til dine kvalifikationer, sundhedsforsikring, frokostordning og bureauverdenens bedste kaffe. Men først og fremmest skal du vælge Knowit som arbejdsplads, fordi det er sjovt at være her - både i og efter arbejdstid. Derudover vil du få rig mulighed for at få det ansvar, du ønsker - hvis du har drive og høje ambitioner, er der ingen begrænsninger.

Her er branchens skarpeste hoveder samlet i store, lækre lokaler, hvor kunderne er ambitiøse, og vi kan garantere, at du konstant udvikler dig, da to dage aldrig er ens. Her er der plads til at udfordre hinanden og grine sammen - også når der er run på. Du vil kunne tilrettelægge din arbejdstid med stor fleksibilitet, så alle hverdagens ender kan gå op.

Hos Knowit føler vi et ansvar både over for planeten og mennesker. Derfor har vi fokus på bæredygtighed i vores digitale løsninger, og vi arbejder aktivt med diversitet og inklusion. Det er vigtigt for os, at alle har lige muligheder for at lykkes - uanset etnicitet, køn, alder, overbevisninger og alle de andre karakteristika, der gør dig til den, du er.

Lyder det som noget for dig?
Så tøv ikke med at sende din ansøgning vores vej. Vi indkalder løbende til samtale, da vi håber at ansætte den rette hurtigst muligt. Vil du vide mere om jobbet, så kontakt Mikkel Rom Engholm, Solution Architect & Team Lead på [email protected] eller +45 22 49 83 40.

Katrine Gyldenskjold
HR Koordinator

[email protected]

30133922

Ansøg her

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Knowit Solutions Danmark A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Knowit Solutions Danmark A/S

Pilestræde 52A, 1112 København K

Knowit er et nordisk kraftcenter for fremtidens digitale løsninger. Vores vision er at skabe et bæredygtigt og menneskeligt samfund gennem digitalisering og innovation. Her kan du læse mere om os, og hvad vi står for.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2589121//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.