Få opslag som dette inden alle andre

Konsulent til Folkekirkens Nødhjælp Genbrug Øst- og Sydjylland

Folkekirkens Nødhjælp



Er du passioneret for at drive og optimere butikker? Trives du med at samarbejde med forskellige mennesker og løse opgaver selvstændigt? Motiveres du af at støtte andre i deres daglige succes?

Vi søger en engageret kollega med kommerciel forståelse til vores detailgruppe, som selvstændigt vil varetage eget butiksdistrikt i Øst- og Sydjylland med ialt 18 butikker, og samtidig bidrage til den kontinuerlige udvikling af vores over 100 genbrugsbutikker, drevet af et team af +3.000 frivillige. Du vil overtage butikker fra en konsulent, som stadig er i gruppen og der er derfor mulighed for god overlevering og støtte i introduktionen til jobbet. I 2023 opnåede vores butikker det bedste resultat nogensinde, og vi har brug for din hjælp til at fortsætte denne positive udvikling.

Hvis man som konsulent vil lykkes og opnå succes, kræver det, at man kan bevare overblikket og holde mange bolde i luften, da hverdagen er hurtigt omskiftelig. Du skal være parat til at tackle uventede problemstillinger og stå stærkt i dig selv.

Dine ansvarsområder og opgaver vil omfatte:

  • Rådgivning og støtte til butikkerne i optimering af deres daglige drift
  • Skabe et godt miljø for trivsel og fællesskab blandt de frivillige
  • Rådgivning om butiksledelse, samarbejde og effektiv kommunikation
  • Support og inspiration til butikkerne vedrørende varerotation, tøjsortering, prissætning, butiksindretning og varepræsentation
  • Deltagelse i tværgående projekter med teamet og sikring af implementering af kampagner og processer
  • Løsning af praktiske opgaver i butikkerne
  • Ansvar for den overordnede økonomiske udvikling af butikkerne i distriktet
  • Udvikling og vedligeholdelse af butikkerne, herunder ansvar for flytninger, moderniseringer og andre projekter
  • Rekruttering og fastholdelse af frivillige
  • Bidrag til og facilitering af den årlige højskole for frivillige
  • Formidling og kommunikation af Folkekirkens Nødhjælps vision og strategi

Vi forventer, at du bringer følgende med dig:

  • Flere års ledelseserfaring
  • Minimum 5 års erfaring med butiksdrift, gerne som distrikts-/butikschef eller lignende
  • Motivation for at skabe vækst både økonomisk og menneskeligt
  • Det er en fordel hvis du har kendskab til ledelse af frivillige, men det er ikke et krav
  • Struktureret arbejdsform med evne til at ændre fokus efter behov
  • En personlighed, der kan skabe engagement og opbygge relationer blandt de frivillige samt at du har en naturlig empatisk tilgang til opgaver
  • Vedholdenhed og tålmodighed i samarbejdet
  • Forståelse af at arbejdet bedst udføres ude i butikkerne, væk fra kontoret, i tæt samarbejde med de frivillige.

Vi tilbyder:

  • Stor frihed og ansvar i jobbet
  • Dygtige og engagerede kolleger i Detailgruppen samt en humoristisk god arbejdsplads med højt til loftet
  • Mulighed for at påvirke udviklingen af vores genbrugskoncept
  • Samarbejde med dedikerede og hårdtarbejdende butiksfrivillige
  • Indflydelse på at opfylde vores målsætning om øget fokus på bæredygtighed
  • Mulighed for at gøre en markant forskel for mennesker i nød og fremtidige generationer
  • Fleksibilitet med arbejde hjemmefra, når det er relevant (aftenmøder kan forekomme samt der er møde i København hver 2. måned)
  • Gulpladebil stilles til rådighed
  • Indflydelse på at opfylde vores målsætning om øget fokus på bæredygtighed
  • Ansættelse efter gældende overenskomst og god pensionsordning

Vores gruppe har faciliteter tre steder i landet: Viby J uden for Aarhus, Kanalholmen i Hvidovre og København C. Du vil have tilknytning til Viby J, men arbejder som udgangspunkt med base hjemmefra. Du kan læse mere om vores genbrugsarbejde generelt her: https://www.noedhjaelp.dk/genbrug og på vores Facebook-side: https://www.facebook.com/GenbrugNu

Du kan også læse mere om de mange muligheder for at engagere sig i Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Danmark her: https://www.noedhjaelp.dk/vaer-med

Løn og ansættelsesvilkår
Aflønning sker i henhold til FKN-overenskomst med relevant organisation. Der tilbydes en god pensionsordning, ferie i henhold til ferieloven og feriefridage. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, inkl. frokost.

Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfristen er senest den 30.06.2024 kl. 23.59. Første runde af samtaler vil blive afholdt onsdag den 03.07.24. Anden runde af samtaler vil finde sted mandag d. 08.07.24. Alle samtaler vil foregå i Viby J.

Vi håber, at du kan starte snarest og senest den 1. september 2024 – gerne tidligere.

Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til Leder af Detail, Karina Skovhauge, på mail: [email protected] eller telefon 50 60 40 36.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion, seksuel orientering, funktionsnedsættelse eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. Folkekirkens Nødhjælp udfører et anti-terror check som en del af rekrutteringsprocessen. Det er en forudsætning for ansættelsen at du kan bestå dette check og opretholde denne status i løbet af din ansættelse. Ved at ansøge om et job i Folkekirkens Nødhjælp accepterer du at overholde vores adfærdskodeks samt politikker for forebyggelse af seksuel udnyttelse, misbrug og chikane samt beskyttelse af børn.

Afdeling: Detail

Ansøgningsfrist: 30 June 2024

Placering: Gunnar Clausens Vej, 26A, 8260, Viby J, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Folkekirkens Nødhjælp



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Folkekirkens Nødhjælp

Nørregade 13, 1165 København K

I Folkekirkens Nødhjælp hjælper vi mennesker i yderste nød. De mennesker, der har det allersværest i verden. De sultende og de sårbare. De fordrevne og de forfulgte. De undertrykte og de diskriminerede. Verdens fattigste, som på grund af krig og katastrofer eller strukturel ulighed ikke selv har en stemme, der kan høres.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2589169//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.