Få opslag som dette inden alle andre

Struktureret driftskoordinator med stort service-gen - Newsec i Danmark

Newsec Property Asset Management



Vil du være en del af et team, hvor godt humør og faglighed går hånd i hånd med ambitionen om at gøre en forskel hver dag? Har du entusiasme, overblik, struktur og kan du lide at yde god service til dine kollegaer og vores kunder - så har vi jobbet til dig.

Om os
Newsec er Nordeuropas største ejendomsforvalter, og vi forsøger altid at forbedre og udvikle vores ydelser, vores kundskaber og vores organisation som helhed. I den ambition udgør vores medarbejdere fundamentet.

Vi søger en driftskoordinator til vores Residential Coordination-team, hvor vi koordinerer og udfører flyttesyn, løser backoffice opgaver for vores driftsfolk, laver administrative opgaver i forbindelse med syn, idriftsætter nye ejendomme, udarbejder informationer til lejere og håndterer forskellige opgaver for kollegaer og kunder.

Som vores nye driftskoordinator vil du blive en del af et team på 8 kolleger, der går på arbejde hver dag for at levere god service over for vores kunder og kollegaerne i Newsec. Teamet er præget af en uformel tone og vi lægger vægt på at have det sjovt sammen.

Om jobbet
Som driftskoordinator i Residential Coordination vil du være med til at varetage mange forskellige administrative opgaver i forbindelse med driften af vores kunders ejendomme. Du vil indgå i et tæt samarbejde med de øvrige kollegaer, og netop samarbejde og faglig sparring er vigtige elementer for at komme i mål med vores opgaver.

Dine primære opgaver vil være:

  • Indkaldelse til og koordinering af syn
  • Administrative opgaver i forbindelse med syn
  • Besvarelse af telefon- og mailhenvendelser
  • Udarbejdelse af beboervarslinger, -information og -opslag
  • Afvikling af syn

Der er gode udviklingsmuligheder i jobbet, da Newsec varetager mange forskellige administrative opgaver.

Vi arbejder i fællesskab mod, at alle i teamet kan varetage mange typer opgaver og derved kan hjælpe og aflaste hinanden i spidsbelastningsperioder. Vi arbejder både hjemmefra og på kontoret, så du kan forvente en fleksibel arbejdsplads med fokus på trivsel.

Om dig
Som person er du positiv over for dine omgivelser, nysgerrig, proaktiv, imødekommende og hjælpsom. Du har et særligt talent for at skabe strukturer, der skaber overblik for både dig og dine kolleger i opgaveløsningen, og du sætter en ære i at have styr på detaljerne. Du kan lide at have travlt og får energi af, at dagene ikke ligner hinanden . Du evner at håndtere mange forskelligartede arbejdsopgaver på samme tid og trives med at kommunikere med alle både internt og eksternt. Du motiveres af at være en del af et team, der skal lykkes i det fælles samarbejde, og hvor alle deler ud af deres viden og bidrager til succes.

Som driftskoordinator i Residential Coordination forventer vi desuden, at du besidder følgende:

  • Erfaring fra lignende administrative jobs
  • Minimum 1 års erfaring med Microsoft Office
  • Gode dansk og engelskkundskaber (mundtligt og skriftligt)
  • Stærke kommunikative evner og erfaring med at yde god service

Branchekendskab er en fordel, men ikke en nødvendighed, og hvis du har kendskab til Unik Bolig er det absolut også en fordel, men ellers skal vi nok lære dig det.

Vi sætter medarbejderen først
Hos os går vi efter det ekstraordinære, og vi tror på, at vores medarbejdere er nøglen til vores succes. Hvis du søger en dynamisk arbejdsplads, hvor dine færdigheder og ideer bliver værdsat, er Newsec måske den perfekte mulighed for dig.

Vi er overbeviste om, at tilfredse medarbejdere giver tilfredse kunder – derfor har vi en filosofi, der lyder: "Passion for Colleagues and Clients". Det udgør grundstenen i vores adfærd overfor hinanden og vores kunder. Hos Newsec bliver du en del af en organisation, hvor faglighed, personligt engagement og godt kollegaskab værdsættes.

Vi vægter ekspertise, integritet og innovation højt i målet om at skabe ét Newsec, hvor samarbejde på tværs af organisationen er altafgørende for den rejse vi er på.

Et job i balance
Vi tilbyder en arbejdsplads i fleksible rammer, hvor balance mellem arbejdsliv og privatliv er et vigtigt parameter. Det er essentielt at vores medarbejdere trives, og det sikrer vi blandt andet ved hjælp af vores fleksibilitetspolitik, der er lige for alle og understøtter medarbejderens opgaveløsning samt fremmer muligheden for gensidig fleksibilitet i hverdagen – som du selv er med til at planlægge og tilrettelægge.

Vi har et inspirerende og uformelt arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder både personligt og professionelt, og selvom vores hverdag i perioder kan være travl, er der også plads til, at vi møder hinanden med et smil.

Vi tilbyder attraktive medarbejdergoder
Vi har en række goder til vores medarbejdere og tilbyder løn efter kvalifikationer og kompetencer tillagt pensionsordning og sundhedssikring. Vores arbejdstid er inklusive frokost, og ud over 4 årlige feriefridage samt fri fredag efter kr. himmelfart, så tilbyder vi specielle fridage, som vi kalder "Newsec-dage". Det betyder, at falder en helligdag/lukkedag på en weekenddag, så kompenseres det med én fridag.

Vi har desuden en omfattende bruttolønsordning med mange fordele, herunder bl.a. massage på arbejdspladsen.

Ansøgning og kontakt
Er du nysgerrig eller bare vil vide mere om jobbet, kan du skrive til Jakob Jensen på [email protected] eller ringe på telefon +45 44145989.

Send gerne din ansøgning og dit cv allerede i dag, dog senest den 30. juni 2024 da vi løbende indkalder kandidater og ansætter, når vi har fundet den rette.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Newsec Property Asset Management



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Newsec Property Asset Management

Lyngby Hovedgade 4, 2800 Kgs. Lyngby

Newsec – the Full Service Property House i Nordeuropa – tilbyder ejendomsejere, investorer, lejere og foreninger en bred vifte af ejendomsadministration og rådgivning.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2589261//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.