Få opslag som dette inden alle andre

Vicedirektør til opbygning af Danmarks fremtidige forsvar

Forsvarsministeriet



Vicedirektør til opbygning af Danmarks fremtidige forsvar

Vil du understøtte Forsvarsministeriets øverste ledelse i opbygningen af forsvaret? Er du i stand til at håndtere komplekse ledelsesopgaver med overblik, selv når tempoet er højt? Motiveres du af at navigere i en ledelsesrolle tæt knyttet til den politiske beslutningstagning? Så er du måske den næste vicedirektør i Forsvarsministeriets departement.

Om os
I Forsvarsministeriet kommer du til et område med stor politisk og mediemæssig bevågenhed. Danmarks engagement i internationale kriser, materielindkøb i milliardklassen, tryghed for danskerne og et stadigt mere komplekst trusselsbillede er blot et lille udpluk af de dagsordener, som kendertegner området.

Det nye forsvarsforlig vil medføre en historisk styrkelse af området og en omfattende strategisk forandring. Forliget er bygget op om en rammeaftale på ca. 190 mia. kr., hvor grundstene og pejlemærkerne for 2024-2033 er lagt. Den videre implementering vil ske ved delaftaler, som forhandles politisk i forligskredsen.

Om stillingen
Du vil som vicedirektør få en hovedrolle i det omfattende arbejde med implementeringen af det historiske forsvarsforlig.

Du vil med reference til Forsvarsministeriets koncernstyringsdirektør få det overordnede ledelsesansvar for departements forligsimplementering, og du vil blive en hovedaktør i at indrette, udføre og udvikle departementets styring af en lang række store initiativer for at styrke dansk forsvar.

Dine kontaktflader vil være brede og omfatte de forskellige enheder i departementet, myndighederne i Forsvarsministeriet, andre ministerier på Slotholmen og minister og forligskreds. Dit nøjagtige ansvarsområde vil blive fastsat i dialog og under hensyn til dine kompetencer.

Om dig
Du har en relevant videregående akademisk uddannelse, f.eks. cand.scient.pol., cand.merc., cand.polit., cand.oecon. eller cand.jur. Du kan også have en militær uddannelsesbaggrund.

Som vicedirektør i Forsvarsministeriets departement forventes du at være bevidst om din ledelsesgerning, hvilket blandt andet betyder, at den ideelle kandidat kan se sig selv i nedenstående:

  • du har flere års ledelseserfaring fra centraladministrationen på strategisk niveau og med ledelse af ledere
    •du har en stor analysekapacitet, kan sætte retning og motivere chefer og medarbejdere
    •du har solid erfaring med betjening og rådgivning af det politiske niveau og et skarpt blik for balancen mellem konstruktiv og innovativ rådgivning.
    •du kan gå forrest i at skabe og vedligeholde gode samarbejdsrelationer på tværs af koncernen og Slotsholmen, og
    •du har fokus på de klassiske embedsmandsdyder (Kodeks VII).

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Den endelige lønpakke vil afhænge af din baggrund og dine kvalifikationer. Stillingen er indplaceret i løngruppe 2. Derudover er der mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer, ligesom der er mulighed for, at ansættelsen kan ske på åremål.

Hvis du i forvejen er tjenestemand, er der mulighed for, at ansættelsen kan ske som tjenestemand i lønramme 38 efter en konkret vurdering. Ansøgningen skal stiles til Kongen, medmindre du allerede er indplaceret i lønramme 38.

Såfremt du er udpeget til en international mission, bedes du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Hvis du ønsker at vide mere om løn- og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR partner Line Hesselland på tlf. 3266 5878

Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne godkendelse under hele ansættelsesforløbet.

Dit daglige tjenestested er Holmens Kanal 9, 1060 København K.

VI SER FREM TIL AT HØRE FRA DIG
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte koncernstyringsdirektør, Poul Taankvist på 61 87 14 27

Ansøgningsfristen er onsdag den 26. juni. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Du søger stillingen ved at sende dit CV, motiveret ansøgning, uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter via linket nedenfor. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed udvikler opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Vi ser frem til at få dig med om bord, så vi sammen kan gøre en væsentlig forskel for alle vores kollegaer i Forsvarsministeriets koncern – både dem i felten og dem bag skrivebordene.

Læs mere om Forsvarsministeriet som arbejdsplads på fmn.dk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvarsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (26.06.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forsvarsministeriet

Holmens Kanal 9, 1060 København K

Forsvarsministeriet og vores underliggende myndigheder løser opgaver, som bidrager til fred og sikkerhed. Opgaver løses nationalt såvel som internationalt.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2589279//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.