Få opslag som dette inden alle andre

Arbejdsmiljøkoordinator til anlægsprojekter ifm. udbygningen af fjernvarme – Sweco Denmark

Sweco Danmark A/S



Arbejdsmiljøkoordinator til anlægsprojekter ifm. udbygningen af fjernvarme
Ansøgningsfrist2024-06-30
JobtitelArbejdsmiljøkoordinator
LokationKøbenhavn og Birkerød
Søg stillingen

Vil du være en del af et stærkt fagligt miljø, hvor du får mulighed for at arbejde med den grønne omstilling, og være med til at forme Sweco’s hastigt voksende energiforretning? Så er du måske den arbejdsmiljøkoordinator med erfaring i koordinering, vi søger.

Med vores tværfaglige miljø kan du nemt byde ind med din viden når vi skal udfordre, hvad der kan lade sig gøre inden for en bred pallette af energiinfrastruktur – og vi er ivrige efter at få dine inputs med.

“I Sweco har vi et godt fundament indenfor energi, vi er ambitiøse og det er afspejlet i vores vækststrategi, som indebærer en tredobling af energiforretningen frem mod 2026. Vi er samtidig i en utrolig spændende fase hvor nye kollegaer kan slutte sig til os og være med til at sætte det som bliver de store aftryk i udviklingen af vores forretning. Som leder vægter jeg at man i denne rolle hjælper vores kunder med at sikre de får leveret et tidssvarende fjernvarmenet til den aftalte kvalitet og tid. Derudover hjælper til at anlæggene overdrages til driftsorganisationen på tilfredsstillende vis” fortæller din nye leder Martin Grundtvig

Professionel arbejdsmiljøkoordinering
Sweco Energi understøtter allerede i dag udfasningen af naturgas til opvarmning og omstilling gennem et væld af spændende projekter, hvor vi arbejder fokuseret og målrettet med professionel arbejdsmiljøkoordinering gennem alle byggeriets faser, og varetager arbejdsmiljøkoordinering på flere anlægsprojekter såsom bl.a. fjernvarmeområdet, f.eks. implementering af fjernvarme i København, Dragør, Vallensbæk, Albertslund og flere nordsjællandske kommuner og screening af potentialet for fjernvarme for over 30 kommuner i hele landet. I 2023 alene kom der 40.000 flere fjernvarmeforbrugere i Danmark.

Sweco Energi søger en profil, som med solid projekt- og anlægserfaring, kan koordinere alle typer projekter, og med personlig gennemslagskraft samt gode samarbejdsevner medvirke til at sætte retningen og sikre den gode dialog på projekter.

Sweco har en bred portefølje af projekter på anlægsområdet, fra mindre fortætningsopgaver i eksisterende fjernvarmeområder til anlægsprojekter der omfatter nyetablering af et større forsyningsområde – dermed er der mulighed for med tiden at veksle opgaver på fjernvarmeområdet med andre anlægsprojekter.

Den konkrete stilling kan bestrides fra vores kontor i enten Birkerød eller Ørestad.

Dine arbejdsopgaver
Som arbejdsmiljøkoordinator vil du varetage arbejdsmiljøkoordineringen i afdelingen og fungere som bindeled på tværs af Sweco og fagområder. Dit hovedfokus vil være arbejdsmiljøkoordinering af hele projekter eller dele af større tværfaglige infrastrukturprojekter.

Som en del af den faglige udvikling i Energiteamet – ”Projekter Øst” arbejder vi hele tiden på at forbedre vores metoder og værktøjer, og du vil selvfølgelig blive en drivende del af denne udvikling inden for arbejdsmiljøkoordinering.

Dine evner til at håndtere projektets interne og eksterne interessenter er afgørende for et succesfuldt projektforløb. Dine primære opgaver er:

  • Varetagelse af arbejdsmiljøkoordinering under projektering (AMK-P)
  • Varetagelse af arbejdsmiljøkoordinering under udførelse (AMK-B)
  • Løbende sparring med kolleger omkring vores ydelser
  • Afholde sikkerhedsrunderinger og sikkerhedsmøder herunder referatskrivning
  • Koordinering af fællesområder med entreprenører
  • Skrive og løbende opdatering af Plan for Sikkerhed og Sundhed
  • Opdatering af byggepladsplaner
  • Håndtering af projektets interessenter i større eller mindre omfang afhængigt af projektet
  • Pleje af eksisterende kunderelationer samt etablering nye relationer

Om dig
Vi forestiller os, at du kommer med en relevant uddannelsesmæssig baggrund, og gerne har min. 3 års erfaring som arbejdsmiljøkoordinator – er dit CV fyldt af andre gode arbejdsmiljømæssige sager, så søg alligevel.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Gode kommunikationsevner både i skrift og tale
  • Kendskab til Arbejdsmiljølovgivningen
  • Kendskab til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 117
  • Erfaring med praktiseret arbejdsmiljøkoordinering fra forskellige dele af forsyningssektoren og anlægsområdet er et plus, ligesom erfaring fra forskellige dele af værdikæden bygherre, rådgiver, entreprenør
  • Kendskab til arbejdsmiljøkoordinering I forbindelse med projektering og arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 110 er et plus

Kan du se dig selv som en del af Sweco?
Så skynd dig at sende os dit CV på linket forneden. Vi inviterer til samtaler løbende, så sørg for at ansøge hurtigst muligt og senest d. 30.06.2024

Har du spørgsmål til jobbet, så er du meget velkommen til at kontakte Chef for Projekter Øst i Energi, Martin Grundtvig på mail: [email protected] eller tlf. nr.: 22 10 42 42

Transforming Society Together
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre eksperter løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.

Hos Sweco i Danmark får du 1.900 kolleger. I Europa er vi i alt 22.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Sweco Danmark A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Sweco Danmark A/S

Granskoven 8, 2600 Glostrup

Sweco er Europas førende virksomhed inden for ingeniør- og arkitektrådgivning. Vi planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund, og løser hvert år opgaver i 70 lande over hele kloden.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2589417//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.