Få opslag som dette inden alle andre

Økonomiprofil med sans for digitale løsninger

Økonomistyrelsen



Økonomiprofil med sans for digitale løsninger

Vil du hjælpe Staten med at holde snor i både lokale budgetter og udarbejdelse af finansloven? Har du en økonomifaglig baggrund og interesse for statslige økonomistyring? Så er det måske dig vi leder efter, til at hjælpe vores kunder med en endnu bedre styring via anvendelse af Statens Budgetsystem (SBS).

Om dig i dit nye job
Du bliver en del af vores SBS-gruppe, som lige nu består af syv medarbejdere, der i et tæt samarbejde med vores leverandør arbejder med både udarbejdelse af usecases og relaterede opgaver som: analyser, test og dokumentation. Samarbejdsmodellen understøtter, at du på sikker vis kan rådgive vores kunder om den mest optimale udnyttelse af løsningens muligheder.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a. at:

  • du sparrer med brugerne omkring deres anvendelse af SBS
  • du deltager i samarbejdet med KMD omkring videreudvikling og drift af løsningen, så vi sikrer, at ny funktionalitet matcher de forretningsmæssige behov
  • du har løbende dialog med brugerne omkring ønsker og behov for videreudvikling af løsningen.

Afhængig af din profil og interesse vil du også kunne blive lead på konkrete justeringer eller udvidelser af løsningen.

Vi sørger for at du får en grundig oplæring i løsningen, således, at du både kan arbejde selvstændigt med egne ansvarsområder og indgå i det tværgående samarbejde i SBS gruppen, og med øvrige relevante forretningskontorer i Økonomistyrelsen.

SBS er et SAP-baseret system, som understøtter budgetarbejdet i de statslige og selvejende institutioner. Løsningen er fra 2024 supplerende udvidet for indrapportering af de bevillingstal, der indgår i finansloven.

Læs mere om Statens Bevillingssystem (SBS) her.

Dine erfaringer
Du kan være nyuddannet eller have erfaring fra arbejde i en økonomifunktion eller anden stabsenhed, hvor du har arbejdet med fx: økonomistyring, budgetter og budgetprocesser, controlling, udgiftsopfølgning, bevilling, og/eller finanslov.

Du skal have god forståelse for økonomiske styringsprocesser og evnen til at se sammenhængen mellem forretningsbehov og systemunderstøttelse.

Du har en relevant kandidatuddannelse, fx cand.oecon., cand.scient.pol., cand.polit., cand.merc. eller lignende.

Vi forventer, at du

  • har en stærk interesse for at medvirke til at udvikle og forbedre den statslige budgetstyring
  • er nysgerrig på hvordan IT-understøttelse kan styrke forretningsmæssige processer
  • har gode samarbejdsevner og forstår at skabe gode relationer til både kollegaer, leverandører og ikke mindst brugerne af løsningen
  • drives af at skabe resultater og det at gøre en tydelig forskel.

Om os
Du bliver en del af Team Central rapportering og Budgetsystem med 15 personer, som rent fagligt spænder bredt. Kendetegnende for teamet er et højt engagement og lyst til at skabe de bedste løsninger for vores brugere kombineret med, at vi gerne vil have en sjov hverdag sammen.

Vi tilbyder et fagligt spændende og stærkt miljø, hvor du vil komme til at arbejde med dygtige og engagerede kolleger. Vi prioriterer din faglige udvikling og arbejder systematisk med individuelle udviklingsplaner, som løbende justeres, så de tilpasses den løbende udvikling af dine kompetencer.

Organisatorisk er teamet en del af Kontor for Økonomisystemer med 46 medarbejdere, som indgår i Center for Digitale løsninger. Du kan læse mere om centeret og vores kontor her.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales med din personaleleder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling, alt efter kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes ifm. ansættelse og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt.: Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om Økonomistyrelsen eller stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Thomas Facklamm Jensen på telefon 33 95 47 49

Arbejdsstedet er Landgreven 4, 1017 København K.

Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 9. august 2024.

Vi forventer at holde samtaler løbende fra uge 33. Tiltrædelse er hurtigst muligt.

Økonomistyrelsen ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge.

Afdeling:
Landgreven 4, København K

Lokation: København

Ansøgningsfrist: 09 Aug 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Økonomistyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Økonomistyrelsen

Landgreven 4, 1301 København

I Økonomistyrelsen er vi ca. 300 ansatte, der hver dag arbejder for at gøre det nemmere og mere enkelt for statslige og offentlige institutioner at løse deres kerneopgaver effektivt til gavn for borgerne. Vi har ansvar for økonomistyring, Statens Indkøbsprogram og en række af statens it-systemer.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2589474//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.