Få opslag som dette inden alle andre

Teknisk assistent til Versalift

Asgaard Recruitment



Har du en god teknisk forståelse og sans for struktur og kvalitet? Har du lyst til en hverdag med spændende og varierende opgaver, og hvor du får en stor kontaktflade? Så er stillingen som teknisk assistent måske den rette mulighed for dig.
Du vil indgå i en virksomhed, der er en del af et verdensomspændende brand, men som samtidig er kendetegnet ved en stor lokal forankring og stolthed. Virksomheden tæller cirka 180 medarbejdere i Danmark, og din opgave bliver at sikre, at dokumentationen er i top. Du vil derfor få en vigtig rolle og et stort ansvar, da du skal bidrage til, at virksomhedens styklister, manualer og reservedelslister er ajourført.

Din arbejdsdag hos Versalift
Som teknisk assistent hos Versalift bliver du en del af det tekniske team, hvor du vil komme til at få en central rolle i dokumentationen af virksomhedens produkter. Du bliver således hjørnestenen for salg, produktion og service, fordi det er din opgave med inputs fra de forskellige afdelinger at få samlet den nødvendige information og dokumentation på både nye og eksisterende produkter. Du kommer derfor til at få en bred kontaktflade, der vil bringe dig rundt i stort set alle dele af virksomheden.

Dine primære opgaver i stillingen vil være:

  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af detaljerede styklister på eksisterende og nye produkter
  • Udarbejdelse og opdatering af teknisk dokumentation, bl.a. til grundlag for produktion og manualer
  • Effektiv kommunikation og dokumentudveksling med virksomhedens europæiske partnere i samme ejergruppe
  • Systematisk opdatering af dokumentation i virksomhedens interne ledelsessystem for at sikre overensstemmelse og effektiv styring af produktinformation
  • Samarbejde med design/konstruktion

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund, eksempelvis som produktionsteknolog, automekaniker eller lignende. Vigtigst af alt er, at du har erfaring med teknisk dokumentation og en god teknisk forståelse for mekaniske, hydrauliske og elektriske systemer. Vi ser gerne, at du har mindst 5 års erfaring inden for et lignende område. Du har erfaring med at arbejde i et ERP-system, ligesom du er kyndig bruger af PowerPoint og Excel. Vi forventer, at du kan begå dig på engelsk i både skrift og tale, da der som nævnt vil være kommunikation med europæiske partnere fra samme ejergruppe.

Som person er du dygtig til at se sammenhænge og arbejde struktureret i et travlt produktionsmiljø. Du kombinerer analytisk tænkning med sund fornuft og har en proaktiv tilgang til opgaveløsningen, således at du hele tiden er på forkant med eventuelle udfordringer.

Versalift tilbyder
Du vil med denne stilling få et alsidigt job med kollegial træning i en spændende virksomhed i vækst. Der er et sundt og dynamisk arbejdsmiljø med godt samarbejde og kollegial opbakning.

Derudover er der:

  • Rig mulighed for både faglig og personlig udvikling. Efteruddannelse og kurser efter behov.
  • Masser af frihed under ansvar, hvor man kan planlægge sin egen arbejdsdag.
  • Et rigtig godt kollegaskab og mulighed for at sætte sit præg på virksomheden.

Versalift har en aktiv personaleforening, som med jævne mellemrum stabler forskellige sociale arrangementer på benene, hvilket blandt andet for nyligt har budt på tur til Aalborg for at se Aalborg Pirates. og før det har der også været arrangeret faglige oplæg.

Del jobbet her:

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Asgaard Recruitment



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Asgaard Recruitment

Langerak 17, 9220 Aalborg

Hos Asgaard Recruitment hjælper vi virksomheder med at rekruttere medarbejdere med de rette faglige og personlige kvalifikationer.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2589590//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.