Få opslag som dette inden alle andre

Databeskyttelsesjurister til Jura i Skattestyrelsen

Skattestyrelsen



Har du lyst til at blive en del af et fagligt stærkt og meget dedikeret team på databeskyttelsesområdet i Jura i Danmarks største styrelse? Kan du se dig selv i et job, der er i den grad giver mening? Så er du måske vores nye kollega.

Vores kontor Jura, GDPR i Skattestyrelsen søger databeskyttelsesjurister, som skal være med til at sikre optimale rammer for god databeskyttelse i Skattestyrelsen. Vi søger dig, der kan løse komplekse juridiske problemstillinger og arbejde med compliance indenfor databeskyttelse.

Vær med til at sætte dit eget aftryk på udviklingen af databeskyttelsesområdet
GDPR-kontoret i Skattestyrelsen, Jura består af to teams - en persondatakoordinatorfunktion, som har en rådgivende og understøttende funktion i Skattestyrelsen og en ny rammesættende funktion, som udarbejder rammesættende dokumenter og rådgiver i hele Skatteministeriets koncern på databeskyttelsesområdet.

Vi er p.t. 11 medarbejdere i kontoret og søger nu yderligere kollegaer, idet vores kontor pr. 1. maj 2024 blev udvidet med nye opgaver. Vi søger databeskyttelsesjurister til både persondatakoordinatorteamet og det rammesættende team. Som ny kollega skal du være med til at sikre et endnu stærkere fundament for det juridiske arbejde i et af disse teams.

Persondatakoordinatorfunktionen besvarer henvendelser i Skattestyrelsen og står for udviklingen af databeskyttelsesområdet og awareness i styrelsen. Teamet har også en koordinerende funktion i forhold til Skattestyrelsens forskellige fagområder bl.a. via et netværk af GDPR-kontaktpersoner. Herudover faciliterer teamet workshops, holder oplæg og udarbejder interne retningslinjer, skabeloner mv.
I enheden arbejder vi tæt sammen med vores søsterkontor Digitalisering i Jura, som understøtter Skattestyrelsens digitale projekter med juridisk rådgivning om compliance.

Den rammesættende funktion har ansvaret for den rammesættende juridiske rådgivning om tværgående og principielle spørgsmål på databeskyttelsesområdet i Skatteministeriets koncern. Teamet udarbejder de rammesættende politikker, retningslinjer, vejledninger og skabeloner mv., herunder implementeringsplaner og planer for compliancetiltag. Herudover håndterer teamet tværgående awareness på persondatabeskyttelsesområdet, herunder opdatering og vedligeholdelse af Persondataportalen, awareness og e-læring. Det rammesættende team arbejder tæt sammen med Udviklings- og Forenklingsstyrelsen om opgaver indenfor databeskyttelsesretten, som Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er udførende på, som fx indsigtssager, tærskel- og konsekvensanalyser, databehandleraftaler, behandlingssikkerhed og risikovurderinger vedrørende databeskyttelse.

Juridisk og faglig stærk databeskyttelsesspecialist
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, som fx cand.jur. eller cand.merc.jur. Derudover ser vi gerne, at du har erfaring med databeskyttelse. Det er vigtigt, at du kan dit juridiske håndværk og er skarp til skriftlig formidling. Du skal have lyst til at lære nyt og løfte sammen med de øvrige i teamet. Det er en stor fordel, hvis du har kendskab til databeskyttelsesområdet fra fx advokatbranchen og/eller har erfaring med arbejdet i centraladministrationen eller lignende. Kendskab til arbejdet i Skatteforvaltningen eller den øvrige offentlige forvaltning er også et plus, men det er ikke afgørende. Stillingen kan tilpasses afhængigt af dine erfaringer og kompetencer, så selv om du ikke har erfaring på området, skal du ikke holde dig tilbage med at søge.

Herudover forestiller vi os, at du:

  • Har et stort servicegen
  • Har gode samarbejdsevner og kan tilpasse din kommunikation efter modtageren
  • Er engageret af natur og har en faglig stærk profil
  • Er en dygtig formidler på skrift
  • Vil tage ansvar og være med til at gå forrest i udviklingsarbejdet.

Om din kommende arbejdsplads
GDPR-kontoret er organisatorisk forankret i afdelingen Proces og Intern Compliance, som er en del af fagområdet Jura i Skattestyrelsen. Jura er med mere end 450 medarbejdere en af Danmarks allerstørste juridiske områder. I Proces og Intern Compliance er vi kendetegnet ved, at vi arbejder proaktivt og kontinuerligt med retlig compliance for at fremme og fastholde en stærk forvaltningskultur, hvor overholdelse af gældende regler for styrelsens myndighedsudøvelse er i højsædet. Vi går op i fleksibilitet, faglig udvikling og fordybelse.

”I denne stilling bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab inden for et højtprioriteret område med nogle meget dedikerede og gode kollegaer. Ordentlighed er kernen hos os – både i forhold til juraen og i forhold til kolleger og samarbejdspartnere. I kontoret værner vi om arbejdsglæde og det gode samarbejde i et trygt og uformelt arbejdsmiljø. Som kontorchef lægger jeg stor vægt på, at du som medarbejder har mulighed for at udvikle dig.” Kontorchef Mette Frøstrup Hartvigsen.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis kan sendes via linket ”Søg stillingen” senest den 1. juli kl. 12.00 2024. Ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Mette Frøstrup Hartvigsen på telefon 72 37 62 02 eller souschef Anne Marie Bjaldby på telefon 72 37 15 21. Vi forventer at indkalde til og gennemføre samtaler løbende.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Tiltrædelsesdatoen forventes at være 1. september 2024, men gerne før.

Der kan indgå en case eller en personlighedsanalyse i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Der vil forud for ansættelse blive indhentet referencer og straffeattest.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Hannemanns Allé 25, 2300 København.

Lokation: Hannemanns Allé 25, 2300 København

Ansøgningsfrist: 01 Jul 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Skattestyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Skattestyrelsen

Hannemanns Allé 25, 2300 København Ø

Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2589592//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.