Få opslag som dette inden alle andre

Udstyrsansvarlig til DTU Biosustain

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)



Søger du stillingen som udstyrsansvarlig på DTU Biosustain? Forestil dig at du indgår i et team, hvor service er i højsædet. Vi stræber hele tiden efter at optimere processer og lykkedes det, har vi anerkendende kolleger og glade brugere på centret. Vi holder os ikke tilbage for at udvikle vores service til cutting-edge standarder. Vi glæder os til at se, hvordan netop du vil kunne passe ind i teamet.
Vi søger en serviceminded udstyrsansvarlig til centrets supportenhed.

Jobbet
DTU Biosustain er et forskningscenter med henved 300 forskere og specialister, hvis arbejde understøttes af operationelle funktioner til varetagelse af den daglige drift. Under ledelse af centrets Laboratoriekoordinator skal vores nye udstyrsansvarlige varetage centrets laboratorieudstyr. Dette indebærer et overblik over reparationer sammen med garanti- og service forpligtelser. Som udstyrsansvarlig bliver du en del af centerets support-team kaldet ’Basic Lab- & Facility Operations’, der i øjeblikket består af 8 medarbejdere og to studentermedhjælpere som varetager en række tekniske, praktiske og administrative funktioner.

Som udstyrsansvarlig vil der være et tæt samarbejde med laboratoriekoordinatoren og bygningsdriften, bl.a. på grund af grænsefladen mellem bygningens forsyninger og udstyrets operationer. Dine primære ansvarsområder vil være:

  • Modtage nyt udstyr, samt bidrage til indplacering og idriftsættelse i samarbejde med brugerne.
  • Opretholde en pipeline for udstedte garantier og drive et årshjul for tilbagevendende services.
  • Modtage fejlmeldinger, initialt forsøge at udbedre, inden hjemkaldelse og anmodning om reparation.
  • Videreudvikling af standarder og best practices i alle facetter af udstyrsdrift i et molekylærbiologisk laboratoriemiljø og til sikring af udstyrsparkens kvalitet.
  • Kontraktstyring på anskaffelser af stort udstyr og tjenesteydelser.
  • Backup funktion i forhold til den daglige bygningsdrift.

Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du kan håndtere mange løbende opgaver på samme tid, ikke er tilbageholdende for at skrue i mekanik og har et indblik i laboratorieverdenen - evt. som finmekaniker, laboratorietekniker, maskinmester eller lignende. Flair for databaser og app-programmering vil betegnes som en fordel.

Du skal behersker dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt. Du skal f.eks. kunne skrive tekster og vejledninger på begge sprog. Centrets arbejdssprog er engelsk og 2/3 af medarbejderne har andet modersmål end dansk.

Vi forventer, du er god til at planlægge, er meget struktureret og trives med at arbejde selvstændigt.

Kontaktfladen til centrets medarbejdere er stor og akutte servicebehov, der skal imødekommes uden forsinkelse, opstår løbende. Rummelighed i forhold til at håndtere haste-situationer som service for medarbejderne er derfor vigtig. Et godt overblik og evnen til at udføre mange opgaver på en gang er derfor også kvaliteter vi leder efter.

Herudover skal du kunne beherske gængse IT-værktøjer; Word, Excel, PowerPoint, webbaserede platforme.

DTU Biosustain forventer, alle medarbejdere er fleksible og kan dække ind for hinanden i forbindelse med ferie og sygdom. Udstyrsansvar er primært i samarbejde med centrets bygningsdrift og sekundært i samarbejde med centrets varemodtagelse, glasvask med autoklavefunktioner og substratfremstilling.

Hvad tilbyder vi dig
På DTU bliver du del af et universitet, hvor viden og uddannelse med et globalt perspektiv er omdrejningspunktet. Ny teknologi, innovation og viljen til at skabe noget, der kan komme os alle til gavn, er hjørnestene på DTU. Vi værdsætter høj faglighed, og ønsker at du løbende udvikler dig i takt med dit ansvar. En naturlig del af dit nye job bliver således høj faglighed, din egen udvikling og ansvarlig handlefrihed.

Vi har en uformel og rar arbejdstone, hvor vi fokuserer på, inddragelse og respekt for den enkeltes rum til at varetage arbejdsopgaverne. I dagligdagen lægger vi op til en udpræget grad af selvledelse.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomst og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK/Stat), OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for Håndværkere og teknikere eller anden relevant overenskomst.

Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer og ønskes besat 1. september 2024 eller snarest muligt herefter.

Arbejdsstedet er Lyngby Campus.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 30. juni 2024. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Laboratorie- og arbejdsmiljøkoordinator Jan Joensen på mail [email protected] eller
telefon 21 12 73 47.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

The Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability (DTU Biosustain)
Recent progress in our ability to read and write genomic code, combined with advances in automation, analytics and data science, has fundamentally changed the scope and ambition of harnessing the potential of biological systems. Big data approaches and analysis of biological systems are key research instruments at the Center. DTU Biosustain utilizes these advances for microbial cell factory design to foster sustainable lifestyles in relation to three application areas: Sustainable Chemicals, Natural Products, and Microbial Foods. Learn more at biosustain.dtu.dk

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Adresse:

Søltofts Plads - via Henrik Dams Alle
2800 Kgs. Lyngby

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Danmarks Tekniske Universitet (DTU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Anker Engelunds Vej 1, 2800 Kgs. Lyngby

DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2589768//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.