Få opslag som dette inden alle andre

Leder af staben til Psykiatrisk Afdeling Odense-Svendborg

Region Syddanmark


Trives du med at lede og prioritere i en kompleks og udviklende organisation, så er muligheden her. Vi søger nu en leder til en nyoprettet stilling som leder af vores stab pr. 1. september 2024.
Psykiatrisk Afdeling Odense-Svendborg er en ny fusioneret afdeling med to matrikler i Lokalpsykiatrien og to matrikler i døgnafsnit og i alt ca. 750 medarbejdere.

Afdelingsledelsen består af én chefsygeplejerske og én cheflæge.

Vores stab består af ca. 20 dygtige og engagerede medarbejdere med bred og forskellig faglig baggrund. Bl.a ledelsessekretærer, kvalitetskoordinatorer, udviklingssygeplejersker, uddannelseskoordinatorer for sygeplejestuderende/ssa elever, arbejdsmiljøkonsulenter og økonomimedarbejdere. Stabsmedarbejderne har opgaver i hele afdelingen og er fysisk placeret både i Odense og Svendborg, og som leder heraf skal du forvente at have opgaver begge steder. Medarbejderne er aktuelt i to adskilte stabe, og vi har derfor brug for en leder, der kan skabe en fælles stab, der kan understøtte afdelingsledelsen bedst muligt.

Opgaven bliver derfor fra en start af, at skulle stå i spidsen for at samle, forme og opbygge en ny struktur og organisation for de to stabe. Og dermed stå i spidsen for videreudvikling af den administrative understøttelse af Psykiatrisk Afdeling Odense-Svendborg, mhp at drive arbejdsområderne, så alle i afdelingen fortsat får en kvalitets- og værdiskabende administrativ understøttelse, samtidig med, at staben oplever sammenhæng mellem opgaver, forventninger og ressourcer.

Du skal kunne fungere som sparringspartner både i forhold til den enkelte medarbejder i staben, men også i forhold til afdelingsledelsen. Bl.a i forbindelse i arbejdet med udvikling og implementering af den kommende ti års plan og de mange nye indsatser, der kommer i den forbindelse. Men også arbejdet med partnerskabsaftalen og dennes forventning om nedbringelse af tvang, skal have dit fokus. Sammen med afdelingens øvrige ledergruppe skal du sikre, at der samarbejdes og videndeles på tværs med fokus på understøttelse af det kliniske personale og løsning af de administrative opgaver.

Vores udgangspunkt er ambitiøst, og der er højt til loftet i form af en gensidig tillid, der rummer et stort handlerum til at finde de gode løsninger i tæt samarbejde med resten af organisationen.

Dit ansvar og dine arbejdsopgaver som leder af staben:
Nogle af de centrale opgaver er:

  • Ledelsesunderstøttelse af afdelingsledelsen
  • Understøttelse af funktionsledelserne via staben
  • Koordinering og porteføljestyring af afdelingens udviklingsaktiviteter
  • Understøtte afdelingens forbedringsarbejde gennem facilitering, struktur og prioritering.
  • Daglig personaleledelse af staben herunder sparring i forhold til opgaveløsning
  • Sikre at de nødvendige faglige kompetencer er til stede i afdelingsledelsens stab
  • Arbejde for et godt arbejdsmiljø og en effektiv information og kommunikation til sikring af et åbent og tillidsfuldt forhold mellem ledelse og medarbejdere

Om dig:
Du genkender dig selv i flere af følgende personlige egenskaber og kompetencer:

  • Empatisk, lyttende og reflekterende med gode relationelle kompetencer, så dialog og samarbejde styrkes
  • En analytisk og løsningsorienteret tilgang
  • Stærk strategisk – både på det politiske plan og i den lokale udvikling
  • Kan arbejde med en høj grad af selvstændighed og ansvarlighed.
  • Kan veksle mellem både større analytiske opgaver og mindre ad hoc-opgaver med korte deadlines
  • Organisatorisk indsigt og forståelse – og tænker i helhedsløsninger og evner i at indgå som sparringspartner på alle organisatoriske niveauer.
  • Du er en stærk kommunikator og har sans for detaljer og præcision, både når det kommer til løsning af skriftlige opgaver samt dialogen med dine ansatte og kommunikation ud til samarbejdspartnere
  • Du trives i højt tempo med et skarpt blik for daglige prioriteringer
  • Du er typen, der følger op og afslutter

Faglige kvalifikationer:
Som vores nye stabsleder skal du kunne nikke til flere af følgende:

  • Du har en relevant lederuddannelse eller ledelseserfaring fra en lignende stilling og du har flair for ledelse og synes at ledelsesopgaven er spændende
  • Du har erfaring med forbedringsarbejde og LEAN –værktøjer
  • Du har erfaring med at etablere strukturer for administrative arbejdsgange for interne og eksterne samarbejdsrelationer
  • Du har erfaring fra det regionale sundhedsvæsen
  • Har viden og indsigt i hvilke typer af opgaver en stab i sygehuset skal løse.

Vi tilbyder til gengæld et spændende og alsidigt job med masser af udviklingsmuligheder. Du får et tæt samarbejde med en ambitiøs og uformel afdelingsledelse, som du refererer til. Du bliver en del af vores funktionsledergruppe bestående af 18 oversygeplejersker/funktionsledere.

Løn- og ansættelse i henhold til overenskomst.

Afdelingen har rygepolitik, som ikke tillader rygning i arbejdstiden.

Ved eventuelle spørgsmål til stillingen kan der tages kontakt til cheflæge, Sonja Strøm Rasmussen, telefonnummer: 9944 8902 eller chefsygeplejerske, Rikke Sveistrup, telefonnummer: 9944 8901.

Ansøgningsfrist d. 02.07.2024.
Samtaler forventes afholdt d. 05.07.2024.
Afdeling: Psykiatrisk Afdeling Odense - universitetsfunktion

Stillingsbetegnelse: Funktionsleder

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 02 Jul 2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2589873//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.