Få opslag som dette inden alle andre

Afdelingstandlæge til Klinik for Behandling af Vækstanomalier på Sektion for Ortodonti

Aarhus Universitet (AU)



Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en afdelingstandlæge til Klinik for Behandling af Vækstanomalier på Sektion for Ortodonti pr. 1. oktober 2024 eller snarest muligt derefter. Stillingen er tidsbegrænset deltidsstilling på 8 timer ugentligt i perioden 1. oktober 2024 til 30. september 2027. Om Institut for Odontologi og Oral Sundhed
Du vil som afdelingstandlæge blive ansat på et internationalt anerkendt institut, hvor vi forsker i sundhed og sygdom i tænder, mund og kæber og uddanner studerende til at forebygge og helbrede sygdom og fremme sundhed i befolkningen. Vi har et inspirerende internationalt forskningsmiljø med fokus på orofacial sundhed som en integreret del af almen sundhed. Vi dækker alle uddannelser inden for det orofaciale område fordelt på fire overordnede professioner: tandlæge, tandplejer, tandtekniker og tandklinikassistent med unik mulighed for at skabe synergi mellem uddannelserne og uddanne det samlede behandlerteam til sundhedsvæsenet.

På instituttet er vi cirka 300 medarbejdere og 650 studerende, og vores samarbejde bygger på respekt, tillid og anerkendelse. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her. Dine arbejdsopgaver
Som afdelingstandlæge er dine primære opgaver regelmæssig undersøgelse, diagnostik og behandling af tilstande forårsaget primært af børneleddegigt og andre tilstande, der fører til afvigende vækst i ansigtet. Klinikken har til opgave at sikre forskningpå området, og du har mulighed for at bidrage hertil ved at støtte op om løbende forskningsprojekter og medvirke til dataindsamling.

Du referer til lederen af Klinik for Behandling af Vækstanomalier, Sektion for Ortodonti. Dine kompetencer
For at kunne varetage stillingen som afdelingstandlæge skal du være uddannet specialtandlæge i ortodonti og have dansk autorisation som tandlæge. Du har relevant klinisk ekspertise og erfaring. Din praktiske erfaring vægter højt, og du vil få rig mulighed for at sætte den i spil i det kliniske arbejde.

Sektion for Ortodonti formidler forskning og international undervisning på postgraduat niveau, så vi forventer, at du er komfortabel med at begå dig på engelsk.

Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø. Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte professor Thomas Klit Pedersen tlf. 7846 3164.

Arbejdsstedets adresse er Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C.
Ansættelsesperiode
Afdelingstandlæger ansættes for en periode på 3 år. Efter udløbet af denne ansættelsesperiode kan der være mulighed for videre ansættelse uden tidsbegrænsning. Ansættelsesgrundlag

  • Ansættelse som afdelingstandlæge forudsætter odontologisk kandidateksamen samt klinisk faglig ekspertise på højt niveau og erfaring med selvstændig udvikling af klinisk undervisningsmateriale.
  • Ansættelsesproceduren er yderligere beskrevet i ministeriets Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter.
  • Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten - Bilag 6.
  • Aflønning sker i overensstemmelse med ovenstående og Lønkatalog for medarbejdere ved Health.
  • Kvalifikationskrav og stillingsindhold er yderligere beskrevet i Stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter.

Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:

  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Eksamensbevis
  • Skabelon til ansøger – øvrige videnskabelige stillinger
  • Dokumentation for dansk autorisation som tandlæge og specialtandlæge, skal uploades under feltet ’Ekstra dokumenter’
  • Publikationsliste, hvis relevant for stillingen
  • Undervisningsportfolio, hvis relevant for stillingen. Vi henviser til Vejledning til anvendelse af undervisningsportfolio
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Afdeling: Ortodonti, Sek. f./Orthodontics, Sec. f.

Ansøgningsfrist: 04 July 2024

Placering: Aarhus C Vennelyst Boulevard 9

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Universitet (AU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Universitet (AU)

Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2590293//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.