Få opslag som dette inden alle andre

Controllere til AML søges

Vestjysk Bank A/S



Controllere til AML søges

Vi søger 2 kollegaer til interne kontroller på AML-området
Er du en holdspiller, engageret og positiv? Drives du af at arbejde struktureret og med et højt kvalitetsniveau, og vil du være en del af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering? Så er du måske en af vores 2 nye kollegaer til interne kontroller på AML området.

I Vestjysk Banks AML afdeling arbejder vi hver dag målrettet med at reducere bankens risiko for at blive misbrugt til hvidvask og terrorfinansiering. Vi har en travl hverdag, så du vil med det samme blive en vigtig del af holdet.

Jobbet

Vi tilbyder et spændende job, hvor du vil indgå i bankens samlede indsats mod hvidvask og terrorfinansiering. Du vil arbejde med interne kontroller på AML-området og være med til at sikre, at bankens kontrolstrategi efterleves og er velfungerende.

Din primære opgave vil være at planlægge, gennemføre, afrapportere og følge op på interne kontroller. Desuden vil du sammen med dine kollegaer være med til at udvikle og optimere bankens kontrolmiljø, så den er risikobaseret og effektiv. I AML har vi til opgave at gennemføre interne kontroller af arbejde forbundet med hvidvaskforebyggelse i bankens 1. forsvarslinje. Du vil derfor løse opgaver rettet mod bankens kundevendte enheder og stabe.

Det karakteristiske for vores arbejde er, at vi samarbejder med mange dele af banken. Du skal derfor være indstillet på at rapportere dine kontroller til kollegaer og ledere i forskellige dele af organisationen, fra filialniveau til direktionen. Dit team indgår desuden i et tæt samarbejde med de øvrige teams i AML afdelingen.

Hvem er du?

Du har lyst til at arbejde med kvalitetssikring og har måske erfaring med QA, interne kontroller og afrapportering. Der er ingen krav til uddannelsesniveau. Det vigtigste er, at du har øje for, hvordan vi kan gennemføre effektive interne kontroller.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra den finansielle sektor eller har arbejdet med interne kontroller tidligere og forstår hvidvasklovgivningen, og den rolle pengeinstitutterne spiller i den forbindelse.

Vi lægger desuden vægt på følgende egenskaber:

  • Du er i stand til at træffe selvstændige beslutninger og har en kritisk sans
  • Du har blik for, at ikke alle besidder samme specialistviden som dig, og du formår at gøre din viden relevant for kolleger i andre dele af banken
  • Du er en god kommunikator både i skrift og tale
  • Du har øje for detaljen samtidig med, at du kan identificere større tendenser i data

Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads

  • En arbejdsplads med høj kundetilfredshed og medarbejdertrivsel
  • Vi prioriterer udviklingsmuligheder gennem kurser, efteruddannelse og e-læring,
  • Vi tilbyder en god pensionsordning, ekstra ferieuge, 5 omsorgsdage, ekstra ferietillæg, samt sundheds- og tandforsikring
  • Mulighed for at arbejde hjemme to dage om ugen
  • Stor fleksibilitet i din hverdag. Det er afgørende for os, at du har en god balance mellem familie- og arbejdsliv.
  • Vi udlever vores værdier Enkelthed, Nærvær og Handling. Det gælder overfor både medarbejdere, kunder og samfundet som helhed.

Vi ser frem til at modtage dit CV og ansøgning
Vi inviterer løbende til samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning. Vil du vide mere eller har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte hvidvaskansvarlig Lotte Gotlieb Andersen på tlf. 22 28 79 22 eller HR Partner Helle Skjøt Pedersen på tlf. 76 72 09 73 eller mail [email protected].

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vestjysk Bank A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vestjysk Bank A/S

Industrivej Syd 13C, 7400 Herning

Vestjysk Bank A/S er en dansk bank, landets 9. største, med hovedsæde i Herning. Banken har i alt 29 afdelinger i Jylland.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2590358//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.