Få opslag som dette inden alle andre

Projekt- og projekteringsleder søges til team almen i Arkitema

Arkitema Architects



Har du erfaring med almene boliger, og vil du være med til at skabe æstetiske, bygbare og bæredygtige bygninger? Har du samtidig lyst til at arbejde på en ambitiøs tegnestue, der sætter udviklingen af medarbejdere og projekteringsmetoder højt?

Arkitema søger lige nu en erfaren projekt- og projekteringsleder til team almen på vores kontor i Carlsberg Byen i København.

Arkitema har en stærk ambition om at være en positiv og synlig medspiller i udviklingen af fremtidens almene boliger. Vi arbejder målrettet med langtidsholdbar og bæredygtig arkitektur, hvor æstetik og medmenneskelighed er i højsædet.

Vi har i team almen stor succes med vores mange projekter og arbejder med renovering såvel som nybyggeri. Du vil blive en del af et velfungerende og solidt team, der i øjeblikket tæller godt 20 engagerede kollegaer. Teamet er vores base, og det er her vi i fællesskab udvikler kompetencer og redskaber målrettet aktuelle behov og projekttyper.

Om stillingen

I stillingen kommer du til at fungere både som projekt- og projekteringsleder.

Som projektleder får du muligheden for at løse komplekse opgaver i tæt samarbejde med din projektgruppe. Du skal kunne navigere i de udfordringer og ændringer, der kan opstå, samt proaktivt bistå dine kolleger og øvrige rådgivere for at sikre de bedste løsninger til den rette kvalitet, tid og økonomi. Du bliver desuden en del af et Arkitemas netværk inden for projektledelse hvor erfaringer, processer, værktøjer videndeles på tværs af organisationen.

Vi forestiller os, at du

  • Har en baggrund som enten arkitekt eller bygningskonstruktør.
  • Har minimum 7 års erfaring med projekt-/ projekteringsledelse i totalrådgivning.
  • Evner at udarbejde og at følge op på tidsplaner og økonomi samt sikrer a deadlines, milepæle og kvalitet på projekterne overholdes.
  • Har solid byggeteknisk viden.
  • Har godt kendskab til rådgiverjura, byggelovgivning og udbuds- og entrepriseret.
  • Har godt kendskab til Landsbyggefondens almindelige og særlige vilkår for støtte til almene boliger.
  • Har erfaring med at være bindeled mellem bygherreorganisation, rådgiverteam, myndigheder og entreprenører.
  • Har gode forhandlingsevner, kan håndtere konflikter, er løsningsorienteret og kan udforme klare og letforståelige beslutningsoplæg.
  • Har lederevner og et godt overblik over både arkitektfaglige og ingeniørfaglige discipliner, der gør dig i stand til at vurdere og prioritere en byggesags mange facetter.
  • Er god til at koordinere og skabe grobund for et stærkt tværfagligt samarbejde i rådgiverteamet.
  • Er god til at kommunikere, både internt samt med kunder og samarbejdspartnere.
  • Er indstillet på at bidrage til et godt arbejdsklima i et velfungerende projektteam.

Vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv - derfor har vi fokus på dig

Arkitema er en videnvirksomhed, der lever af at have de bedste og mest engagerede medarbejdere. Derfor er vi meget optagede af vores medarbejderes faglige og personlige udvikling.

Vi har en række interne uddannelsesforløb, som bl.a. er udviklet for at sikre, at alle kolleger klædes på med den nyeste viden indenfor lige netop deres fagområde. På den måde gør vi vores ypperste for at skabe optimale rammer for din og dine kollegers udvikling.

Vi arbejder løbende for at sikre trygge rammer, klarhed, åbenhed og ordentlighed, som er den stabile base i dit ansættelsesforhold.

På tegnestuen arbejder vi for at fremme det kulturelle og kollegiale sammenhold i virksomheden gennem fælles faglige og sociale arrangementer.

Kontakt

Send din ansøgning og CV via nedenstående link til os snarest muligt. Vi indkalder løbende til samtaler og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.

Jobområde:
Arkitekt, Bygningskonstruktør

Kontor:
København

Ansættelse:
Fastansættelse

Tiltrædelse:
Efter aftale

Ansøgningsfrist:
Hurtigst muligt

Kontaktperson:
Jens Bonnesen, Teamleder
Tlf: 2855 2871
Mail: [email protected]

Vi er Skandinaviske, og dybt forankret lokalt med over 600 dedikerede kolleger fordelt på tegnestuer i Danmark, Sverige og Norge. Vi mødes på tværs af kompetencer og kulturer, men sammen deler vi ambitionen om at skabe smuk, bæredygtig og brugbar arkitektur. Vi arbejder i alle skalaer i og omkring arkitekturen, og har specialiseret vores viden og kompetencer inden for en række fagområder. Vi er optaget af at udvikle vores faglige fællesskaber, og tror på, at det er i mindre teams, at der bliver skabt plads til store tanker. Vi garanterer, at du i løbet af din karriere hos os vil møde fantastiske, forskellige og passionerede kolleger, der vil gøre en forskel, og som sammen vil skabe arkitektur med mennesker i fokus. Læs mere på www.arkitema.com

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Arkitema Architects



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Arkitema Architects

Frederiksgade 32, 8000 Aarhus C

Arkitema Architects tegner og opfører byggerier for at skabe de bedste arkitektoniske rammer for mennesker. Vores tilgang til arkitekturen har rødder helt tilbage til tegnestuens oprindelse i 1969, hvor vi igennem årene har opbygget en solid erfaring og ekspertise inden for arkitektfaget.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2590493//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.