Software Engineer, Integration, End User Computing
TV 2 DANMARK A/S
Odense
Løbende
Vil du være Software Engineer, Integration, hvor du arbejder med TV 2s grundlæggende forretningssystemer?
Danmarks mest populære medie-tech hus, TV 2, søger en Software Engineer til Corporate Functions teamet. Vi er midt i en spændende transformation, hvor vi skifter fokus til nye arbejdsmetoder og bevæger os fra outsourcing til in-house udvikling. Dette skaber en spændende arbejdsdag, hvor du kan forvente forandring og vækst.
Som end del af et produktteam, kan mål og retning ændres undervejs, hvilket giver et udfordrende og berigende miljø, hvor ingen idé er for dristig og ingen mål er for ambitiøst. Dit arbejde har stor betydning for ikke bare dine ca. 1.700 kolleger, men også kunder, leverandører og samarbejdspartnere.Dit specifikke fokus bliver at udvikle og vedligeholde sikre, stabile og effektive integrationer mellem vores mange systemer. Et af de vigtige store systemer i dit nye team er ServiceNow.
Dine primære opgaver bliver at:
- Identificere brugerbehov gennem engageret dialog.
- Designe nye løsninger med fokus på arkitektur.
- Udvikle nye samt vedligeholde eksisterende integrationer.
- Teste og idriftsætter med omhu.
- Dokumentere dine løsninger for at understøtte best practices.
Det vil yderligere være en fordel hvis du kan bidrage med følgende:
- ServiceNow udvikling: Scripting, UI Actions, Policies, Business Rules, Client Scripts og Custom Apps.
- ServiceNow integrationer: REST/SOAP API’er, MID Server, IntegrationHub.
Din profil
Vi forestiller os, du kommer med følgende:
- 5+ års erfaring fra en lignende stilling med fokus på integrationer.
- En IT-orienteret uddannelse på min. Bachelorniveau.
- Kendskab til integration af API'er, såsom REST, SOAP, OData, og dataformater som XML, JSON samt filoverførsel via SFTP.
- Erfaring med ServiceNow platformen betragtes som en fordel, men ikke et krav.
Corporate Function – dit nye team
Din nye arbejdsplads er TV 2s hovedkontor på Kvægtorvet i Odense, hvor stor fleksibilitet er en del af hverdagen. Her får du gode kolleger, der inkluderer projektledere, systemejere og konfigurationsspecialister.
TV 2 som teknologiarbejdsplads
I TV 2s teknologiske område arbejder mere end 350 medarbejdere dedikeret med at understøtte og realisere den koncernstrategiske målsætning om 1,3 millioner Play-abonnenter i 2025. Målsætningen, der udspringer af 2025-strategien 'TV 2 Play til alle', forudsætter et solidt teknologisk fundament, der gør det muligt for TV 2 også i fremtiden at levere dansk kvalitetsindhold og public service, som danskerne har let adgang til og interesse i at samles om.
TV 2 investerer derfor i disse år massivt i udviklingen og driften af hele den teknologiske værdikæde fra medieteknologi og tv-produktion til digital produktudvikling. Alt sammen med det formål at sikre, at vi imødekommer danskernes behov og forventninger i et omskifteligt marked med stigende, international konkurrence. Teknologiorganisationen er placeret i både Odense og København, og vi beskæftiger blandt andre Software Engineers, UX-designere, Product Managers, Solution Architects, produktionsspecialister og Data Scientists.
Søg jobbet
Søg jobbet via formularen nedenunder - vi ser frem til at høre fra dig hurtigst muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende og lukker processen, når vi har fundet det rigtige match. Så jo før du søger, jo bedre er dine muligheder.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Kristian Lind
Competency Leader, Corporate Functions
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: