Få opslag som dette inden alle andre

Adjunktvikarer til undervisning i dansk som andetsprog på læreruddannelsen

Københavns Professionshøjskole



Har du erfaring med og viden om undervisning i dansk som andetsprog, og vil du i fællesskab med kolleger bidrage til at uddanne fremtidens lærere? Så er et job på læreruddannelsen måske noget for dig.
På Københavns Professionshøjskoles Institut for Læreruddannelse søger vi, til det kommende semester, to adjunktvikarer til at varetage undervisning inden for faget dansk som andetsprog på læreruddannelsen.

Om jobbet
På læreruddannelsen arbejder vi med at udvikle uddannelsen og undervisningen med sigte på at uddanne kompetente lærere, der brænder for fag og didaktik og den udfordrende og alsidige opgave, det er at undervise i grundskolen.

Du vil komme til at varetage undervisning, vejledning og eksamen inden for faget dansk som andetsprog. Undervisningen er både rettet mod den særligt tilrettelagte undervisning i dansk som andetsprog, basisundervisning for nyankomne elever, supplerende undervisning i dansk som andetsprog, herunder dansk som andetsprog i fagene og mod dansk som andetsprogslærerens samarbejde med skolens øvrige aktører. Du kan tillige komme til at undervise i bachelor- og praktikmoduler og på læreruddannelsens net-undervisning og merituddannelse.

Din profil
Vi forventer, du har en relevant uddannelse på kandidatniveau inden for fagområdet dansk som andetsprog, gerne suppleret med relevante undervisningserfaringer. Vi lægger vægt på, at du har en stærk faglig profil inden for flere af områderne:

  • Andetsprogsudvikling, andetsprogspædagogik og andetsprogsdidaktik
  • Organiseringsformer af dansk som andetsprog og tværprofessionelt arbejde
  • Sproglig diversitet og forholdet mellem sprog, kultur og identitet.

Vi forestiller os, at du:

  • er bekendt med og holder dig opdateret på den nyeste udvikling og viden inden for et eller flere nævnte fagområder
  • har undervisningserfaring med dansk som andetsprog og lyst til at uddanne fremtidens folkeskolelærere
  • har erfaring med og viden om undervisning i relation til den lærerfaglige praksis i grundskolen og kan gøre din undervisning praksisrelevant
  • har interesse for teknologi og digitalisering, som kan anvendes i den didaktiske praksis og anvendelses- og problemorienterede undervisning
  • har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med studerende, kolleger og ledelse om udvikling af faget og læreruddannelsen.

Din arbejdsplads
Du bliver en del af læreruddannelsens faggruppe i dansk som andet sprog. Det er vigtigt for os, at der er sammenhæng på tværs af fagene på læreruddannelsen, og at undervisningen tilrettelægges i tæt sammenhæng med de studerendes integrerede skoleforløb. Vi har et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab, hvor omdrejningspunktet er videndeling, samarbejde om vores undervisningspraksis og udvikling af denne. Som vores nye kollega bliver du tilknyttet en mentor, der hjælper dig godt i gang med dine opgaver.

Ved Institut for Læreruddannelse har vi ca. 3.500 studerende og 250 ansatte. Stillingen er organisatorisk placeret på den del af læreruddannelsen, der vedrører faggruppen dansk som andet sprog.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som adjunkt- eller lektorvikar med start den 01-09-2024.

Der er tale om en vikaransættelse for 6-12 måneder. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.

Du bliver ansat efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation og med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 1458 af 24. juni 2021 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Som adjunktvikar vil der ikke være mulighed for lektorkvalificering i vikarperioden.

Ansættelse som lektorvikar forudsætter positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelsen om lektorkvalificering, jf. Bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020. Ved ansættelse som lektorvikar lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen sker ansættelse som udgangspunkt på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af de konkrete omstændigheder vil fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt kunne aftales.

Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799 København.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Mathilde de Kruiff på tlf.: +4524423948​​.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 30-06-2024.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 27
.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.

_________________________________________________________________________________________

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 2.000 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Afdeling: LU9

Ansøgningsfrist: 30 June 2024

Placering: Humletorvet 3, 1799 København

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Professionshøjskole



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Professionshøjskole

Humletorvet 3, 1799 København V

Københavns Professionshøjskole udvikler og udbyder praksisnær videregående uddannelse og forskning, der styrker såvel det private som det offentlige arbejdsmarked.

Arbejdspladsen har lige nu 1.500 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 100 færdiguddannede samt 20 studerende og praktikanter.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2590601//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.