Få opslag som dette inden alle andre

Specialdagtilbud Skovbrynet, Afdeling Skovbo søger pædagoger til faste stillinger

Aarhus Kommune



Om jobbet:
Specialdagtilbud Skovbrynet, Afdeling Skovbo søger tre pædagoger til faste stillinger.
Stillingerne er på 37 timer med tiltrædelse henholdsvis den 01. september 2024 og den 16. september 2024. Dog mulighed for færre timer i den ene stilling pr. 01. september.

Skovbrynet er Aarhus Kommunes specialdagtilbud for børn med betydelig og varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.

Skovbrynet er bydækkende og modtager børn fra hele Aarhus Kommune. Det drejer sig om børn med komplekse vanskeligheder og særlige behov. Børn som ikke trives og udvikler sig i de almene tilbud med støtte.

I specialtilbuddet er der 98 børn fordelt på 5 afdelinger med hver sin målgruppe, Afdeling Skovbo, Afdeling Skovhøj, Afdeling Nygårdsvej, Afdeling Stenhøj og Afdeling Troldhøj

Afdeling Skovbo er normeret til 16 børn med autismespektrumforstyrrelser.
Vi søger tre pædagoger med engagement i og viden om målgruppen i Afdeling Skovbo. Det drejer sig om børn i alderen 0-6 år med autismespektrumforstyrrelser (ASF). Det indebærer, at børnene for at kunne udvikle sig optimalt har behov for støtte og behandling i form af en individuel tilrettelagt specialpædagogisk indsats i et visualiseret, struktureret og skærmet miljø.

Vi lægger vægt på, at børnene har et godt børneliv, hvor de sikres trivsel, udvikling og læring.

I vil indgå i et team med tre andre pædagoger. I afdelingen har vi ligeledes en studerende tilknyttet.

Arbejdstiden tilrettelægges i tidsrummet 06.30-17.00, og der må påregnes åbne- og lukkevagter, ligesom der er enkelte aftenmøder.

Som pædagoger har I medansvar for den pædagogiske indsats og udvikling samt arbejdsmiljø.

Din profil:
Du har en pædagogisk uddannelse, gerne med viden om målgruppen og erfaring fra det specialpædagogiske område. Som person er du initiativrig og har et optimistisk livssyn. Du er anerkendende, åben og lyttende i din tilgang til andre mennesker, og du nyder en faglig velargumenteret og direkte dialog.

Du evner at skabe forudsigelighed og er struktureret og tydelig i din formidling mundtligt og skriftligt

Faglige kundskaber

  • Du har en pædagogisk uddannelse.
  • Du må gerne have specialpædagogisk kendskab og erfaring.
  • Du har faglige visioner indenfor området.
  • Du kan varetage kontaktpædagogfunktion.
  • Du kan holde pædagogisk fokus, prioritere og vælge.
  • Du kan planlægge, organisere og skabe dig overblik.
  • Du kan planlægge og afholde fællesaktiviteter.
  • Du har forudsætning for at indgå i samarbejde med børnenes forældre.
  • Du kan anvende IT og iPads i pædagogiske sammenhænge og som kommunikationsredskab.

Personlige egenskaber

  • Du er empatisk, åben og lyttende.
  • Du er psykisk og fysisk sund.
  • Du er velovervejet og reflekteret i forhold til den pædagogiske praksis.
  • Du er tålmodig og bevarer roen i pressede situationer.
  • Du kan begejstres over små succeser.
  • Du er sparringspartner for kolleger.
  • Du har gode samarbejdsevner.

Derfor skal I vælge os:
I vil komme til at arbejde på en spændende arbejdsplads med ambitiøse, engagerede og dygtige medarbejdere.

I vil få mulighed for at fordybe jer i arbejdet med enkelte eller få børn med henblik på trivsel, udvikling og læring. Vi arbejder i teams på 4-5 medarbejdere og grupper med 5-6 børn.

I Skovbrynet prioriterer vi, at både medarbejdere og ledere deltager i planlagte faglige refleksioner og modtager supervision primært i teams vedrørende opgaven.

Se i øvrigt vores hjemmeside.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst.

Ugentligt timetal: 37 timer

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Har du spørgsmål, kan du kontakte pædagogisk leder Mette Seierup på tlf. 2965 1032 eller dagtilbudsleder Bjørg Pugholm på tlf. 2148 8476. Det er muligt i uge 25 & 26.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 12. juli 2024.

Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler den 29. juli 2024 i tidsrummet kl. 10.00–17.00 .

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Afdeling Skovbo

Ansøgningsfrist: 12 July 2024

Placering: Hestehavevej 10, 8270, Højbjerg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2590638//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.